Aarhus Universitets segl

Kollegial sparring: Debriefing i underviserteams

Debriefing er en faciliteret diskussion af et undervisningsforløb med deltagelse af flere involverede undervisere. Det er en metode, som er udviklet til kollektivt at bearbejde et hændelsesforløb og tage ved lære af hensigtsmæssige og mindre hensigtsmæssige områder i egne færdigheder og adfærd. Debriefing tilbyder en god mulighed for at videndele i et underviserteam ved at gennemgå gennemførelse af undervisning og eksamen med henblik på at få alles perspektiver med.

Debriefing er mest kendt inden for professionelle områder som akutmedicin, krisepsykologi og simulationstræning. Men idéen og fremgangsmåden i debriefing kan også anvendes som kollegial sparring blandt undervisere – især i situationer hvor mange forskellige undervisere er involveret i et undervisningsforløb, hvor de enkelte undervisere har forskellige roller og funktioner. For eksempel er debriefing en velegnet metode til evaluering og erfaringsbaseret læring blandt kursusleder, undervisere og instruktorer, som har det til fælles, at de underviser på samme kursus.

Derudover giver debriefing mulighed for at underviserne bliver opmærksom på emotionelle aspekter af undervisningen og for at formulere deres tanker i den forbindelse (Høyer, 2009). Typisk består en debriefing af tre faser (Ross, 2021), hvor først deltagerne gennemgår forløbet (fase 1), dernæst analyserer forløbet fra forskellige perspektiver (fase 2) og til sidst drøfter, hvad man har lært i debriefingen (fase 3).

Debriefing er imidlertid en færdighed og kollektiv praksis, der skal faciliteres og trænes (Coggins et al., 2021). Debriefing-facilitatorens rolle er at guide deltagerne til at reflektere og analysere en begivenhed og samtidig sikre, at alle bidrager til de forskellige faser af debriefingen. Med træning og gentagen brug af metoden kan debriefing blive en effektiv metode til kollegial sparring med flere deltagere på én gang, hvilket optimerer tidsforbrug.

En debriefing kan vare alt fra 10 minutter til 1 time afhængig af, hvornår og hvor ofte debriefingen finder stred, hvor mange der deltager og hvad den handler om. Eksempelvis kan en kursusleder invitere undervisere og instruktorer til 45 minutter til debriefing midtvejs og til slut i et semesters undervisningsforløb.


Faser

Fokusområde

Facilitator opmuntrer alle deltagere til at bidrage til hvert af de fem fokusområder


Fase 1: Gennemgang

Fakta

Hvad skete der?


Fase 2: Analyse

Emotioner

Følelser

Handling

Hvordan oplevede vi det der skete?

Hvordan oplevede vi det der skete?

Hvad kunne vi gøre bedre? 


Fase 3: Anvendelse

Udvikling

Hvad har vi lært?


Hvad er facilitatorens rolle?

Det er facilitatorens vigtigste rolle at skabe et læringsmiljø i gruppen, hvor deltagerne kan tale frit. Der skal skabes en stemning, hvor ingen taber ansigt, ydmyges eller bliver defensive, men i stedet bevarer troen på egen formåen, og hvor alle følelser og erfaring accepteres. For at få det bedste udbytte af debriefingen må ingen føle sig behandlet respektløst og forsvarspositioner bør undgås.

Facilitatoren bør under ingen omstændigheder tage en rolle, hvor der forelæses eller irettesættes (Høyer, 2009). Derfor er det anbefalingen, at debriefing-facilitatoren oplæres i metoden enten på forhånd eller undervejs mens man anvender metoden. For eksempel kan facilitator aftale med en kollega at få kollegial sparring på sin rolle som facilitator efter en debriefing, hvor kollegaen har observeret facilitator eller hvor facilitator har videofilmet debriefingen.

Anvendt litteratur inden for dette tema

  • Coggins, A., Zaklama, R., Szabo, R. A., Diaz-Navarro, C., Scalese, R. J., Krogh, K., & Eppich, W. (2021). Twelve tips for facilitating and implementing clinical debriefing programmes. Medical Teacher, 43(5), 509-517. https://doi.org/10.1080/0142159X.2020.1817349

  • Høyer, C. S. (2009). Feedback og debriefing. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 3(6), 3-9.

  • Ross, S. (2021). Twelve tips for effective simulation debriefing: A research-based approach. Medical Teacher, 43(6), 642-645. https://doi.org/10.1080/0142159X.2020.1831689