Aarhus Universitets segl

Nye anbefalinger om anvendelsen af GAI på AU

I foråret 2023 nedsatte AU’s Uddannelsesudvalg en arbejdsgruppe, der skulle undersøge udfordringerne og mulighederne forbundet med brugen af generative artificial intelligence i uddannelsessammenhæng. Det er der kommet en række spændende anbefalinger ud af, som du kan læse om her.

AU’s Uddannelsesudvalg har undersøgt udfordringerne og mulighederne forbundet med brugen af generative artificial intelligence i uddannelsessammenhæng. Foto: AU Foto

I arbejdsgruppen deltog:

  • Niels Lehmann, prodekan, Arts (formand)
  • Carsten Bergenholtz, lektor, Aarhus BSS
  • Mette Vinther Skriver, lektor, Health
  • Niels Lauritzen, lektor, Natural Sciences
  • Poul Ejnar Rovsing, lektor, Technical Sciences
  • Kim Kusk Mortensen, uddannelseschef, Nat-Tech
  • Sondre Strømsheim Pauli, jurist, AU Uddannelse
  • Tina Bering Keiding, funktionschef, CED
  • Dorte Sidelmann Rossen, specialkonsulent, CED (sekretariatsbetjening)

Anbefalingerne findes i en rapport, der består af 15 sider samt fire siders bilag. Du kan læse rapporten her.

Rapporten fastslår, at generative artificial intelligence (GAI) i høj grad er en uundgåelig teknologi, der allerede bliver brugt på mange arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at alle studerende på AU får en grundlæggende forståelse af teknologiens muligheder og begrænsninger:

”Snarere end at afvise brugen af de nye teknologier gælder det derfor om at finde forsvarlige og givtige måder at inkorporere anvendelsen af GAI på,” (s. 1) konkluderer arbejdsgruppen blandt andet i rapporten.

Arbejdsgruppen har på den baggrund foreslået, at AU foretager et gearskifte og bevæger sig fra en prohibitiv tilgang til en inkluderende tilgang.

Dernæst anbefaler arbejdsgruppen, at man i to trin indfaser brugen af GAI i uddannelserne. Først ved at justere eksamensdesign indenfor rammerne af de eksisterende studieordninger, og dernæst ved at udvikle læringsmål, undervisningsformer og eksamensformer, der tager højde for tilkomsten af GAI.

De pædagogiske forhold

Rapporten skitserer de pædagogiske muligheder ved GAI og opfordrer til, at uddannelserne på AU indtænker ”GAI literacy” i dimittendernes kompetenceprofil. Derudover præsenterer rapporten, hvordan GAI eventuelt kan inddrages i undervisningen, ligesom rapporten fremhæver potentialet i GAI til at hjælpe studerende med særlige behov.

Men der er også udfordringer forbundet med GAI. For eksempel kan man frygte, at nogle studerende kommer til at springe over, hvor gærdet er lavest eller ikke kan bruge GAI hensigtsmæssigt, fordi de ikke forstår teknologiens begrænsninger. Her peger arbejdsgruppen igen på vigtigheden af at opbygge ”GAI literacy” blandt de studerende, herunder at forholde sig kritisk til det output, som en GAI frembringer:

”Endelig er det også værd at have in mente, at kvaliteten af GAI’s svar i høj grad afhænger af kvaliteten af de ”prompts” og informationer, den bliver fodret med. I udgangspunktet vil en usofistikeret brug af GAI ikke føre til et fyldestgørende svar på et veludviklet eksamensspørgsmål.” (s. 7)

Samtidig påpeger rapporten, at anvendelsen af GAI kan fordre, at man overvejer balancen mellem videnreproducerende og vidensgenerende læringsmål i uddannelserne. Der kan for eksempel blive behov for et øget fokus på læringsmål, som i højere grad adresserer de studerendes evne til kompetent brug af GAI.

Eksamensforhold

I forhold til eksamen kommer arbejdsgruppen med 8 pointer i rapporten (s. 7-10). Man anerkender frygten for, at GAI kan øge potentialet for snyd, men skriver også: 

”Potentialet for snyderi er øget anseligt, men at der ikke er noget principielt anderledes på færde end ved allerede kendte snydemetoder.” (s. 8)

Derudover kommer rapporten med en række anbefalinger, blandt andet at man på AU justerer på nogle eksamensformer, og på den lange bane revurderer og videreudvikler de mest GAI-følsomme af dem. Men rapporten peger på, at man må afveje balancerne:

”[D]et går imod den grundlæggende didaktiske bestræbelse om at inkorporere GAI-kompetencer i uddannelserne at lede efter eksamensformer, der modgår anvendelsen af GAI. Det drejer sig derfor snarere om at forbyde anvendelsen af GAI ved visse eksaminer, gøre en del af eksaminerne GAI-resistente med mindre greb, mens man kan lade andre eksaminer inkludere brug af GAI.” (s. 9)

Til det anbefaler arbejdsgruppen udvikling af en guideline til at vurdere, hvilke eksaminer der kan tåle og ikke tåle anvendelsen af AI. Der kan arbejdes med en tredeling som rettesnor: ”prohibit”, altså et totalforbud mod brug af GAI, ”allow with attribution”, det vil sige tilladelse til brug indenfor nærmere specificerede rammer, og ”encourage”, hvor man anbefaler brug.

Slutteligt er det også arbejdsgruppens anbefaling, at underviserne taler med de studerende om vigtigheden af akademisk hæderlighed og fornuftig brug af GAI. Der udestår et stort arbejde, hvor også alle undervisere på AU skal have mere indsigt i både mulighederne og begrænsningerne.

Vil du vide mere?

Uddannelsesudvalget har på baggrund af drøftelser af blandt andet arbejdsgruppens rapport valgt at åbne op for anvendelsen af GAI til bachelorprojekter, specialer, afsluttende eksamener på efter- og videreuddannelse samt ved øvrige prøver, såfremt det er nævnt eksplicit i kursusbeskrivelsen. Det kan du læse mere om her

Hvis du er underviser og gerne vil vide mere om GAI og chatbots i din undervisning, kan du deltage i CED’s workshop om generative AI.

Du kan også læse mere om GAI og chatbots på AU Educate.

Læs indstilling fra arbejdsgruppe om anvendelse af GAI på AU.