Den gennemgribende digitalisering præger både forskning, uddannelser og arbejdsmarkedet. Derfor har AU med initiativet Digitalt Kompetente Kandidater (DKK) vedtaget, at 50 % af uddannelserne ved udgangen af 2025 skal have en plan for, hvordan deres curriculum udvikles i forhold til relevante digitale kompetencer og dimittendernes forventede beskæftigelsesmuligheder.

Med udgangspunkt i DKK-initiativet faciliterer CED derfor digitale kompetenceanalyser, som kan hjælpe fagmiljøer med at identificere, i hvor høj grad digitale kompetencer indgår i deres uddannelser, og om de studerende i løbet af deres uddannelse har mulighed for at opnå de digitale kompetencer, som kræves på fremtidens arbejdsmarked.

”Hvis vi ser på de kandidater, der påbegyndte deres uddannelse i år; en stor del af dem vil komme til at bestride et job, som endnu ikke eksisterer, fordi samfundet og udviklingen går så stærkt. Det bliver vi nødt til at matche, så de studerende med god samvittighed kan gå ud og søge de jobs, der eksisterer, når de er færdige med studierne,” forklarer specialkonsulent Mads Ronald Dahl.

Sammen med specialkonsulent Dorte Sidelmann Rossen og funktionschef Tina Bering Keiding sidder han i en arbejdsgruppe på CED, der faciliterer arbejdet med de digitale kompetenceanalyser.

Forskningsinformeret indsats på tværs af landegrænser

I 2006 lavede Europa-Parlamentet og Rådet en henstilling om nøglekompetencer for livslang læring. Her blev digital kompetence udvalgt som en af otte nøglekompetencer. I forlængelse af dette udgav Europa-Kommissionen i 2018 en referenceramme for digital kompetence, kaldet Digital Competence Framework for Citizens (DigComp). I 2022 udkom en opdatering, DigComp 2.2, som er tilgængelig på dansk her.

CED-arbejdsgruppen om digitale kompetenceanalyser tager afsæt i DigComp 2.2. Gruppen har undersøgt og evalueret, hvad det er for en ramme og terminologi, man skal bruge til at oversætte de europæiske digitale kompetencer til en dansk kontekst. Dette arbejde er blevet valideret af repræsentanter fra alle fakulteter på AU. 

Derudover har gruppen samarbejdet med forfatterne og forskerne fra Joint Research Centre under Europa-Kommissionen, der står bag DigComp 2.2. Og den har løbende sparret med universiteter i Frankrig, Malta, Schweiz og Østrig. Det europæiske samarbejde har været en vigtig brik i arbejdet:

”Det er supervigtigt, at vores kandidater er internationalt sammenlignelige. De kommer jo ud i en international verden. Derfor prøver vi at læne os op ad den stærkeste internationale forskning og tendenser,” uddyber Tina Bering Keiding.

Europæisk perspektiv, men lokalt forankret ejerskab

Arbejdsgruppen fra CED faciliterer udarbejdelsen af de digitale kompetenceanalyser, men ejerskabet i forhold til DKK-initiativet er fuldt forankret i fagmiljøerne. Digitale kompetencer varierer fra fag til fag og fra uddannelse til uddannelse. Derfor er det nødvendigvis fagmiljøerne selv, der definerer, hvilke kompetencer er vigtige for deres studerende at tilegne sig gennem deres studietid.

”Mens visse digitale kompetencer er vigtige for en teologistuderende, vil det for en erhvervsøkonomistuderende være noget andet, der er i front. Det er dét, som fagmiljøerne selv skal definere,” forklarer Dorte Sidelmann Rossen.

Det lokalt forankrede ejerskab afspejler sig også i fakulteternes forskellige tilgang til initiativet. På Health har man valgt en tilgang, hvor man er meget eksplicit om, at alle som udgangspunkt bruger DigComp-referencerammen, men diskuterer og implementerer den efterfølgende på uddannelserne. På Arts har man valgt at lægge hele arbejdet om digitalt kompetente kandidater i det enkelte fagmiljø, hvor afdelingslederne initierer processerne og eventuelt tilpasser referencerammen lokalt.

”Vi kan jo ikke bare sige, at nu tager vi alle sammen det her fra A til Z. Nogen steder bliver vi nødt til at starte ved Q. Vi bliver nødt til at starte de steder, der passer til fakulteternes og fagmiljøernes tid, ressourcer og det kendskab og de erfaringer, de har med deres studerende,” konkluderer Dorte Sidelmann Rossen.

Den pragmatiske tilgang er dermed også afgørende for at sikre, at digitale kompetencer integreres effektivt på tværs af uddannelserne og understøtter de studerendes faglighed.

Sparring inden for en bred vifte af strategiområder

CED har til opgave løbende at understøtte AU's strategi for forskningsbaserede uddannelser af højeste internationale kvalitet, samt specifikt at understøtte 2025-strategiens indsatser inden for områderne: bedre studiestart, et attraktivt studie- og læringsmiljø, engagerende Educational IT, digitale kompetencer, entreprenørskab og forskning i uddannelserne samt dimittender til fremtidens arbejdsmarked.

Initiativet Digitalt Kompetente Kandidater er blot et af de områder, hvor underviserteams og uddannelsesledere kan modtage kompetent rådgivning og sparring hos CED med afsæt i tre principper:

1. CED arbejder forskningsinformeret, og vi bidrager også selv til ny viden om universiteterne.
2. Ejerskabet af indsatserne på AU ligger lokalt hos de involverede fagmiljøer, mens CED tilbyder værktøjer, rådgivning og procesfacilitering.
3. CED arbejder altid pragmatisk og løsningsorienteret.

Mangler du og dit team sparring til en større udviklingsproces? Så tøv ikke med at kontakte os.

Du kan enten tage fat i Tina Bering Keiding (tbkeiding@au.dk | (+45) 24 42 46 56) eller kontakte din lokale fakultetskontaktperson.