Thomas Krog er studielektor og fagkoordinator ved Institut for Virksomhedsledelse. Han varetager en lang række undervisnings- og vejledningsopgaver indenfor eksternt regnskab, regnskabsanalyse og værdiansættelse, blandt andet på bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) og den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD).

Tidligere, siden 2018, har han været fagkoordinator for store hold med op til 13-14 instruktorer på flere parallelle uddannelseslinjer. I forårssemestret 2026 ser hans opgaveportefølje dog anderledes ud, og han samarbejder nu kun med to instruktorer. Erfaringerne fra de store hold præger dog stadig hans tilgang.

Introduktion og forventnings­afstemning inden undervisningsstart

For Thomas Krog begynder samarbejdet med instruktorerne allerede før semesterstart, hvor han afholder et opstartsmøde. Opstartsmødet er til for, at underviserne og instruktorerne kan lære hinanden at kende. Her møder instruktorerne også det lokale sekretariat, får en introduktion til den praktiske organisering, fordeler vagter og gennemgår de faglige øvelser til den første undervisningsgang.

”Gruppen er altid en blanding af nye og erfarne instruktorer. Det fungerer rigtigt godt, fordi de erfarne kan hjælpe de nye instruktorer i det daglige,” forklarer Thomas Krog.

Derudover er det obligatorisk for alle instruktorer ved Aarhus BSS, at de deltager i CED’s pædagogiske grundkursus for studenterundervisere og instruktorer, inden de begynder at undervise for første gang. Her bliver instruktorerne klædt på til at undervise og får inspiration til studentercentrerede undervisningsformer.

Vejen ind i rollen som instruktor

En af de instruktorer, der nyligt har deltaget i CED’s pædagogiske grundkursus, er Solveig Morre Pedersen. Hun er netop startet på sit 8. semester i statskundskab og fortæller om sit arbejde i efteråret på 7. semester, hvor hun skulle undervise for første gang i faget Offentlig forvaltning.

”CED-kurset har givet inspiration og gjort mig opmærksom på nogle pædagogiske overvejelser. Men samtidig trækker jeg også meget inspiration fra den undervisning, jeg selv har deltaget i og som har fungeret godt,” forklarer hun.

Solveig Morre Pedersen er ikke en del af Thomas Krogs underviserhold, men var sidste år en del af en undervisergruppe, der ud over to fagkoordinatorer bestod af fire instruktorer fra statskundskab samt en postdoc og en ekstern lektor, henholdsvis fra folkesundhedsvidenskab og bacheloruddannelsen i politik og økonomi.

Faglig sparring og klare prioriteringer

Som fagkoordinator organiserer Thomas Krog typisk instruktormøder hver anden uge. Her ligger fokusset på det faglige indhold. Sammen med instruktorerne gennemgår han øvelsesopgaverne; hvad instruktorerne skal lægge vægt på, hvad tankerne bag opgaverne er, og om der er særlige udfordringer.

”Det er et åbent forum til faglig sparring. Hvis der er noget, som er uklart, eller noget instruktorerne ikke forstår, så gennemgår vi det. Men vi taler også om, hvordan en opgave kan gribes an på holdtimerne, om instruktoren selv skal gennemgå løsningen, få nogle studerende op til tavlen, eller om de skal have en mere vejledende rolle,” fortæller han.

Hvis der opstår situationer, hvor de studerende møder uforberedte op, bliver det ved instruktormøderne drøftet, hvordan undervisningen kan tilpasses eller omlægges. For at give instruktorerne et sikkert udgangspunkt for undervisningen bliver der udarbejdet prioriterede lister over de vigtigste opgaver, som holdene skal nå igennem.

Vigtigheden af klare prioriteringer mærkede Solveig Morre Pedersen også i sit arbejde sidste år. Her oplevede hun især tidsstyring som en udfordrende del af opgaven i starten:

”Jeg synes, det var svært i starten at holde tiden. Men jeg er blevet meget bedre til det nu. Efter vores ugentlige instruktormøder lavede jeg en lektionsplan, ligesom jeg lærte fra CED-kurset. Når jeg først fik skrevet de forskellige opgaver ned og fik sat tid på dem, kunne jeg bedre se, hvor god tid jeg egentlig havde,” forklarer hun.

Balancen mellem faste rammer og frihed

I Solveig Morre Pedersens instruktorgruppe arbejdede de efter en såkaldt ’master’, hvor deres fagkoordinatorer havde skitseret læringsmål, pædagogiske overvejelser og faglige hovedlinjer. Masteren blev gennemgået og diskuteret på koordinationsmøderne hver uge lige efter forelæsningen på det emne, som de senere på ugen skulle arbejde med ved holdundervisningen. Men samtidig havde instruktorerne stor frihed til at justere undervisningen:

”Jeg oplevede, at fagkoordinatorerne var rigtig gode til at spørge ind og lytte til os studenterinstruktorer, når det handlede om, hvordan vi gerne ville have holdtimerne til at fungere. Det er jo os, der ved, hvad der virker bedst. Hvis jeg gerne ville lave en gruppeopgave, så lavede jeg en gruppeopgave. Hvis jeg ville starte med et oplæg, så gjorde jeg det,” fortæller Solveig Morre Pedersen.

Også Thomas Krog sætter stor lid til sine instruktorers dømmekraft i forhold til, hvordan holdundervisningen udføres i praksis, når instruktorerne er alene med de studerende:

”Udgangspunktet er, at de har en høj grad af frihed. Alle har været igennem CED’s pædagogiske grundkursus forud for semesterstart, og der bliver derfor lagt op til, at de skal bruge de metoder og greb, de har lært dér. Jeg tror, at man bliver en bedre underviser, når man får rum til at undervise på den måde, man selv er mest tryg ved og som man selv mener virker bedst,” forklarer han.

Solveig Morre Pedersen tilføjer, at hun også havde en oplevelse af, at der blev udvist stor tillid til, at instruktorerne kunne håndtere undervisningen. Hun uddyber, at fordi man selv har taget faget, har man en god fornemmelse af, hvad der fungerer i undervisningen, og hvad der ikke gør.

Tryghed som nøgle til et godt samarbejde

Thomas Krog beskriver generelt samarbejdet med instruktorerne som stabilt og tillidsfuldt. Han fremhæver, at instruktorerne er meget engagerede og pålidelige – også i en travl studietid.

“Jeg synes egentlig ikke, at der er udfordringer i samarbejdet. Man kan virkelig regne med de studerende,” konstaterer han.

Adspurgt om han har gode råd til andre fagkoordinatorer understreger han betydningen af at være åben og tilgængelig, og at man tydeliggør overfor instruktorerne, at de kan komme til en med alt:

”Jeg forsøger at være meget tydelig om, at vores møder er et trygt rum. Der findes ikke nogen dumme spørgsmål. Tværtimod er det vigtigt, at de kommer og spørger, hvis der er noget, de er i tvivl om. Især når man er instruktor for første gang, kan det være grænseoverskridende at stå i et rum og undervise på et højt fagligt niveau. Men hvis man kan få belyst nogle uklarheder inden undervisningen, giver det et bedre læringsudbytte for de studerende, og man undgår at presse instruktorerne ud i situationer, hvor de ikke er komfortable,” fortæller Thomas Krog.

Solveig Morre Pedersen kender godt følelsen af at have nerver på, når man skal undervise for første gang:

”Efter mine første undervisningstimer kunne jeg mærke, at jeg havde været helt oppe at køre. Nu er jeg meget mere rolig. Men jeg startede med at være meget nervøs.”

Solveig Morre Pedersen peger på sin egen perfektionisme som en af de største udfordringer i starten, og hvordan hendes ønske om at ville de studerende det absolut bedste skabte et stort pres. Her blev samarbejdet instruktorerne imellem en vigtig ressource:

”Der hjalp det virkelig meget, at vi efter hver undervisningsgang satte os ned – bare os fire instruktorer – og talte det igennem. Det er virkelig en god måde at lande igen,” fortæller Solveig Morre Pedersen.

Hun fremhæver, at fagkoordinatorernes rolle i at skabe et trygt samarbejdsrum var lige så vigtig. Hun oplevede, at de gjorde sig umage for at understøtte fællesskabet mellem instruktorerne og gav tydeligt udtryk for deres anerkendelse:

”Det gjorde en kæmpe forskel, at de sagde det højt og ikke bare mellem linjerne. Det betød virkelig meget. Man følte sig værdsat som instruktor,” fortæller Solveig Morre Pedersen.

Den eksplicitte anerkendelse bidrog til, at hun turde bruge samarbejdet fuldt ud. Den gensidige tillid styrkede både hendes personlige mod og den pædagogiske kvalitet af hendes undervisning:

”Jo mere vi spurgte om, desto dygtigere blev vi, og desto bedre svar kunne vi give videre til de studerende. Den tillid, der skabes mellem fagkoordinatorer og instruktorer, tror jeg ikke, man skal undervurdere. I starten kan man godt blive lidt overvældet. Man har virkelig respekt for koordinatorerne, og man vil gerne lære af dem. Men samtidig vil man også gerne bevise, at man er god nok til at være instruktor. Men vores fagkoordinatorer gav plads til, at vi kunne bidrage, og de viste, at de satte pris på vores meninger. Det er vigtigt,” konkluderer hun.

Thomas Krog understreger samtidig, at forholdet mellem fagkoordinator og instruktor er et gensidigt samarbejde, hvor begge parter løfter hinanden.

”Det er godt at få input fra instruktorerne, og jeg bruger det meget aktivt i min undervisning. Hvis de eksempelvis fortæller, at der er et fagligt emne, der volder de studerende problemer, så ved jeg, at jeg skal lave et recap til forelæsningen. På den måde får begge parter noget ud af samarbejdet,” konkluderer han.

Han påpeger, at i holdundervisningen med instruktorerne er de studerende naturligt langt mere villige til at stille spørgsmål end i forelæsningssituationer, hvorfor der opstår bedre dialog ved holdundervisningen.

Guide til at styrke samarbejdet mellem fagkoordinator og instruktor

Samarbejdet mellem fagkoordinator og instruktor rummer både faglige, organisatoriske og relationelle dimensioner. Som fagkoordinator spiller man en central rolle i at skabe en samarbejdsflade, hvor der tilbydes god ledelse, sparring, anerkendelse og et trygt forum, hvor instruktorerne kan udvikle sig.

Der findes gode muligheder for støtte til dette arbejde. CED har samlet en række konkrete anbefalinger og redskaber om alt fra forventningsafstemning og mødekultur til pædagogisk sparring og facilitering af instruktorgruppens samarbejde.

Læs mere i CED’s guide til fagkoordinatorens samarbejde og ledelse af instruktorer. Du kan også tage direkte kontakt til Anders Hjortskov Larsen (ahlarsen@au.dk | +45 42 31 87 04).

Som fagkoordinator varetager man en central ledelsesrolle. Derfor vil man også have glæde af CED’s kursus i Uddannelsesledelse, der er for medarbejdere, der har et særligt organisatorisk ansvar for at koordinere og udvikle undervisning, men som varetager rollen uden formelt ledelsesansvar. Du kan også tage direkte kontakt til Sanna Lassen (sanna@au.dk | +45 93 50 82 41), for personlig sparring.