Aarhus Universitets segl

Giv dine studerende værktøjerne til at tage styring over deres egen læring

Student agency har stor betydning for de studerendes motivation for at lære og deres tilgang til læring. Det viser sig desuden, at studerende der deltager i undervisningsformer, der er mere interaktive og dialogbaserede, udviser mere selvstændighed end dem, der deltager i mere traditionelle undervisningssituationer, hvor underviseren har en mere dominerende rolle.

Foto af studerende
Student agency er et vigtigt begreb inden for undervisning, og indebærer at studerende lærer at styre deres egen læring, handle aktivt og gøre brug af uddannelsens ressourcer. Foto: Lars Kruse, AU Foto
Foto af Berit Lassesen
Berit Lassesen er lektor ved CED, og har i de senere år udforsket begrebet student agency. Foto: Nina Adolfsen, CED

Student agency er blevet et vigtigt begreb inden for undervisning, både i forhold til underviserens mål og i forhold til, hvordan de studerende lærer at påvirke og styrer deres egen læring, handle aktivt og gøre brug af de ressourcer, der er tilgængelige på deres uddannelse.

”'Student agency' bidrager til at de studerende træffer meningsfulde valg, sætter mål og tager ejerskab over deres læreproces, hvilket kan føre til øget motivation, engagement og en dybere forståelse af emnet,” forklarer lektor ved CED Berit Lassesen.

Hendes forskning fokuserer blandt andet på samspillet mellem universitetsstuderendes læreprocesser og læringsudbytte, og i de senere år har hun udforsket begrebet student agency.

Hvad siger forskningen?

Begrebet student agency er forankret i konstruktivistiske og sociokulturelle læringsteorier, og det understreger vigtigheden i, at de studerende deltager aktivt, når de skal opbygge viden:

”Begrebet afspejler skiftet indenfor undervisningen mod mere studentercentrerede og skræddersyede læringsmetoder, og understreger både de studerendes personlige rolle og deres rolle i forbindelse med samarbejde i undervisnings- og læringssituationer,” forklarer Berit Lassesen.   

I et systematisk review fra 2022 klarlagde Berit Lassesen og hendes kollega, postdoc Maria Hvid Stenalt fra Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, at student agency øges i de læringsmiljøer, hvor underviserne etablerer læringsrum, der er præget af samarbejde, uden rigid kontrol. Berit Lassesen uddyber:

”Reviewet viste blandt andet, at aktive læringsmiljøer, hvor de studerende kollektivt løser problemer, deltager i refleksionsøvelser og modtager social støtte fra deres undervisere, fremmer de studerendes agency.”

At fremme student agency i studiegrupper

Etablering og facilitering af studiegruppearbejde er en effektiv og forholdsvis nem måde for de fleste undervisere at arbejde med student agency i praksis. Berit Lassesen peger på syv områder, hvor studiegruppearbejdet kan fremme student agency:

  1. Fælles beslutningstagning: Når de studerende samarbejder i grupper, sætter de kollektive mål, laver strategier og finder måder at udføre deres opgaver på. Dette giver dem mulighed for at tage ejerskab over deres læring og udøve handlekraft – det vil sige, agency – ved aktivt at bidrage til gruppens valg.
     
  2. Aktivt engagement og ansvar: At arbejde i grupper kræver, at de studerende samarbejder med deres medstuderende, deler ansvar og arbejder henimod et fælles mål. Sådan et kollaborativt miljø fremmer deres samarbejdsevner – herunder deres kommunikations-, forhandlings- og problemløsningsevner. Dette fremmer student agency, da de studerende vil opdage, at de selv har evnen til at påvirke resultaterne af samarbejdet og yde meningsfulde bidrag.
     
  3. Støtte og opbakning: I gruppearbejdet kan de studerende samarbejde, hjælpe hinanden og dele deres viden og ekspertise. Et støttende miljø opmuntrer de studerende til selv at opsøge hjælp, stille spørgsmål og engagere sig i opgaveløsningen. Ved at lære at anerkende deres behov for hjælp og støtte fra medstuderende, udvikler de studerende deres agency.
     
  4. Forhandlings- og kommunikationsevner: At samarbejde i grupper kræver effektive kommunikations- og forhandlingsevner. De studerende lærer at udtrykke deres ideer, lytte til andres perspektiver og finde fælles fodslag. Gennem dette udvikler de evnen til at argumentere for deres ideer, navigere i uenigheder og deltage i konstruktiv dialog. Disse kommunikations- og forhandlingsevner bidrager til dens studerendes følelse af agency, da de lærer at formulere deres tanker og meninger.
     
  5. Refleksion og selvevaluering: Samarbejde i grupper lærer de studerende at reflektere over deres eget bidrag, vurdere egne styrker og identificere områder, hvor de kan forbedre sig, samt sætte personlige læringsmål. Denne selvrefleksion og selvevaluering hjælper de studerende med at udvikle en dybere forståelse af deres læringsprocesser. Ved at reflektere over deres egne evner, tager de kontrol over deres læring ved at identificere områder, hvor de kan forbedre sig og lægge planer for, hvordan de udvikler sig.
     
  6. Dyrke en følelse af ansvarlighed: I gruppearbejde har hvert medlem en rolle og ansvar inden for gruppen. Dette ansvar fremmer en følelse af forpligtelse og ejerskab da de studerende bliver gjort opmærksom på, at deres bidrag direkte påvirker gruppens resultater. De studerende lærer at styre deres tid, overholde deadlines og leve op til forpligtelser, og derved udvikle en stærkere følelse af agency og selvregulering.
     
  7. Fremme tiltroen til egne evner: Samarbejde giver de studerende mulighed for at modtage feedback og anerkendelse fra deres medstuderende. Positive interaktioner og anerkendelse af deres bidrag kan øge de studerendes selvtillid og tiltro til egne evner. Når de studerende føler sig værdsat og anerkendt i gruppen, er de mere tilbøjelige til at handle og tro på deres evne til at lykkes.

”Grundlæggende styrker studiegruppearbejdet student agency ved at fremme fælles beslutningstagning, aktive deltagelse, støtte i forhold til medstuderende, kommunikationsevner, refleksionsevner og selvevaluering. Gennem deres samarbejdserfaringer udvikler de studerende en større følelse af kontrol over deres egen læring og bliver dermed mere aktive deltagere i deres uddannelsesrejse,” afslutter Berit Lassesen.

Vil du læse mere?

Du kan læse Berit Lassesen og Maria Hvid Stenalts systematiske review om student agency her:

Du kan dykke længere ned i emnet her:

  • Bandura, A. (2001). Social cognitive theory: An agentic perspective. Annual review of psychology, 52(1), 1-26.
  • Bandura, A. (2006). Toward a psychology of human agency. Perspectives on psychological science, 1(2), 164-180.
  • Biesta G. (2008), Learning lives: learning, identity and agency in the life course, Full Research Report, End of Award Report, RES-139-25-0111, ESRC, Swindon.
  • Giddens, A. (1984). The constitution of society University of California Press, Berkeley
  • Klemenčič, M. (2015). What is student agency? An ontological exploration in the context of research on student engagement Student engagement in Europe: Society, higher education and student governance, 11, 29.