Aarhus Universitets segl

Stærke relationelle kompetencer skaber stærkere arbejdsfællesskaber blandt studerende

De studerendes relation til hinanden er en væsentlig faktor, når det kommer til deres faglige udbytte og sociale trivsel på studiet. En måde at styrke den faglige og sociale integration på studiet er ved at arbejde med de studerendes relationelle kompetencer.

Foto af gruppearbejde
De studerendes relation til hinanden er en vigtig faktor for deres faglige udbytte og trivsel. Ved at arbejde med relationelle kompetencer kan man styrke den faglige og sociale integration på studiet. Foto: Lars Kruse, AU Foto
Foto af Laura Felby
Laura Cordes Felby er postdoc og arbejder blandt andet som forsker i førsteårsdidaktik. Foto: Oliver-Seamus Pomerleau
Foto af Simon Jensby
Simon Jensby er pædagogisk konsulent ved CED. Foto: Privatfoto

Relationelle kompetencer refererer til de evner og færdigheder, der er nødvendige for at etablere og opretholde relationer med andre mennesker. Disse kompetencer inkluderer evnen til at kommunikere effektivt, samarbejde og håndtere konflikter.

Gode relationelle kompetencer øger aktiv deltagelse

”Nye studerende kan til tider være meget optagede af, hvordan deres medstuderende opfatter dem. De kan være bange for at fremstå uintelligente, uvidende eller forstyrrende, hvilket begrænser deres deltagelse i undervisningen,” fortæller postdoc Laura Cordes Felby, der blandt andet forsker i førsteårsdidaktik.

En måde, man kan komme denne problematik til livs, er ved at give alle de studerende i studiegrupperne et handlingsrum for deltagelse, så det bliver klart for dem, at de har brug for hinanden til at løse opgaverne. Underviseren kan være med til at sikre dette ved at organisere og facilitere gruppearbejdet sådan, at det giver alle studerende mulighed for at indgå som aktive deltagere.

”Underviseren skal facilitere arbejdsformen i grupperne på en sådan måde, at det sikres, at alle har lige muligheder for at deltage og bidrage til gruppens arbejde,” fortæller Laura Cordes Felby.

Man kan eksempelvis få alle i gruppen i spil ved at bede dem læse forskellige tekster eller lave forskellige opgaver, der belyser flere vinkler af en problemstilling. Formålet med sådan en øvelse er, at de studerendes individuelle dele bidrager til et større hele – som et puslespil, de samler sammen.

”Det er selvfølgelig afgørende at undgå, at nogle studerende føler sig efterladt på perronen i forbindelse med gruppearbejdet. Vi skal være opmærksomme på dem, der har brug for ekstra støtte eller opmuntring for at blive inkluderet i arbejdsfællesskabet,” tilføjer pædagogisk konsulent ved CED Simon Jensby.

Underviserens nye rolle

I takt med at undervisningsformerne bevæger sig mod en mere studenterkollaborativ praksis, ændres underviserrollen i retning af en mere faciliterende rolle. Denne overgang kan være udfordrende, fordi det stiller nye krav. Det kalder på en underviser, der føler sig tryg i den relationelle og dialogiske proces.

”Ved gruppedannelsen og igangsætningen af gruppearbejdet spiller underviseren en vigtig rolle i at hjælpe de studerende med at integrere sig i gruppen. En måde, hvorpå underviseren kan gøre dette, er ved at tage ansvar for gruppedannelsen og gøre det klart, hvorfor der overhovedet skal arbejdes i grupper – altså, hvad selve formålet med gruppearbejdet er,” fortæller Laura Cordes Felby.

Derudover kan underviseren også integrere det faglige indhold i arbejdet med relationerne, eksempelvis ved at tage de studerendes liv og interesser i betragtning, når de planlægger undervisningen.

”Ved at fokusere på relationelle kompetencer kan vi skabe stærkere og mere inkluderende arbejdsfællesskaber i vores undervisningsmiljøer. Det er gennem dette arbejde, at vi kan støtte vores studerende i deres faglige udvikling og samtidig skabe et miljø, hvor de føler sig trygge, sete og værdsatte,” afslutter Simon Jensby.

Læs mere om relationelle kompetencer