Aarhus Universitets segl

Fra et tomt lokale til livlig debat: hjælp de internationale undervisere med at navigere i de uskrevne regler

Klokken 8.00 stod María Sofía Espejo klar til at undervise sit allerførste hold på Aarhus Universitet. Men der var ingen studerende. Ingen havde fortalt hende, at undervisningen først begynder et kvarter over hel. Oplevelsen var hendes første møde med dansk undervisningskultur, og er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at blive introduceret til de lokale rammer.

Et opdateret onlinekursus og et nyt onboardingforløb hjælper internationale undervisere med at finde fodfæste i de uskrevne regler i dansk universitetsundervisning. Foto: Colourbox.com

María Sofía Espejo er uddannet bioteknolog og indledte sin akademiske karriere i Argentina, hvor hun gennemførte en ph.d. i biologi med fokus på hjerte-karfysiologi i smådyr. Selvom hendes ambition var at forfølge en forskerkarriere, begyndte hun at undervise medicinstuderende på bachelorniveau under sit ph.d.-studie. Ikke fordi det var et krav, men fordi hun så det som en god mulighed for at styrke sin akademiske profil.

Det, der begyndte som blot en ekstraopgave, udviklede sig gradvist til noget mere. Hun oplevede en reel glæde ved samspillet med de studerende og fandt mening i at hjælpe andre, især kommende læger, med at forstå de biologiske mekanismer bag sundhed og sygdom.

"Det føles godt at undervise personer, som selv skal videre og hjælpe andre. I forskningen lykkes man ikke altid. Det kan være frustrerende. Når man underviser og oplever, at de studerende forstår, hvad man mener – når de får en ahaoplevelse – er det virkelig givende,” fortæller hun.

María Sofía Espejos vej førte hende senere til Danmark, hvor hun blev en del af en forskningsgruppe på Aarhus Universitet.

Et undervisningslokale fyldt med uskrevne regler og vaner

I Danmark brugte María Sofía Espejo sine første år udelukkende på forskning. Men efter to år spurgte hun sin vejleder, om hun kunne få lov til at undervise. Han sagde ja, og det varede ikke længe, før María Sofía Espejo for første gang skulle stå ansigt til ansigt med en flok medicinstuderende på bachelorniveau for at undervise i hjerte-karsystemet og elektrofysiologi. Hun mødte op i god tid inden sin første undervisningstime, klar til at begynde klokken 8.00. Men lokalet var tomt.

"Jeg mødte tidligt op, men da klokken blev 8.00 var der stadig ingen. Der gik fem minutter og så kom den første studerende. Jeg tænkte: ’Er det her normalt?’ og spurgte den studerende om det. Personen forklarede, at de ikke starter før kl. 8.15. Og det var sådan, jeg første gang lærte om det ’akademisk kvarter’," fortæller hun og griner.

Senere fandt María Sofía Espejo ud af, at hun langt fra var den eneste, der var blevet overrasket af denne praksis. Det gik op for hende, da hun gennemførte det nyligt opdaterede Teaching@AU-onlinekursus, der er henvendt internationale undervisere, som skal til at undervise i Danmark for første gang.

I en video i onlinekurset fortæller Sarah Robinson, der er lektor ved CED og oprindeligt kommer fra Skotland, om præcis den samme oplevelse, da hun for første gang skulle undervise i Danmark:

”Jeg stod klar med min computer ti minutter før undervisningen skulle starte og blev meget overrasket – og måske en smule irriteret – over, at der stadig var nogen i lokalet. Jeg ventede til klokken blev ti og først der begyndte de studerende og underviseren at forlade lokalet. Underviseren nikkede bare og gik forbi. Jeg syntes, det var mærkeligt, at hun først gik klokken ti, hvor min undervisning jo skulle begynde. Så jeg skyndte mig ind, satte computeren til og kunne se, at der dryssede studerende ind uden hastværk. Klokken var omkring ti minutter over da jeg tænkte, at nu måtte jeg hellere gå i gang. Men de studerende blev ved med løbende at komme ind,” fortæller Sarah Robinson i videoen og forklarer, hvordan det der måske kan ligne kollektiv langsommelighed i virkeligheden blot var det akademiske kvarter.

I samme video peger Sarah Robinson også på andre danske skikke, for eksempel at man ikke bruger formelle titler, at det danske kropssprog er mere åbent og imødekommende end i visse andre lande og at danske studerende ofte griber hjemmearbejde an på en måde, som kan overraske nogle internationale undervisere.

Et mere uformelt undervisningsmiljø var ikke noget nyt for María Sofía Espejo. Sådan er det ofte også i Argentina. Men kulturforskellen i forhold til, hvordan de studerende forbereder sig, var stor:

”En kollega foreslog, at jeg lavede en lille evaluering efter undervisningen for at få finde ud af, hvad de studerende synes. Jeg troede, de gerne ville have, at jeg startede med en generel opsummering på 20 minutter om det, de skulle lære, inden vi gik i gang med selve diskussionsdelen. Men ud fra evalueringen stod det klart, at de hellere ville kaste sig direkte ud i diskussionerne. De var alle sammen virkelig godt forberedte. Meget mere end jeg var vant til fra Argentina. Det er fantastisk, at de tager deres forberedelse så seriøst,” fortæller hun begejstret.

På grund af de studerendes grundige forberedelse, justerede María Sofía Espejo sin undervisning. Hun begyndte at brugte mindre tid på oplæg og mere på at skabe rum for diskussion og dialog.

Værdien af fagspecifik introduktion til undervisningen

Gennem sine erfaringer og de løbende justeringer af undervisningen, lærte María Sofía Espejo meget om danske studerende. Men set i bakspejlet tror hun, at en mere fagspecifik introduktion fra starten af kunne have gjort overgangen lettere.

"For mig ville det have været en hjælp at få et overblik eller en introduktion til det konkrete fag, jeg skulle undervise i, så jeg vidste, hvad der blev forventet af mig. Danskere er meget fleksible og asfalterer mens de kører. Hvilket er fantastisk. Men hvis man ikke selv kommer fra sådan en tradition, kan det føles, som om man ikke aner, hvad man laver, selvom man faktisk gør. Jeg tror, det handler mere om måden at gøre tingene på end om selve indholdet, og det er en vigtig læring, som enhver international underviser ville have glæde af,” forklarer María Sofía Espejo.

Dermed peger hun på, hvordan undervisning inden for forskellige fagområder ofte er præget af lokalt forankret viden og traditioner. Viden og traditioner, som ofte tages for givet og derfor sjældent italesættes. For at støtte internationale undervisere, tilbyder CED derfor fagspecifikke onboardingforløb, designet til at forberede nye kolleger på at undervise inden for netop deres instituts undervisningskultur.

CED har udviklet fire fleksible koncepter, der støtter op om det enkelte instituts onboarding af internationale videnskabelige medarbejdere til deres undervisningsopgaver. Det enkelte forløb planlægges og aftales mellem CED og instituttets repræsentanter. Formatet afhænger blandt andet af undervisningsopgavens omfang, underviserens ansættelseskategori og pædagogiske erfaring samt institutternes specifikke behov i forhold til undervisningsformer og universitetspædagogiske emner.