I de smukke omgivelser på Moesgaard Allé 15 ligger den arkitektoniske perle Moesgaard Museum. Her kan man ikke blot opleve Grauballemanden eller blive klogere på stenalderfolket – man kan også tage en uddannelse ved Aarhus Universitet, som har museet som samarbejdspartner.

På Campus Moesgaard ligger uddannelserne Antropologi, Arkæologi, Human Security og Sustainable Heritage Management. Uddannelsernes unikke placering giver de studerende en række muligheder. En af dem er, at de antropologistuderende hvert år åbner en udstilling på museet i forbindelse med kurset ‘Antropologisk vidensformidling’ på 4. semester. Formålet med kurset er, at de studerende skal lære at formidle et antropologisk projekt til forskellige modtagere.

Ulrik Høj Johnsen, der har en ph.d. i Antropologi fra AU og arbejder som museumsinspektør, er en af dem, der oplever de studerendes arbejde med udstillingen helt tæt på. Han har siden 2014 undervist på uddannelsen i Antropologi, blandt andet på kurset ‘Antropologisk vidensformidling’. Et kursus som har været under en del udvikling, siden det i 2007 blev integreret i studieordningen.

Kurset startede oprindeligt som mindre formidlingsprojekter, der ikke blev udført i praksis. Sidenhen har det udviklet sig til, at de studerende på kurset hvert år opstiller en offentligt tilgængelig studenterudstilling på museet. Det er noget, der engagerer og motiverer:

“Vi oplever som undervisere hvert år et enormt engagement fra de studerende. De fleste giver virkelig sig selv – og dem, der giver ’blod, sved og tårer’ får så utrolig meget ud af kurset.”, fortæller Ulrik Høj Johnsen.

Placeringen giver nærhed til praksis

De omtrent 10 kilometer fra Universitetsparken ud til Campus Moesgaard kan for nogen studerende måske virke afskrækkende. Men for Ulrik Høj Johnsen giver det rigtig god mening, at uddannelserne er placeret nær museet. Det giver en helt anden nærhed og adgang til den praksis, som de studerende beskæftiger sig med:

“For mig at se har museet en vigtig rolle for antropologer som et sted, hvor man kan ’udkomme’ med sin forskning til andre end fagfæller. Det er der virkelig en kvalitet i for mig. Den museale etnografi er måske nok kun en lille del af antropologiens store arbejdsmark. Og selvom det langt fra er alle ansatte og studerende på antropologi, der har det helt store med museet at gøre over længere tid, så er der helt sikkert en gensidig gevinst. Kurset i antropologisk vidensformidling er et glimrende eksempel – men der er bestemt flere,” fortæller han.

For eksempel kan der blandt andet nævnes en etnografisk blog, hvor de studerende beskriver genstande i museets samlinger. Derudover kan de studerende hvert år søge bevillinger til projekter af interesse for museet. Og på uddannelsen Sustainable Heritage Management skal nye kandidatstuderende som en del af introforløbet på et ‘walking seminar’ i kulturlandskabet omkring Moesgaard.

Nøgleordene er hands-on

Ulrik Høj Johnsen gør en dyd ud af at indtænke museet i sin undervisning, blandt andet ved at bruge konkrete udstillinger til at belyse bestemte emner eller temaer i sine kurser. Kurset i antropologisk vidensformidling er et af de store brud med den traditionelle og ofte teksttunge undervisning, hvor de studerende for alvor bliver udfordret i, hvordan man tilegner sig viden:

“Vidensformidlingsfaget kan noget, som de færreste kurser på bacheloren kan – det er meget hands-on. Det skyldes ikke mindst, at de studerende skal lave en udstilling for et ’rigtigt’ publikum. De fleste andre kurser er meget abstrakte og teoretiske; i ‘Antropologisk vidensformidling’ får man hele kroppen med. Det er samtidig også et kursus, hvor man kommer tæt på et normalt arbejdsliv, idet de studerende ofte er her i 8 timer om dagen,” fortæller Ulrik Høj Johnsen.

På flere forskellige måder er faget således med til at klæde de studerende på til den verden, der venter efter endt uddannelse.

Udvikling af formidlingsevner

Ambitionen med kurset er først og fremmest, at de studerende skal tilegne sig viden, reflektere og få værktøjer til at formidle deres faglighed. Det er, ifølge Ulrik Høj Johnsen, en kunst, som meget hurtigt bliver taget for givet, og som ikke var i fokus, da han selv var bachelorstuderende på uddannelsen fra 1997-2000:

“Det var noget, man selv måtte ligge og rode med. For mig at se er det enormt givtigt at få nogle enkle redskaber til at formgive viden gennem genstande, tekst, billede og lys,” fortæller han.

Men der er også et andet væsentligt aspekt i faget, som handler om at minde de studerende om, at de har valgt en meningsfuld uddannelse, hvor de kan gøre en forskel:

“Kurset handler også om at give de studerende en fornemmelse af antropologien som et fag, der kan bidrage til det samfund, vi lever i,“ afslutter Ulrik Høj Johnsen.

Og her bliver det velbesøgte museum, herunder den store interesse for studenterudstillingen, ifølge ham også et helt konkret billede for de studerende på, at den uddannelse de læser har en relevans og en interesse for den brede befolkning og samfundet.

Du kan læse om dette års studenterudstilling ‘KROPPE’ her. Studenter­udstillingen kørte fra juni til september og nedenunder kan du se et sammenklip fra da CED besøgte udstillingen i september.

I juni 2023 vender et nyt hold studerende tilbage med en udstilling.

Implementer studenterprojekter- og produkter i din undervisning

Der findes en lang række undervisningsaktiviteter, som støtter de studerende i at lære at anvende deres nyerhvervede faglige kundskaber til bearbejdning og løsning af forskningsmæssige og professionelle problemer.

Vi kan hjælpe med at tilrettelægge projekt- og produktorienterede aktiviteter – fra arbejdet med helt enkle cases over til bearbejdning og løsning af komplekse, autentiske problemer. Kontakt vores sekretariat, så matcher vi dig med den rette konsulent.