Indsats skal styrke de studerendes digitale selvtillid og kompetencer
Hvordan sikrer vi, at vores uddannelser styrker de studerendes digitale kompetencer, så de blandt andet er godt rustet til fremtidens arbejdsmarked? Som en del af en større indsats prøver uddannelserne i molekylærbiologi og molekylær medicin i øjeblikket kræfter med en digital kompetenceanalyse. Målet er at synliggøre, i hvor høj grad uddannelserne styrker de studerendes digitale selvtillid og employability.
Charlotte Rohde Knudsen er uddannelsesansvarlig for bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på AU. Sammen med uddannelsen i molekylær medicin er de to uddannelser de første på AU, der gennemgår en ny digital kompetenceanalyse.
“Digitale kompetencer bliver vigtigere og vigtigere i samfundet og på de uddannelser, jeg repræsenterer. De fleste tænker nok, at der er en masse digitalitet på vores institut, men spørgsmålet er, om det er på den rigtige måde. Der er nogle dele, hvor det er helt åbenlyst, som eksempelvis bioinformatik og programmering. Men der kan være en hel række andre ting, som vi overser,” fortæller Charlotte Rohde Knudsen om sin motivation for at gå ind i analysen.
Første skridt i analysen er at få lavet en kortlægning, der skal synliggøre mængden af digitalt kompetenceunderstøttende aktiviteter i studieordningen og kursusbeskrivelserne. Kortlægningen anvendes i dialog mellem CED, studieledere og kursusledere til afklaring, optimering og eventuelt justering af studieordninger og kursusbeskrivelser.
Et fælles sprog skal styrke de studerendes employability
Charlotte Rohde Knudsen er ikke nervøs for, om de studerende får de fornødne digitale kompetencer i løbet af deres uddannelse. Til gengæld er hun mere optaget af at forbedre de studerendes employability, blandt andet ved at give dem et sprog for det, de lærer:
“Vi har deltaget i forskellige konferencer og møder med aftagerpanelet til vores uddannelser, og det lyder enstemmigt: 'Vi vil gerne have digitale kompetencer, men de studerende er ikke så gode til at fortælle, hvad de kan'. Og det er vi måske ikke engang selv, fordi vi ikke har det rigtige sprog. Så det vil vi gerne lære,” fortæller hun.
Derfor er en stor del af årsagen til, at uddannelserne gennemgår den digitale kompetenceanalyse at få et sprog blandt undervisere og studerende for, hvad digital kompetence er, og hvilke fag, der kan give hvilke kompetencer.
“Rigtig meget er en digital kompetence, uden at vi nødvendigvis ved det. Vi lever i et samfund, der er meget digitaliseret, så der er nogle ting, som er så naturlige, at vi ikke specifikt tænker på dem som digitale kompetencer – vi tager det simpelthen for givet,” afslutter hun.
Skal bringe de studerende tættere på hinanden
På molekylærbiologi og -medicin er den digitale kompetenceanalyse en del af en større indsats, som skal gøre de studerende på uddannelserne mere digitalt kompetente. Uddannelserne er nemlig blevet bevilget midler til formålet fra universitetsledelsens strategiske midler.
Det har resulteret i, at der er blevet oprettet ugentlige lektiecaféer med et digitalt sigte i de to fag, der involverer bioinformatik, og som beskæftiger sig med store mængder af data. Sammen med kompetenceanalysen håber man, at det kan bringe de studerende tættere på hinanden i forhold til deres tilgang til at løse digitale udfordringer på uddannelserne:
“De studerende deler sig lidt i to grupper. Der er nogen, som er super intuitive og kaster sig over computeren og knokler løs. Den anden gruppe er mere forsigtig og følger en manual, mens de grundigt overvejer; ‘nu skal jeg installere det her program og trykke på den her knap, og så skal der efterfølgende stå dét’. Vi vil gerne bringe dem lidt tættere på hinanden,” fortæller Charlotte Rohde Knudsen, som håber, at tiltagene kan give de studerende mere digital selvtillid.
Der tages hensyn til de enkelte uddannelsers udfordringer og behov
Efter kortlægningen, der skal synliggøre mængden af digitalt kompetenceunderstøttende aktiviteter i studieordningen og kursusbeskrivelserne, følger én eller flere workshops faciliteret af CED, hvor der er fokus på de mere fagspecifikke digitale kompetencer. Formålet er at give underviserne en fornemmelse af, hvilke fagspecifikke digitale kompetencer, der er mest væsentlige, og hvordan der kan skabes en digital rød tråd gennem hele uddannelsen. Til slut er det op til uddannelsen selv at beslutte, hvad – og om – de vil ændre i praksis. Her står CED selvfølgelig klar til at hjælpe igen.
Den digitale kompetenceanalyse tager i høj grad udgangspunkt i de udfordringer og behov, som de individuelle uddannelser måtte have. Derfor er det også op til den enkelte uddannelse at beslutte, hvor omfattende og tidskrævende analysen skal være, hvor mange workshops, der skal afholdes, og hvem, der skal deltage i dem:
“Det er op til den enkelte uddannelse, hvad man vil lægge i det, men man får et fundament at stå på. Det er også op til én selv, hvor meget, eller hvor lidt, man vil implementere. Men man får et værktøj til at arbejde med digitale kompetencer i fremtiden.” fortæller Charlotte Rohde Knudsen.
På molekylærbiologi og -medicin har man besluttet at inddrage alle de medarbejdere, der har lyst til at være med. Men det er også en mulighed kun at inddrage eksempelvis uddannelsesudvalget.
Vil du vide mere om projektet?
Digitale kompetenceanalyser er et led i AU’s strategiske projekt Digitalt Kompetente Kandidater (DKK), der foldes ud de næste år med forventet afslutning i 2025. Indsatsen er lokalt forankret på uddannelserne og koordineres via prodekanerne.
Du er altid velkommen til at kontakte CED for sparring. Vi bidrager både med inspiration til brug af digitale læringsteknologier i undervisningen (educational IT) og sparring på, hvorledes fagdigitale kompetencer kan indlejres i uddannelserne, både i forbindelse med studieordningsarbejde og i tilrettelæggelse af undervisningen.