Aarhus Universitets segl

Kollegial supervision: Gruppebaseret observation

Gruppebaseret observation handler om, at 3-4 kolleger besøger hinandens undervisning for derefter at diskutere og give feedback på hinandens arbejde.

Fokus for observationen og feedbacken er underviserens egen problemstilling og ønske om kollegial sparring på et bestemt pædagogisk aspekt af undervisningen. Der er altså ikke tale om kompetencevurdering, men snarere kompetencespejling, som skal stimulere underviserens refleksive praksis (Christensen, 2023).

Fokus for observation og feedback kan også være vejledning af studerende eller ph.d.-studerende.

Selvom undervisere, der kender hinanden godt og måske endda har undervist sammen, ofte har tillid til hinanden, så er mange undervisere stadig ukomfortable ved at blive observeret, når de underviser (de Lange & Wittek, 2022). Derfor er det vigtigt, at deltagerne i gruppebaseret observation går ind i denne form for kollegial sparring på eget initiativ.

For at skabe bedre rammer for underviseres læring gennem gruppebaseret observation, har de norske uddannelsesforskere Thomas de Lange og Line Wittek udviklet en struktureret og forskningsbaseret model for gruppebaseret observation, som tager udgangspunkt i følgende principper (de Lange & Wittek, 2018, 2023):

  • En gruppe bør sammensættes af undervisere fra forskellige uddannelser eller uddannelseskontekster
  • Gruppen bør følge en struktureret proces for samarbejdet (se the beskrivelse nedenfor)
  • En tillidskultur er afgørende for et godt læringsudbytte
  • Den kollegiale observation bør udelukkende have et formativt (lærende/udviklende) fokus
  • Institutionel forankring og ledelsesopbakning til indsatsen
  • Professionel støtte undervejs i forløbet (f.eks. fra CED) 
  • Ejerskab skabes over tid – gentagne observationer øger læringsudbyttet

De Lange og Witteks undersøgelser har vist, at etablering af tillid i forhold til at blive observeret og tiltro til kollegial observation, som pædagogisk kompetenceudviklingsmetode, markant øges, når observationer gentages regelmæssigt og ikke kun bliver et engangstilfælde (de Lange & Wittek, 2022).

Hvordan kommer man i gang med gruppebaseret observation?

Hvis en underviser vil i gang med gruppebaseret observation, kan det være en god idé at kontakte universitetets pædagogiske centre (f.eks. fra CED) for at få hjælp til at etablere en gruppe. Professionel støtte undervejs i forløbet har vist sig at være helt afgørende for et godt og produktivt udbytte.

Som det første i gruppebaseret observation aftaler deltagerne i gruppen tid og sted for hele forløbet, dvs. formødet, observationer, feedback samt det afsluttende møde.

Proces for gruppebaseret observation


Gruppen etableres og aftale tid og sted for hele forløbet.


Skriv og send et memo til hinanden forud for formødet.


Formøde: Forventningsafstemning forud for observationerne.


Første observation af de enkelte undervisere efterfulgt af feedback (i alt 3-4 observationer afhængig af antal deltagere).


Anden observation af de enkelte undervisere efterfulgt af feedback (i alt 3-4 observationer afhængig af antal deltagere).


Afsluttende møde: Evaluering af forløbet og refleksiv samtale om pædagogiske udviklingsmuligheder.


Forud for første møde udarbejder hver deltager i gruppen et memo om den konkrete lektion, som de inviterer resten af gruppen til at observere. Memoet skal indeholde information om:

  • hvem er de studerende?
  • hvad skal der foregå i undervisningen og hvorfor?
  • hvad ønskes der særligt feedback på

Memoet og den samlede undervisningsplan, som den konkrete lektion indgår i, sendes til gruppen forud for formødet, som deltagerne forventningsafstemmer fokus og strategier for de efterfølgende observationer og feedbacksessioner.

Underviserne vælger efter tur en undervisningsgang, hvor de inviterer resten af gruppen ind til at deltage som observatører. Observatørerne placerer sig der, hvor underviseren har anvist i lokalet, og observerer undervisningen (studerende, underviser, materialer, interaktioner m.m.) med udgangspunkt i underviserens egne definerede behov og en forhåndsdefineret punktliste, hvis man for eksempel vælger at anvende et observationsskema.

Hele gruppen mødes umiddelbart efter undervisningen (eller så snart som muligt) og giver feedback til underviseren. Processen med observation og feedbacksessioner gentages indtil alle i gruppen er blevet observeret og har fået feedback to gange.

Til sidst mødes deltagerne til et afsluttende møde. Formålet med mødet er at evaluere forløbet og have en refleksiv samtale om pædagogiske udviklingsmuligheder.

Anvendt litteratur inden for dette tema

  • Christensen, M. K. (2023). Hvordan bliver jeg en god medicinsk underviser? In M. K. Christensen & L. B. Kjær (Eds.), Medicinsk Didaktik: En guide til lægen som underviser (Vol. 1, pp. 32-51). FADL's Forlag.
  • de Lange, T., & Wittek, L. (2018). Creating shared spaces: developing teaching through peer supervision groups. Mind, culture and activity, 25(4), 324-339.
  • de Lange, T., & Wittek, L. (2022). Analysing the constitution of trust in peer-based teacher mentoring groups – a sociocultural perspective. Teaching in Higher Education, 27(3), 337-351.
  • de Lange, T., & Wittek, L. (2023). Faculty Peer Group Mentoring in Higher Education: Developing Collegiality Through Organised Supportive Collaboration (1 ed., Vol. 61). Springer International Publishing AG.