Museologi er et tværfagligt fag, der samler studerende fra en bred vifte af humanistiske discipliner. Her arbejder de studerende med, hvordan man bruger og bevarer kultur- og naturarv – fra oldtidsfund og middelalderlige traditioner til nutidens kunst og kulturhistoriske genstande.

De undersøger, hvordan genstande og traditioner bliver til kulturarv, hvem der har indflydelse på denne proces, og hvordan man arbejder med brugerinddragelse. Et vigtigt omdrejningspunkt for uddannelsen er blandt andet, hvordan man skaber gode udstillinger og relevante institutioner.

De fag de studerende kommer fra har ofte en historisk kerne, som eksempelvis historie, kunsthistorie, antropologi og arkæologi. Men museologi er også et emne, der tiltrækker studerende fra eksempelvis de sproglige fag og mediefagene.

Vinnie Nørskov er lektor på deltid ved Institut for Kommunikation og Kultur, hvor hun underviser på museologi. Resten af sin tid er hun leder af Antikmuseet. Hun har gennem sin karriere fået betydelig erfaring med at undervise i tværfaglige fag, hvor studerende fra forskellige fagtraditioner mødes for at samarbejde om et specifikt emne.

”De studerende bringer deres egen kompetence fra deres kernefaglighed ind i en fælles pulje, hvor vi gennem forskellige øvelser og tilgange undersøger, hvordan emnet tager sig ud fra forskellige faglige perspektiver – og hvad der sker, når alt smelter sammen i denne fælles proces,” fortæller Vinnie Nørskov.

Samarbejde i grupper skærper både viden og arbejdsteknik

På museologi er gruppearbejde et centralt læringsredskab. Det bruges aktivt til at forberede de studerende på samarbejde i tværfaglige miljøer, udfordre deres perspektiver og styrke de deres faglige identitet.

Grupperne sammensættes forud for undervisningen. Her tages der højde for faglighed, køn og andre parametre, så hver gruppe får en bred sammensætning. Denne tilgang udspringer af et grundlæggende mål om, at gruppearbejdet skal forberede de studerende på en arbejdsvirkelighed uden for universitetet.

”Langt de fleste studerende bliver en del af en arbejdsplads med meget forskellige fagligheder – og det er præcis dét, vi ønsker at genskabe i studiemiljøet,” forklarer Vinnie Nørskov.

Selvom gruppearbejde ofte har ry for at være upopulært blandt studerende, er erfaringen en anden på museologi:

”Man hører ofte, at de studerende ikke gider gruppearbejdet, at det er kedeligt eller sådan noget. Men det er ikke det, vi får at vide i evalueringerne,” konstaterer hun.

Hun forklarer, at gruppearbejdet på museologi ikke blot er en praktisk arbejdsform, men en vigtig læringsmetode til at håndtere faglige problemstillinger. Det skaber rum for diskussioner om, hvordan man arbejder med forskellige typer af kilder og emner. Uenigheder opstår naturligt, men netop gennem disse forskelle lærer de studerende at udveksle perspektiver på en sober måde og navigere i komplekse problemstillinger.

”Arkæologer er for eksempel stærke i genstandsanalyse, mens historikere har fokus på skriftlige kilder. Kunsthistorikere har et skarpt blik for æstetik, som de bruger, når de arbejder med udstillinger. De forskellige fagligheder bidrager med unikke perspektiver, og det tværfaglige samarbejde giver dem en bredere forståelse af både teori og empiri,” forklarer Vinnie Nørskov.

Grupperne, der bliver dannet inden studiestart, genbruges ofte i det efterfølgende semester. På det tidspunkt har de studerende bedre kendskab til, hvad gruppemedlemmerne hver især har af kompetencer, som de kan byde ind med for at få tingene til at gå op i en højere enhed.

Vinnie Nørskov forklarer samtidig, at de studerende bliver stærkere i deres egen faglighed, når de i de tværfaglige grupper skal sætte ord på deres egen viden over for studerende, der ikke har den samme faglige baggrund. De bliver også i højere grad bevidste om deres egne arbejdsmetoder. Det gør de blandt andet, når de i starten af deres samarbejde skal underskrive en gruppekontrakt:

”Nogle synes måske, at det med at lave en kontrakt i gruppen kan virke som lidt overkill, men det er faktisk en god idé, fordi de bliver nødt til at tale tingene igennem; hvordan man hver især forbereder sig og studerer, hvordan man arbejder og lærer bedst, og hvordan de tilgange spiller ind i samarbejdet,” uddyber Vinnie Nørskov.

Med et smil fortæller hun, at hun selv først blev bevidst om sine egne arbejdsprocesser, da hun i sin tid skrev sit speciale, hvilket hun konstaterer var noget sent. Hun fortsætter:

”Det er vigtigt, at de studerende reflekterer over, hvad deres akademiske arbejdsmåde er: Hvordan lærer jeg bedst? Hvad er vigtigt for mig, når jeg skal færdiggøre opgaver? Er jeg god til at overholde deadlines? Arbejder jeg bedst i sidste øjeblik eller skal jeg helst have god tid? Erkender jeg igennem skrivning, eller skal jeg vide alting før jeg begynder at skrive?”

Tværfagligt gruppearbejde som redskab til inklusionsforståelse

At samarbejde med mennesker, der arbejder anderledes end én selv, er ikke kun en akademisk øvelse, men en vigtig kompetence på arbejdsmarkedet. På museologi handler det ikke bare om at blande fagligheder, men også om at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor forskellige forudsætninger og arbejdsmetoder ses som en ressource og bringes i spil.

De studerende i dag kommer med forskellige baggrunde og behov, hvilket kan påvirke deres måde at arbejde i grupper på. Nogle har brug for tydelig struktur, mens andre trives i fleksible rammer. For nogle kan det være en udfordring at holde oplæg eller deltage i feltarbejde, mens andre har stor erfaring med netop dette. At arbejde tværfagligt giver de studerende mulighed for at lære af hinandens styrker og udvikle nye strategier for samarbejde.

”I dag skal der bruges mere tid på at introducere gruppearbejdet og tale om, hvordan vi kan få skabt en arbejdssituation, som er rummelig. Og hvordan man kan bruge forskelligheder på en positiv måde. Det er en ny virkelighed, som vi er nødt til at tage hensyn til. Det er jo bare endnu et parameter at tage med i forhold arbejdsvilkår i dag, og det kan vi lige så godt introducere allerede i studiet,” konstaterer Vinnie Nørskov.

Hun medgiver samtidig, at det kan være en balancegang at imødekomme studerendes forskellige behov, samtidig med at man fastholder de faglige krav. På museologi er der klare forventninger til, hvad de studerende skal kunne, for eksempel at præsentere foran andre. Det rejser spørgsmål om, hvordan man håndterer situationer, hvor en studerende ikke kan leve op til disse krav – skal de stadig kunne tage kurset, eller må de finde en anden vej?

”Det er jo en udfordring, som mange undervisere står med i dag. Hvad gør vi i forhold til de krav, vi har? Vi skal jo ikke lave vores studier og indhold helt om, bare fordi vi har mange unge med udfordringer. Vi må finde måder at tackle det pædagogisk og finde løsninger, der sikrer, at vores studerende stadig får det samme høje niveau, men samtidig giver plads til flere forskellige måder at deltage på,” konkluderer Vinnie Nørskov.

Hun fremhæver tværfagligheden som en godt greb til at tage hånd om netop disse vilkår, fordi det naturligt træner de studerende i at arbejde med mennesker, der har forskellige faglige og personlige forudsætninger.

Ressourcer til din undervisning

CED har en række ressourcer, der kan hjælpe undervisere i arbejdet med tværfagligt gruppearbejde.

På AU Educate kan du blandt andet læse mere om tværfaglig kompetencespotting, der er en refleksionsaktivitet med handouts, hvor de studerende kan få indblik i egne kompetencer, og hvordan disse kan spille ind i en tværfaglig kontekst. På AU Studypedia kan de studerende finde hjælpe til det gode gruppearbejde.

Hvis du vil vide mere om studiegruppelandskabet på AU generelt, kan du læse CED’s rapport Studiegrupper – Hvordan gør vi?

Hvis du ønsker hjælp til, hvordan du kan arbejde med tværfaglighed i din egen undervisning, kan du booke en rådgiver på vores hjemmsidee. Udfyld formularen på hjemmesiden og så sørger vi for, at du bliver matchet med den rette konsulent.