Indbyrdes observation og feedback er en kollaborativ arbejdsform, hvor to kolleger observerer og giver feedback på hinandens undervisning. Fokus for observationen og feedbacken er underviserens egen problemstilling og ønske om kollegial sparring med kollegaobservatøren på et bestemt pædagogisk aspekt af undervisningen. Der er altså ikke tale om kompetencevurdering, men snarere kompetencespejling (Christensen, 2023), som skal stimulere underviserens refleksive praksis.
Denne form for kollegial sparring fungerer bedst, når begge undervisere er interesserede i at lære af både at observere den andens undervisning og modtage feedback på egen undervisning.
De to undervisere aftaler:
Den ene kollega er observatør og den anden underviser:
Feedback ved hjælp af en refleksiv dialog, hvor begge kolleger på skift byder ind med undersøgende spørgsmål og konkret feedback (se: Feedbackguide).
Herefter bytter man roller og gentager hhv. observation og feedback.
Ideelt set foregår observation af og feedback til underviseren på samme dag, så indtryk og overvejelser er frisk i erindringen. Derfor kan det være en god idé at fordele hele forløbet over tre dage med tid til forberedelse og justering imellem de tre dage.
Forskningen om kollegial sparring har vist, at etablering af tillid i forhold til at blive observeret og tiltro til kollegaobservation som pædagogisk kompetenceudviklingsmetode øges markant, når observationer gentages regelmæssigt og ikke kun bliver et engangstilfælde (de Lange & Wittek, 2023).
Tidligere har der eksisteret en opfattelse af feedback som en proces, der består af en aktiv og en passiv del, hvor det aktive er at give feedback til en “passiv” modtager. Flere forskere peger dog på, at dette ikke er retvisende, og at det at modtage feedback også er en aktiv handling (Møller, 2023). Feedback fører, i det øjeblik man modtager den, til en aktiv vurdering af den og giver anledning til en refleksion over, om det er noget, man vil arbejde med. Dermed kan feedbacken være et afsæt for at planlægge og udføre en ændring i ens adfærd og udvikling. Denne bearbejdning af feedback har siden fået betegnelsen ”feedback literacy” (Esterhazy et al., 2023; Møller, 2023).
Denne feedbackguide kan være med til at øge udbyttet af feedbackprocessen. Læg mærke til, at kollegaobservatør indleder feedbacken og at underviser følger op på feedbacken ved at spørge uddybende ind til yderligere refleksioner.
Christensen, M. K. (2023). Hvordan bliver jeg en god medicinsk underviser? In M. K. Christensen & L. B. Kjær (Eds.), Medicinsk Didaktik: En guide til lægen som underviser (Vol. 1, pp. 32-51). FADL's Forlag.
de Lange, T., & Wittek, L. (2023). Faculty Peer Group Mentoring in Higher Education: Developing Collegiality Through Organised Supportive Collaboration (1 ed., Vol. 61). Springer International Publishing AG. https://doi.org/10.1007/978-3-031-37458-6
Esterhazy, R., de Lange, T., & Damşa, C. (2023). Performing teacher feedback literacy in peer mentoring meetings. Assessment and evaluation in higher education, 48(2), 227-240. https://doi.org/10.1080/02602938.2021.1980768
Møller, J. E. K., Kristian; Malling, Bente. (2023). Feedback - hvordan tilrettelægges og gennemføres forskellige former for feedback i klinisk undervisning? In M. K. K. Christensen, Louise Binow (Ed.), Medicinsk didaktik: En guide til lægen som underviser (pp. 245-260). FADL's Forlag.
