Aarhus Universitets segl

Guide til fagkoordinatorens samarbejde og ledelse af instruktorer

Fagkoordinatorer spiller en central rolle i at sikre kvalitet, sammenhæng og udvikling i undervisningen på Aarhus Universitet. Denne guide henvender sig til dig, der varetager fagkoordinatorrollen, og giver et overblik over opgaver, samarbejdsformer og muligheder for at støtte instruktorernes udvikling og sikre en sammenhængende undervisning.

Fagkoordinatorrollen

Som fagkoordinator er du både faglig kulturbærer, koordinator og sparringspartner, og du har stor betydning for, hvordan instruktorerne oplever at lykkes i deres undervisning. Fagkoordinatoren fungerer som undervisningsfagligt bindeled mellem forelæsninger, holdtimer og øvrige undervisningsaktiviteter. Rollen indebærer at:

  • sikre sammenhæng mellem kursusbeskrivelse, undervisning og eksamen
  • understøtte instruktorer i deres undervisningsopgaver
  • koordinere kommunikation og samarbejde mellem undervisere og instruktorer
  • sikre en løbende faglig og pædagogisk kvalitetssikring af undervisningen
  • bidrage til at udvikle og videreføre fagets didaktiske praksis
  • være en kontaktperson for spørgsmål, feedback og udfordringer i undervisningen

Fagkoordinatorens opgaver og indflydelse varierer afhængigt af kursustype, institut og lokale praksisser, men fælles er, at rollen ofte forudsætter evne til at skabe overblik, facilitere samarbejde og bidrage til kollegial udvikling.

Samarbejdet med instruktorer

Samarbejdet med instruktorer er en væsentlig del af fagkoordinatorens opgave. Gode samarbejdsrelationer mellem fagkoordinator og instruktor skaber højere kvalitet i undervisningen og øger instruktorernes motivation og tryghed. Mange instruktorer er studerende med begrænset undervisningserfaring, og de har derfor brug for støtte, struktur og feedback. Som fagkoordinator spiller du en vigtig rolle i at:

  • Introducere instruktorerne til kursusindhold, mål og pædagogiske principper
  • Sætte klare forventninger til rolle, ansvar og kommunikationsformer
  • Tilbyde pædagogisk sparring og hjælpe med at oversætte læringsmål til praksis
  • Være tilgængelig for spørgsmål og sparring i løbet af semesteret
  • Skabe fællesskab og refleksion hos instruktorgruppen gennem faste møder.

Instruktorerne oplever størst udbytte af deres rolle, når de indgår i et samarbejde, hvor de:

  • får mulighed for at dele idéer og blive hørt
  • får feedback og udviklingsorienteret vejledning
  • ser værdien i kollegialt samarbejde med andre instruktorer
  • forstår, hvordan deres undervisning bidrager til kursets helhed.

En fagkoordinator fungerer ofte som både vejleder, sparringspartner og kulturbærer, og er med til at forme instruktorernes oplevelse af undervisning som fagligt og pædagogisk praksisfelt.

Kompetencer i undervisningsledelse

Som fagkoordinator udøver du en form for undervisningsledelse, uden nødvendigvis at have en formel ledelsesfunktion. Det kræver særlige kompetencer at balancere koordination, samarbejde og pædagogisk retning:

  • Pædagogisk og didaktisk dømmekraft
    At kunne kvalificere valg af undervisningsformer og aktiviteter med afsæt i målgruppe, læringsmål og eksamensform.
  • Faciliteringskompetencer
    At kunne lede møder og processer, hvor instruktorer bidrager med erfaringer, stiller spørgsmål, deler udfordringer og videreudvikler praksis.
  • Relationel kapacitet
    At skabe en tryg og tydelig samarbejdsramme, hvor instruktorer oplever støtte, anerkendelse og plads til faglig dialog.
  • Kendskab til rammer og retningslinjer
    At kunne orientere instruktorer i studieordninger, bedømmelseskriterier, arbejdsbelastning og relevante formalia.

Fagkoordinatoren har dermed en særlig rolle i at sætte retning, skabe følgeskab og støtte refleksion blandt instruktorerne.

Rammer og forventningsafstemning

En tydelig og gennemtænkt forventningsafstemning er fundamentet for et godt samarbejde. Det gælder både i forhold til:

  • Opgavefordeling og ansvar (eksempelvis for mødeledelse, eksamensspørgsmål, kommunikation)
  • Rammer for kommunikation og samarbejde (eksempelvis svartider, kontaktformer, mødeformer)
  • Forståelse for undervisningens kontekst og målsætninger.

Det anbefales at indlede forløbet med en introduktion til kurset, hvor du gennemgår:

  • Faglige mål og læringsudbytte
  • Undervisningsformer og eksamensform
  • Forventninger til instruktorernes bidrag og rolle
  • Praktiske forhold som tidsregistrering, aflønning, afbud og ansvar.

Når instruktorer ved, hvad de skal og hvorfor, føler de sig både mere trygge og motiverede i deres rolle.

Mødekultur og mødeledelse

Faste møder mellem fagkoordinator og instruktorer er afgørende for at sikre koordinering, støtte og løbende udvikling.

Gode praksisser for møder:

  • Hold jævnlige møder med fast struktur (eksempelvis hver anden eller hver tredje uge)
  • Inkludér både koordinering og pædagogisk sparring
  • Skab plads til erfaringsudveksling og fælles problemløsning
  • Inddrag instruktorerne i planlægning, idéudvikling og evaluering.

Forskning og praksiserfaring peger på, at møder opleves mest meningsfulde, når der er:

  • En tydelig mødeleder (typisk fagkoordinatoren)
  • En balance mellem information, refleksion og dialog
  • En kultur præget af åbenhed, respekt og læringsfællesskab.

Anerkend instruktorernes rolle på møderne:

Det er en god idé at lytte til deres observationer fra undervisningen og bruge dem aktivt i planlægningen. Vis tillid til deres dømmekraft, men vær tilgængelig ved faglige og pædagogiske spørgsmål, giv løbende feedback og vær tydelig omkring dine forventninger.

Et godt mødeforum styrker både kvaliteten af undervisningen og instruktorernes motivation og engagement.

Facilitering af instruktorgruppens samarbejde

Det er en klar fordel at skabe rammer for, at gruppen af instruktorundervisere kan kommunikere og samarbejde allerede inden semestret går i gang. Samarbejdet mellem instruktorerne spiller en vigtig rolle i deres forberedelse og gennemførelse af undervisningen:

  • størstedelen af instruktorer samarbejder med hinanden mere end de samarbejder med fagkoordinatoren
  • samarbejdet er ofte faciliteret af fagkoordinatoren fra begyndelsen
  • instruktorerne bruger hinanden til sparring, erfaringsdeling og koordinering af undervisningsaktiviteter.
  • udarbejdelse af materialer såsom ugeplaner, løsninger til opgaver og slides er den primære opgave for instruktorgruppen.

Samarbejde varierer betydeligt i forskellige lokale kontekster på AU – fra tæt koordineret forberedelse til meget begrænset interaktion. Det påvirker både den faglige sparring og instruktorernes oplevelse af støtte i rollen.

Anbefalinger til at facilitere samarbejdet instruktorerne imellem:

  • Forventningsafstemning omkring hvad samarbejdsrummet kan benyttes til, og hvad fagkoordinatoren forventer.
  • Facilitering af strukturer for godt samarbejde mellem instruktorerne (eksempelvis rotationsordning, deadlines for produkter, 2 og 2-gruppering).
  • Etablering af rum for kommunikation og deling (eksempelvis Teams, fælles online mappe, mødelokale)

Det kollegiale samarbejde mellem instruktorer kan således bidrage både til at styrke den enkelte instruktor og til at sikre en mere ensartet undervisning på tværs af hold.

CED tilbyder

  • Lokal sparring med underviser/undervisergruppe
  • Workshop om samarbejde mellem instruktorer og VIP
  • Oplæg til undervisermøder om instruktorundervisning
  • Kurser i universitetspædagogik for instruktorer

Kontakt Anders Hjortskov Larsen for at høre nærmere om mulighederne. 

Referencer

  • Douglas, J., Powell, D. N., & Rouamba, N. H. (2016). Assessing Graduate Teaching Assistants' Beliefs and Practices. Jounal on Exellence in College Teaching, 27(3), 35-61.  
  • Herrmann, K. J., Bager-Elsborg, A. (2014). Effektiv holdundervisning : en håndbog for nye undervisere på universitetsniveau (1. udgave. ed.). Samfundslitteratur.  
  • Raaper, R. (2018). "Peacekeepers' and "machine factories': tracing Graduate Teaching Assistant subjectivity in a neoliberalised university. British journal of sociology of education, 39(4), 421-435. https://doi.org/10.1080/01425692.2017.1367269  
  • Topping, K. J. (2005). Trends in Peer Learning. Educational psychology (Dorchester-on-Thames), 25(6), 631-645. https://doi.org/10.1080/01443410500345172  

Materialer og støtteværktøjer