Aarhus Universitets segl

Kollegial sparring: Den reflekterende undersøgelse

Den reflekterende undersøgelse er en kollegial sparring med afsæt i to praksisser:

  • Den reflekterende samtale, som er en iscenesat samtale, der skaber ramme for refleksion og dialog.
  • Den videnskabelige undersøgelse, som bygger på en systematisk udforskning af en eller anden form for datamateriale.

Helt konkret er den reflekterende undersøgelse en reflekterende samtale om et konkret datamateriale med henblik på at udforske og blive klogere på ens undervisning (Christensen, 2023).

Formålet med den reflekterende undersøgelse er, at en kollega hjælper en anden kollega med at komme frem til en forståelse af situationen, som kan give nye eller bedre handlemuligheder som underviser. Den reflekterende undersøgelse kan også gøre kollegaen mere bevidst om de grundlæggende pædagogiske værdier eller principper, som er styrende for vedkommendes pædagogisk valg og for hvad vedkommende anser som meningsfuld undervisning og uddannelse (Felten, 2013).

Eksempler på datamaterialer er:

  • Studenterevalueringer
  • En planlagt aktivitet i undervisningen med brug af læringsteknologier
  • En plan for et længere undervisningsforløb
  • Undervisningsmateriale som f.eks. en video eller en opgave- eller eksamensformulering
  • Egne observationsnoter
  • Et manuskript til undervisning i video- og/eller lydformater
  • Data fra Power BI om studerendes forløb

Hvordan foregår den reflekterende undersøgelse?

To kolleger afsætter ca. 30 minutter i kalenderen til at mødes. Forud for mødet har den kollega, som inviterer til den reflekterende undersøgelse, delt konkrete datamateriale med den kollega, som inviteres. Den reflekterende undersøgelse består af tre faser:

  1. en kort indledning og rammesætning i forhold til sagen (ca. 5 min.)
  2. en længere undersøgelse af datamaterialet (ca. 20 min.)
  3. en kort afrunding med fokus på konkretisering af næste skridt (ca. 5 min.)

Denne iscenesættelse kræver, at man er opmærksom på at få brugt tiden fornuftigt i forhold til at komme i dybden med udforskningen af den pædagogiske problemstilling og undersøgelsen af datamaterialet.


Data (5 minutter)

Inden mødet har du indsamlet data og produceret materiale om din undervisning.

Du inviterer en kollega til et 30-minutters møde om en sag, et dilemma, en situation eller idé, som du ønsker at undersøge nærmere.


Undersøgelse (20 minutter)

Du beskriver sagen og viser kollegaen dit datamateriale.

Din kollega engagerer sig i din undersøgelse fra et professionelt standpunkt med fokus på pædagogiske aspekter.


Check ud (5 minutter)

Du afrunder mødet og fortæller kollegaen hvordan mødet har hjulpet dig.

Du og din kollega kan arrangere at mødes igen, når du er kommet videre med de aspekter som samtalen har medført.


Forslag til hvordan samtalen kan foregå


Indledning og rammesætning 
(ca. 5 min.)

Kollega med datamateriale:

”Tak for at du vil mødes med mig og snakke om undervisning. Vi har en halv time og jeg vil gerne reflektere sammen med dig om en bestemt situation/en særlig udfordring/et aktuelt dilemma, som jeg er optaget af. Kort fortalt handler det om…”


Undersøgelse
(ca. 20 min.)

Kollega med datamateriale:

  • ”Situationen kan bedst beskrives som…”
  • ”Jeg har indsamlet lidt data (f.eks. logbogsnote, studenterevaluering, eller andre observationer), som viser at…”
  • ”Jeg synes at x fungerer godt i min undervisning, men y er en udfordring”
  • ”Jeg tror at det centrale spørgsmål måske er…”
  • ”Med dit kendskab til min situation, hvad tænker du så?”
  • ”Med dit kendskab til vores studerende, hvad tænker du så?”
  • ”Med dit kendskab til vores fag, hvad tænker du så?”

I undersøgelsen af sagen kan kollegaen, som er inviteret, anvende god spørgeteknik og aktiv lytning, f.eks.:

  • ”Kan du give mig et eksempel?”
  • ”Vil du uddybe, hvad du mener, når du siger…”
  • ”Vil du prøve at forklare mig, hvordan du er nået frem til at…”
  • ”Kan man se på det på andre måder?”
  • ”Det du sagde lige før lader til at optage dig meget. Kan du hvorfor?”

Afrunding
(ca. 5 min.)

Kollega med datamateriale:

  • ”Efter vores snak er det gået op for mig at…”
  • ”Jeg kan forestille mig at xx kunne være en mulighed”
  • ”Min plan fremadrettet er…”
  • ”Er der noget jeg har overset eller som vi ikke er kommet ind på?”
  • ”Mange tak for din tid og din sparring. Hvis du har tid og lyst, vil jeg gerne mødes igen om en måneds tid.”

Anvendt litteratur inden for dette tema

  • Christensen, M. K. (2023). Hvordan bliver jeg en god medicinsk underviser? In M. K. Christensen & L. B. Kjær (Eds.), Medicinsk Didaktik: En guide til lægen som underviser (Vol. 1, pp. 32-51). FADL's Forlag.
  • Felten, P. (2013). Principles of Good Practice in SoTL. Teaching & Learning Inquiry: The ISSOTL Journal, 1(1), 121-125.