Kollegial sparring er en professionel, kooperativ og reflekterende samtale mellem to eller flere kolleger. En professionel rammesætning af kollegial sparring gør den til en effektiv og fleksibel metode til refleksiv undervisnings- og vejledningspraksis og til pædagogisk kompetenceudvikling blandt universitetsundervisere.
Denne guide tager udgangspunkt i den danske ramme for meritering af universitetspædagogiske kompetencer, der arbejder med to kompetencedimensioner: det didaktiske handlingsrum og det kollegiale handlingsrum. Guiden vedrører særligt universitetsunderviseres kollegiale handlingsrum, hvor undervisning og uddannelse anskues som et kollegialt praksisfællesskab.
Guiden er en inspiration til undervisere og uddannelsesledere, der gerne vil arbejde refleksivt med deres professionelle udvikling inden for undervisning, uddannelsesledelse og vejledning.
Tekster og figurer i guiden er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra forskningslitteratur, fagbøger om kollegial sparring samt gode praksiserfaringer fra Centre for Educational Development, AU.
Kollegial sparring er en professionel, kooperativ og reflekterende samtale mellem to eller flere kolleger, der ønsker pædagogisk kompetenceudvikling og læring.
Det er kendetegnende for kollegial sparring som et professionelt læringsfællesskab, at der arbejdes hen imod en de-privatisering af praksis og at kollegerne lærer af og med hinanden (Albrechtsen, 2013).
Der findes mange måder at arbejde med kollegial sparring på. Uanset hvilken metode man vælger at anvende, giver det status og betydning til den kollegiale sparring, at den er sat ind i en fast ramme med markant ledelsesopbakning. Kollegial sparring fungerer bedst, når den rammesættes og sættes i kalenderen. Derved kan der skabes kultur, hvor sparringen bruges som et naturligt arbejdsredskab i hverdagen.
Netop den professionelle rammesætning af kollegial sparring i hverdagen gør den til en effektiv og fleksibel metode til refleksiv undervisnings- og vejledningspraksis og til pædagogisk kompetenceudvikling blandt universitetsundervisere.
Formaterne for kollegial sparring, som beskrives i denne guide, kan nemt kan indgå som arbejdsredskab i allerede eksisterende samarbejdskonstallationer, kollegiale fællesskaber og mere formelle mødefora. Pointen er, at kollegial sparring kan implementeres alene ved at justere en smule på samtalestrukturen i allerede eksisterende kollegiale samarbejdsformer uden at tilføre en lang række møder til en i forvejen travl kalender. Se f.eks. hvordan debriefing kan bruges til at videndele i et underviserteam, og hvordan den reflekterende undersøgelse kan bruges til at styrke pædagogiske valg hos undervisere, der i forvejen mødes om undervisningsplanlægning og -evaluering.
Figuren ovenfor viser et ’landskab’ med forskellige metoder til kollegial sparring. Nogle metoder er parvise, mens andre involverer tre eller flere kolleger. Nogle metoder kan anvendes, hvis man har kort tid til rådighed og vil starte i det små, f.eks. 1-1 kollegial sparring (Schein & Schein, 2021), mens andre metoder kræver mere tid og en større indsats. Til gengæld er disse metoder yderst velegnede og veldokumenterede som kvalitetssikrende, forandringsskabende og kompetenceudviklende indsatser, f.eks. debriefing i underviserteam (Coggins et al., 2021; Harris et al., 2014; Ross, 2021) og observationsbaseret kollegial sparring i gruppe (de Lange & Wittek, 2022; de Lange & Wittek, 2018, 2023).
Refleksiv praksis er en hjørnesten i pædagogisk kompetenceudvikling og derfor en afgørende praksis at kunne engagere sig i, hvis man ønsker at udvikle sin undervisning og udvikle sig selv som underviser.
At være en refleksiv praktiker (Dewey, 2009; Greenberger, 2020; Schön, 1987) indebærer en systematisk og kritisk undersøgelse af dels faktuelle dimensioner af egen undervisningspraksis og dels subjektive forståelser af egen undervisningspraksis med det formål at forbedre kvaliteten af undervisningen og de studerendes læring (Christensen & Kjær, 2023; Kelchtermans, 2009).
Man kan skelne mellem to betydninger af ordet refleksion. Dels kan refleksion betyde eftertanke, hvor man tænker dybere over noget ved at tage en bevidst distance til praksis og så at sige holde praksis ud i strakt arm og kigge nærmere på den ved at tale om den eller skrive om den. Dels kan refleksion betyde spejling, hvor man ser noget igennem andres øjne, ens handlinger eller overvejelser bliver spejlet af en anden, og andre kan spejle en person ved at give feedback. Både eftertanke og spejling er på spil i kollegial sparring.
I kollegial sparring er refleksiv praksis at deltagerne:
Dermed er kollegial sparring i form af refleksiv praksis et middel til at opnå en robust og udviklende uddannelseskultur, som er motiverende og inspirerende for underviserne at være en del af.
Dette er en kort gennemgang af international forskning i implementeringen af kollegial sparring på universiteter. Samlet set viser forskningen, at kollegial sparring er et hjælpsomt værktøj, som fremmer samarbejde i praksisfællesskabet af universitetsundervisere.
Kollegial sparring bidrager til øgede refleksioner om egen undervisningspraksis, og hvordan denne kan udvikles. Det påhviler imidlertid institutionen (f.eks. institutledelsen eller fakultetsledelsen), at de nødvendige rammer etableres, så underviserne kan prioritere kollegial sparring på linje med andre undervisningsforpligtelser.
Gennemgangen nedenfor samler sig om tre nedslagspunkter.
Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for, at kollegial sparring bliver kontekstuelt forankret i underviserens ansættelse, så det af underviseren ikke opleves som en øget arbejdsmængde (de Lange & Wittek, 2023; Veles et al., 2023). Derfor bør kollegial sparring anses som en vigtig del af underviserrollen, som af institutionen prioriteres på vilkår med underviserens andre arbejdsopgaver. Kollegial sparring bør herudover holdes adskilt fra summative udviklingsprocesser. Bl.a. har studier vist, at det har en begrænsende effekt at forsøge at skabe motivation for kollegial sparring gennem løn (Esterhazy, 2021). Derimod er der god erfaring med kollegial sparring, som er fleksibelt indrettet efter, hvad underviseren ønsker sparring om, fremfor at følge en ensartet og forudbestemt struktur. Det er centralt, at institutionen både opfordrer til kollegial sparring og bakker op om de initiativer, der måtte komme fra medarbejderne – i litteraturen omtalt som ”græsrodsinitiativer.”
De relationelle samarbejdsvilkår er centrale for, at det ikke opleves som en eksponering at skulle observeres i sin rolle som underviser, eller udfordrende at skulle give feedback til en kollega. Dette kan forebygges med en stærk samarbejdskultur i praksisfællesskabet (Mårtensson et al., 2014; Roxa & Martensson, 2009), som fremmer tryghed i kollegial sparring. Forskningen viser, at tillid fremmes bl.a., når underviserne selv vælger sparringspartnere, og samtidig er åbne om de udfordringer de oplever i undervisningen (de Lange & Wittek, 2022; Wittek & Lange, 2021). Særligt er det vigtigt, at sparringen ikke kræver en skriftlig rapportering, men foregår som en samtale mellem kolleger.
Underviserne har individuelle forudsætninger for at indgå i kollegial sparring (Esterhazy et al., 2023). Hvor nogle har lang undervisningserfaring, er andre nye i underviserrollen. Forskningen viser, at nogle undervisere – yngre såvel som erfarne – oplever en følelse af ikke at have kompetencer til at give feedback på andre kollegers undervisning. En løsning kan være at involvere professionelle indenfor universitetspædagogik for at oplære underviserne i feedback og for at skabe en mere ligeværdig dynamik mellem deltagerne, og således imødegå ulige magtforhold mellem kollegerne (Steinert et al., 2019; van Lankveld et al., 2017). Forskningen anbefaler, at underviserne med fordel kan oplæres i, hvilke teknikker der kan anvendes i kollegial sparring (de Lange & Wittek, 2023). Dette fungerer som afsæt for, at underviserne udvikler en dybere indsigt i egen undervisningspraksis, såsom deres overbevisninger om undervisning, og hvordan de underviser. Herved opnår underviserne en bedre forståelse for den feedback, de måtte modtage, og samtidig kan de levere en mere nuanceret og velovervejet feedback til en kollega.
