Tværfagligt samarbejde styrker den faglige kerne
Når sundhedsprofessionelle med forskellige baggrunde uddanner sig sammen, kan det blandt andet bidrage til et mere helhedsorienteret behandlingsforløb. Men hvordan opleves det at skulle navigere i en tværfaglig uddannelse, når man allerede er erhvervsmæssigt forankret? To studerende fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse deler deres erfaringer.

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er en akademisk, tværfaglig videreuddannelse for sundhedsprofessionelle med en professionsbachelor, såsom sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere, bandagister, ergoterapeuter, jordemødre, tandplejere samt fagpersoner inden for ernæring og sundhed.
Uddannelsen giver de studerende kompetencer til indsamle, analysere og formidle sundhedsfaglige data samt til at arbejde med komplekse problemstillinger på sundhedsområdet.
Videreuddannelse som springbræt til nye karriereveje
Christina Hedegaard Hansen og Mathilde Manø Nørgaard er begge studerende på sidste semester af den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. På kandidatuddannelsen har de for alvor fået øjnene op for tværfagligt samarbejde og betydningen af at forstå andre sundhedsprofessioners perspektiver.
Christina Hedegaard Hansen er oprindeligt uddannet SOSU-assistent og derefter bioanalytiker. Sideløbende med sin uddannelse er hun både censor på bioanalytikeruddannelsen og Enhedslistens spidskandidat til regionsrådet i region Midtjylland. Hendes drøm er at bruge sin uddannelse til at undervise andre bioanalytikere, men hun har også søgt stillinger som kvalitetsansvarlig på sygehuse.
Mathilde Manø Nørgaard er uddannet fysioterapeut. Før studiet arbejdede hun et år i en privatklinik. Hun vil gerne bruge sin kandidatuddannelse til at arbejde med forskning eller kvalitetsudvikling.
Både Christina Hedegaard Hansen og Mathilde Manø Nørgaard har erfaret, at kandidatuddannelsen ikke kun åbner døre for nye karriereveje, men også giver en dybere forståelse af, hvordan sundhedsprofessioner kan styrke hinanden gennem tværfagligt samarbejde.
Det handler om at spille hinanden stærke
Tværfagligt samarbejde er en central del af den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, og for Christina Hedegaard Hansen var det en øjenåbner at lære sammen med andre sundhedsprofessioner gennem studiet.
”Jeg har egentligt arbejdet med mange forskellige fagligheder i min karriere. Som bioanalytiker, der er et meget lille fag, er vi vant til at arbejde på tværs af fagligheder. Og jeg har generelt en fornemmelse af, hvad en fysioterapeut eller ergoterapeut laver. Men jeg var faktisk ikke klar over, hvor kvalitativt de også arbejder,” fortæller Christina Hedegaard Hansen.
Hun fremhæver, at når man kommer fra et lille fagområde skal der bruges ekstra tid på at forklare, hvad man laver og hvad man kan bidrage med:
”Jeg starter altid et samarbejde med at forklare, hvad en bioanalytiker er – vi er meget mere end bare dem, der futter rundt og tager blodprøver – og hvilke kvalifikationer, vi har at bidrage med, eksempelvis at vi kan analysere statistik,” forklarer Christina Hedegaard Hansen.
Hun fortæller derudover, at kendskab til de forskellige fagligheder er nøglen til et bredt perspektiv:
"Vi skulle lave en opgave om fæcestransplantation og undersøge, hvorvidt behandlingen kunne foregå i hjemmet i stedet for på sygehuset. Og jeg havde ekstremt meget viden om fæcestransplantationer og de bakterier, der indgår i processen, mens mine medstuderende vidste meget om patientperspektivet. På den måde spillede vi ekstremt godt sammen og lærte af hinanden i vores løsning af gruppeopgaven."
For Christina Hedegaard Hansen har arbejdet med andre faggrupper ikke kun skærpet hendes forståelse for deres metoder, men også givet hende nye analytiske redskaber. En af de største erkendelser har været vigtigheden af kvalitative metoder:
”Jeg lærte om kvalitativ forskning på allerførste semester og jeg var helt blæst væk. Hele den tankegang er jo ikke noget, jeg har stiftet bekendtskab med på min tidligere uddannelse. Så jeg tænker meget mere kvalitativt nu, end jeg har gjort før.”
Den svære balance
Selvom tværfagligt samarbejde er en styrke på uddannelsen, oplever nogle studerende, at majoritetsgrupperne kan dominere undervisningen. Det kan skabe udfordringer for de mindre repræsenterede professioner.
"På mit hold var der tre andre bioanalytikere. Men vi havde også optometrister og jordemødre, der ikke blev omtalt ret meget. Så der er nogen, der måske er lidt udenfor,” konstaterer Christina Hedegaard Hansen.
Mathilde Manø Nørgaard har også bemærket, at undervisningsmaterialet er præget af de dominerende faggrupper:
”Det materiale, vi arbejder mest med på uddannelsen, er meget henvendt til sygeplejersker og fysioterapeuter. Så jeg tror også, at det kan være svært, hvis man er fra nogle af de andre fagprofessioner,” fortæller hun.
”Jeg var i studiegruppe med en tandplejer, og det var sjældent, vi arbejdede med fagligt stof, hvor hun var på hjemmebane. Vi har blandt andet haft enormt meget om hjerterehabilitering, og der er det jo nok noget nemmere for fysioterapeuter, sygeplejersker og folk fra sundhed og ernæring at sætte sig ind i den type cases. Så det kræver, at man i studiegruppen lige sikrer sig, at alle ved, hvad hjerterehabilitering egentligt er og bruger noget tid på at snakke om det,” siger Mathilde Manø Nørgaard.
Forskellige fagligheder – én fælles indsats
Gennem studieprojekterne har Mathilde Manø Nørgaard oplevet, hvordan forskellige fagligheder supplerer hinanden og skaber nye indsigter:
”Et konkret eksempel var et projekt, hvor vi skulle undersøge effekten af at omvisitere rygpatienter fra akutmodtagelsen til et mere specialiseret tilbud. Jeg havde ikke særlig meget forstand på, hvordan det fungerer i regionalt regi, men jeg sad i en gruppe med folk, som havde arbejdet med den patientgruppe før. De vidste enormt meget om procedurerne og kunne forklare os andre, hvordan forløbene var opbygget,” forklarer hun.
Omvendt kunne Mathilde Manø Nørgaard og en anden fysioterapeut bidrage med deres erfaringer fra henholdsvis privat og kommunal praksis.
Mathilde Manø Nørgaard understreger, at projektet er et godt eksempel på, hvordan både tværfaglig og tværsektoriel læring giver de studerende et mere nuanceret blik på patientforløb. Hun ser derfor stort potentiale i forbedrede behandlingsforløb og udvikling af nye interventioner gennem tværfagligt projektarbejde.
Stærkere kernefaglighed gennem tværfagligt samarbejde
Når sundhedsprofessionelle kommer fra forskellige faglige traditioner, kan de have vidt forskellige tilgange og metoder. Derfor kræver tværfaglig læring både åbenhed, nysgerrighed og en stærk faglig identitet.
”Det handler om at være nysgerrige på hinanden og være stærk nok i sin egen faglighed til, at man også kunne se tingene fra en anden vinkel,” konstaterer Christina Hedegaard Hansen.
Denne betragtning bakkes op af Mathilde Manø Nørgaard, der fortæller at uddannelsen også har gjort hende mere bevidst om sine egne evner, når de bliver stillet op mod andre fagligheder:
”Det har gjort mig mere opmærksom på, hvor meget fysioterapeuter kan, som andre ikke kan – og omvendt, hvor meget andre kan, som vi ikke kan. Man tænker måske, at fordi vi alle arbejder i sundhedsvæsenet, så ved vi automatisk det samme. Men sådan er det jo ikke. Det har faktisk været ret fedt at få bekræftet, at vi fungerer virkelig godt, når vi arbejder sammen tværfagligt – og at vi samtidig kan give hinanden lidt cadeau for vores respektive fagligheder,” konstaterer hun.
Det brede perspektiv, som den tværfaglige læring giver, har også ændret Christina Hedegaard Hansens syn på sin egen faglighed. Hun oplever, at studiet ikke blot har givet hende en større forståelse for andre sundhedsprofessioner, men også en dybere indsigt i, hvad bioanalytikere kan bidrage med:
”Jeg har fået et langt bedre indblik i, hvordan vi takler tingene – især i relation til patienter. Jeg ser tingene fra flere vinkler og er blevet langt mere kvalitativt bevidst, end jeg var før. Uddannelsen har samtidig fået mig til at reflektere over mit eget fag og de mange muligheder, bioanalytikere faktisk har for at bidrage i et tværfagligt samarbejde.”
Vil du gerne implementere tværfaglighed i din undervisning?
CED har arbejdet med tværfaglighed i uddannelses- og undervisningskontekster af forskellig art. Hvis du ønsker at styrke læring på tværs af forskellige fagligheder i din egen undervisning, er du velkommen til at kontakte os.
På vores hjemmeside kan du booke en rådgiver. Send os en henvendelse, og så sørger vi for, at du bliver matchet med den rette konsulent eller team.