”I want to wake up a giant,” fortæller Louise Bøttcher i videoen med sit vinderpitch ved Bevica Fellowship-konkurrencen i 2023. Hun er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), hvor hun underviser i pædagogisk psykologi. I over 10 år har hun forsket i børn og unge med handicap og deres læring og udvikling.

’Kæmpen’, som Louise Bøttcher refererer til, er de danske universiteter og videregående uddannelser, som hun nu har kastet sit spotlys på. Ifølge hende er der alt for mange studerende, der slår sig på den uddannelsesstruktur, vi har i dag:

”Det er på tide at få gjort op med holdningen om, at hvis man ikke kan følge undervisningen på universitetet på ordinære betingelser, så egner man sig ikke til en videregående uddannelse. Vi har bare generelt nogle helt andre typer studerende i dag. Der er for få, der passer til den smalle sti, vi har skabt,” fastslår hun.

”Og sagen er, at det ikke kun er studerende med funktionsnedsættelser, der har behov for støtte. Alle kan jo blive ramt af omstændigheder, der besværliggør deres deltagelse på uddannelsen; kronisk sygdom, der pludselig blusser op, en skade, en vanskelig boligsituation eller alvorlig sygdom i familien. Derfor synes jeg, at vi skal kigge på vores måde at organisere undervisningen på, så den tilgodeser en bredere studentersammensætning.”

En voksende gruppe at forholde sig til

Louise Bøttcher pointerer, at det er en voksende gruppe, der kan få glæde af, at vi får moderniseret vores universitetspædagogiske praksis. Det viser også en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

”I min rolle som underviser har jeg lagt mærke til, hvordan der hvert år er mange af mine studerende, som kommer i klemme i den måde, som vi organiserer uddannelse på. Vi har eksempelvis personer med ordblindhed, som har det svært i forhold til den måde, universitetet møder dem på,” fortæller Louise Bøttcher og forklarer, at hvis eksempelvis den studerende har behov for at få optaget en forelæsning, skal de selv spørge hver enkelt underviser om lov. Og det er ikke altid, at underviseren siger ja til at blive optaget.

”De studerende synes, at det er ubehageligt at skulle stå med hatten i hånden, hver gang de skal spørge om lov. Det bliver et ekstra aspekt at navigere i ud over deres ordblindhed. Og der kan være mange andre barrierer ud over ordblindhed. Det er en ekstrem blandet gruppe af studerende med forskellige behov. Og selvom der findes eksempelvis specialpædagogisk støtte, er problematikken hver gang, at det er støtte, som de studerende selv skal efterlyse,” uddyber Louise Bøttcher.

Hun peger på, at det dermed kan blive et hårdt ekstraarbejde for de studerende, som i forvejen er belastede af deres funktionsnedsættelse:

”De studerende er projektledere i deres eget studieforløb,” konstaterer hun.

Uddannelse bør have inklusion som grundlag

Som følge af sine observationer begyndte Louise Bøttcher at interessere sig for begrebet ’Universal Design for Learning’.

’Universal Design’ er et begreb, der oprindeligt stammer fra arkitekturen og peger på, at diversitet skal tænkes med fra starten og indbygges i strukturer, i stedet for først at implementeres som en add-on senere hen:

”I arkitekturen handler det om, at man medtænker diversitet fra starten af, i stedet for at man senere hen skal til at justere, når man eksempelvis finder ud af, at trappen til hoveddøren er utilgængelig for personer i kørestol eller folk med barnevogn. Denne tilgang har man så ført ind i uddannelsesområdet,” forklarer Louise Bøttcher.

Det handler om at give de studerende forskellige måder at engagere sig i materialet på og derudover tilbyde flere måder for dem at udtrykke det, de har lært, på. Det kan eksempelvis være at inkludere alt fra skriftlige opgaver til podcasts og visuelle præsentationer.

”Men inklusion på videregående uddannelser rækker langt ud over, hvad der sker i undervisningslokalet, og hvordan den enkelte underviser organiserer sin undervisning. Det handler også om, hvordan vi former de studerende, så de lærer at tilrettelægge deres hverdag og læsning, og hvordan de arbejder med en akademisk opgave eller selv faciliterer deres studiegruppearbejde.”

Fremtiden for inklusion på de videregående uddannelser

Hvordan vi som universitet kommer til et punkt, hvor vi i højere grad kan optimere støtten til studerende, der møder særlige problemstillinger, har Louise Bøttcher endnu ikke svaret på.

I 2024 fik hendes forskningsprojekt ’Inclusion in higher education through design of multiple student pathways’ 2,4 millioner fra Aarhus Universitets Forskningsfond. Her ønsker hun netop at finde svar på, hvordan universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner kan blive mere inkluderende i deres undervisning og organisering generelt.

”Jeg tror, at vi blandt andet skal arbejde hen imod en dybere integration af specialpædagogisk støtte i selve uddannelserne, så vi ikke overlader ansvaret for at opsøge støtte til de studerende alene. Og så skal vi vise i praksis, hvordan diversitet er en kvalitet. Jeg tror, at det bliver et langt sejt træk. Men jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre,” konkluderer hun.