En karriere er individets vej gennem uddannelse og arbejde, mens karrierelæring er den proces, hvor de studerende får viden, færdigheder og udvikler kompetencer til at navigere i denne rejse.

Ved at inddrage karrierelæring aktivt i undervisningen kan undervisere tydeliggøre fagenes og uddannelsernes relevans i forhold til arbejdsmarkedet og samfundet generelt. Derudover hjælper det de studerende med at blive bevidste om deres egne kompetencer.

Tre dimensioner af karrierelæring

Laura Cordes Felby er adjunkt ved CED. Hun forsker blandt andet i overgange i og efter uddannelsessystemet og har udviklet en side om karrierelæring på ressourcen AU Educate.

Hun forklarer, at når undervisere skal inddrage karrierelæring og et karriereperspektiv i deres undervisning – hvad enten det er monofagligt eller tværfagligt – kan de med fordel tænke i tre centrale dimensioner:

1. Faget ud i verden
2. Verden ind i faget
3. Faget ind i sindet

”’Faget ud i verden’ handler om at koble uddannelsen til arbejdsmarkedet gennem praksisnære aktiviteter. Det kan eksempelvis være virksomhedssamarbejder, projektorienterede forløb eller virksomhedsspeciale,” fortæller Laura Cordes Felby.

”’Verden ind i faget’ handler om at bringe erhvervslivet ind i undervisningen. Det kan ske ved eksempelvis at invitere gæsteforelæsere og alumner til at fortælle om, hvordan de bruger deres faglighed i deres karriere, eller igennem casebaseret undervisning, hvor de studerende arbejder med virkelige problemstillinger,” uddyber hun.

”’Faget ind i sindet’ handler om at udvikle de studerendes personlige og faglige kompetencer gennem refleksion. Her er det er den studerende selv, der er udgangspunktet for karrierelæringen gennem metarefleksioner over sin viden, færdigheder og kompetencer,” fortæller Laura Cordes Felby om den sidste centrale dimension.

Du kan læse en uddybende beskrivelse af de forskellige dimensioner på AU Educate.

Refleksion og dialog er nøglen til tværfaglig karrierelæring

”Individuel karriereudvikling sker aldrig i et vakuum, men i samspil og modspil med mennesker, systemer og omverdenen. I en monofaglig kontekst kan karrierelæring potentielt være mere forudsigelig – uddannelsen peger måske mod relativt veldefinerede karriereveje, og viden, færdigheder og kompetencer knyttes primært til en specifik disciplin,” forklarer Laura Cordes Felby og fortsætter:

”I et tværfagligt perspektiv bliver karrierelæring derimod en øvelse i at se ud over egen faglighed. Studerende bliver bevidste om, hvordan deres kompetencer spejler eller adskiller sig fra andre fagligheder, hvilket giver en bredere forståelse af, hvordan forskellige opgaver og problemstillinger kan angribes,” fortæller hun, og fremhæver således fordelene ved karrierelæring i en tværfaglig kontekst.

For at hjælpe de studerende med at blive bevidste om, hvordan deres kompetencer spejler eller adskiller sig fra andre fagligheder, kan de drage fordel af refleksionsaktiviteter, der hjælper dem med at få øje på deres egne ressourcer og potentialer og til at forstå, hvordan deres kompetencer kan spille sammen med andres.

”Tværfaglig karrierelæring fungerer bedst gennem fælles refleksion og dialog frem for individuelle øvelser. Det kræver en aktiv italesættelse af faglighedernes samspil og forskelle, hvor studerende får mulighed for at diskutere og synliggøre deres kompetencer i en bredere kontekst,” forklarer Laura Cordes Felby.

På AU Educate findes sådan en aktivitet, der kan benyttes til tværfaglig kompetencespotting i undervisningen. Refleksionsaktivitet foregår således:

1. Inddeling i grupper: De studerende opdeles i grupper baseret på deres kernefaglighed eller faglige interesser. Studerende, der står alene, placeres i den gruppe, der ligger tættest på deres fagområde.
   • Individuel refleksion: Hver studerende brainstormer over deres faglighed og noterer stikord på post-its til fire centrale elementer. Stikordene bør være formuleret i deres egne ord.
   • Deling i grupper: Gruppen deler deres refleksioner og placerer post-its på en fælles planche. Gruppen stiller opklarende spørgsmål for at uddybe refleksionerne.
   • Sortering af input: Gruppen organiserer deres post-its for at undgå gentagelser.
   • Diskussion: Gruppen diskuterer, om der er opdaget nye kompetencer, styrker eller svagheder i deres faglige perspektiv.
   • Dokumentation: Alle i gruppen tager et billede af planchen.
      
2. Tværfaglige grupper: De studerende inddeles i nye grupper med mindst tre forskellige fagligheder og præsenterer deres refleksioner fra den første del.
    
3. Tværfaglig diskussion: Gruppen diskuterer spørgsmål fra et handout.
    
4. Opsamling i plenum: Underviseren samler op på diskussionerne for at belyse tværfaglige læringsperspektiver.

Laura Cordes Felby understreger, at udfordringer ved tværfagligt samarbejde kan opstå, hvis enkelte fagligheder dominerer, for eksempel hvis underviseren har én bestemt faglig baggrund, eller hvis mange studerende kommer fra samme disciplin. Derfor er det vigtigt med en bevidst gruppesammensætning for at sikre en meningsfuld tværfaglig dialog.

Du kan finde en uddybet version af aktiviteten plus downloade handouts på AU Educate