”Kurset hedder Kulturhistorisk overblik. Der er et superkedeligt navn, men det er mit hjertebarn,” konstaterer Felix Riede, der er professor i arkæologi, med engagement.

På kurset lærer de arkæologistuderende med bred pensel, hvad der er sket i Skandinavien i samspil med udviklingen i resten af verden, helt fra de tidligste mennesker for næsten tre millioner år siden og frem. De kommer også omkring emner som rumalderen og de materielle spor, mennesker har efterladt på månen og andre steder.

Kurset består af en kombination af praktiske øvelser, blandt andet studie af objekter og diskussion af konkrete tekster, samt forelæsninger.

”Kulturhistorisk overblik er på mange måder lidt gammeldags og tungt, men det er helt bevidst. De studerende skal nemlig møde hele afdelingen, så de forskellige undervisere forelæser i de perioder, de ved mest om. Fordi det er et førstesemesterskursus, er det også designet til at hjælpe de studerende med at falde på plads på universitetet, lære studieteknikker, lære hinanden at kende og blive et hold,” fortæller han.

Kursets eksamen er de studerendes første møde med en større skriftlig opgave, og derfor er visse kursusaktiviteter koblet til nogle af studievejledningen ved Arts’ aktiviteter. Derudover bliver de studerende introduceret til litteratursøgning, formalia og referencehåndtering samt får en lille skriveworkshop.

Generativ AI som en del af de grundlæggende akademiske færdigheder

Efterhånden som kurset har udviklet sig de seneste år, har Felix Riede fået øje på nye behov og muligheder i de studerendes arbejdsprocesser. Det fik ham til at overveje, hvordan generativ AI kunne spille en rolle i den del af kurset, der handler om skriveteknik.

”Universitetsundervisning skal have et forhold til det, der foregår uden for universitetet. Og AI er jo bare blevet endnu et værktøj, vi bruger i vores forskningspraksis og i mange andre sammenhænge. Jeg synes, at det er godt, at AU har en relativ åben tilgang til AI. Alt andet ville være urealistisk. De studerende skal blive kompetente til at bruge det på meningsfuld måde. Og derfor gav det mening at introducere AI på første semester som en del af kurset,” forklarer han.

Han beretter dertil om en oplevelse under et feltarbejde sidste år, hvor han blev opmærksom på, at de studerende havde ændret deres måde at søge viden på. I stedet for at Google startede de deres søgning ved at formulere spørgsmål i ChatGPT.

”Og det synes jeg alligevel var ret vildt. Det har jo nærmest udkonkurreret alle mulige almindelige søgeværktøjer. Man kunne godt forestille sig, at mange af de studerende, der starter på universitetet nu, simpelthen bruger AI som deres første indgang til alt,” fortæller han.

Felix Riede forklarer, at hans ønske er at arbejde mere målrettet med generativ AI, så de studerende ikke står alene med de mange spørgsmål, der opstår. Han peger på, at de ofte er usikre på, hvor grænsen går mellem legitim støtte og egentlig snyd, og at de ikke er så ’digitalt indfødte’, som man måske antager.

”Nogle studerende har ofte begrænset erfaring med de mere avancerede muligheder en computer har, ud over standardfunktioner som eksempelvis skriveprogrammer,” konstaterer han.

Generativ AI som supplement i skrivearbejdet

For at omsætte sine overvejelser til praksis søgte Felix Riede sparring. I august afholdt CED en workshop, der handlede om generativ AI i undervisningen ved Afdelingen for Arkæologi og Kulturarvsstudier. Efterfølgende modtog Felix Riede inspirationsmateriale om generativ AI og skriveprocesser, som han brugte i planlægningen af sin skriveworkshop.

”Inspireret af en korrespondance med CED var det vigtigste for mig at forklare de studerende, at der findes nogle yderpunkter. Man kan udlicitere arbejdet til AI, og det fungerer sådan set ok. Man får bare ikke noget ud af det. Eller man kan inddrage AI som et værktøj eller en samarbejdspartner i læringen,” fortæller Felix Riede.

Han gav desuden de studerende nogle grundlæggende retningslinjer for, hvordan man arbejder ansvarligt med generative AI-output, og hvordan man kan tildele sit AI-værktøj en specifik rolle, så det bliver et mere målrettet og brugbart redskab i ens skriveproces.

”Jeg har eksempelvis indstillet min til at fungere som en forskningsassistent og bruge det sprog, der ligger tættest på den type output, jeg skal bruge. Jeg tror, mange studerende slet ikke er opmærksomme på den slags muligheder,” uddyber han.

Han bemærker samtidig, at mangfoldigheden blandt de studerende dog udgør en væsentlig udfordring i forhold til, hvordan undervisningen i generativ AI skal tilrettelægges. Hvert år optager arkæologi både studerende med avanceret teknologikendskab, som allerede er fortrolige med AI og IT, og studerende i den helt anden ende af skalaen, som næsten ingen erfaring har. Og det er en udfordring at imødekomme dette spænd.

Voksende betydning i arkæologisk forskning og undervisning

Selvom spændet i de studerendes digitale forudsætninger gør undervisningen kompleks, er Felix Riede ikke i tvivl om, at generativ AI rummer et stort potentiale for arkæologifaget, hvor det allerede har en reel funktion i både forskning og praksis.

Han forklarer, at forskningsarkæologien er blevet et gennemdigitaliseret fagområde, og at det er vigtigt, man lærer at forstå, hvad værktøjerne kan, og hvordan man tæmmer dem, så man kan bruge dem til sit eget formål.

”Det her værktøj er virkelig powerful. Jeg bruger det mest til hjælp med programmering, tekstopsummeringer og den slags. Der er mange opgaver, der kan løses langt hurtigere og ret præcist med AI,” understreger Felix Riede.

I forlængelse af det fremhæver han, at AI især kan blive et meget effektivt værktøj, når de studerende på kandidatniveau skal til at arbejde med dataanalyse, som mange oplever som udfordrende. En del af de programmer, der bruges til at generere og strukturere data, bygger på programmeringssprog som R og Python fremfor traditionelle point-and-click-programmer som SPSS og Excel, og netop her kan generativ AI kan være særdeles nyttig. Ifølge ham kan man behandle store datamængder ved hjælp af relativt simple programmeringsprompts.

”Så jeg tror, det er relevant at tænke AI på linje med de andre digitale værktøjer, vi allerede arbejder med. Det bør være et element, der følger de studerende hele vejen gennem uddannelsen,” konkluderer han.

Et værdifuldt værktøj, der kræver akademisk omhu

Felix Riede forventer, at teknologien på sigt kan løfte de studerendes skriftlige niveau.

”Jeg forventer på mange måder, at de studerendes tekstniveau bliver bedre. Hvis de bruger AI som sparringspartner, som en avanceret stave- og sprogkontrol, så forbedrer det deres skriftlige produkter” siger han.

For ham er AI ikke umiddelbart en trussel mod akademisk dannelse, men et værktøj, der, når det bruges med omtanke, kan forbedre både skrivning og faglig læring. Han peger på, hvordan teknologien allerede har ændret arbejdsprocesser blandt forskere.

”Det kan sagtens indgå som en del af en læringsproces. Både som værktøjslæring, hvor de finder ud af, hvordan det kan bruges, og som en reelt faglig læring, der hjælper dem med at skrive bedre tekster. Jeg kan selv tydeligt se det, når jeg samarbejder med udenlandske kolleger, og vi skriver på engelsk, som er vores andetsprog. AI er simpelthen en game changer i forhold til at producere klar, præcis tekst. Så på den måde er det ikke en trussel, men snarere et hjælpemiddel,” konstaterer Felix Riede.

Samtidig understreger han dog, at teknologien ikke fjerner behovet for akademisk omhu. Tværtimod bliver klassiske færdigheder som kildekritik og kildebehandling endnu vigtigere, fordi generativ AI nogle gange trækker indhold ned fra nettet uden hensyn til troværdighed.

Med de nye muligheder følger også praktiske hensyn i undervisningen. Felix Riede understreger, at det kræver omtanke at finde en bæredygtig måde at arbejde med AI på, både fordi teknologien udvikler sig hastigt, og fordi undervisningstiden samtidig er under pres. Det betyder, at undervisere hele tiden må balancere mellem at prioritere fagligt indhold og at skabe plads til udvikling af de generelle akademiske kompetencer, som generativ AI i dag er blevet en del af.

Ressourcer og kurser om generativ AI i undervisningen

For undervisere, der ønsker at arbejde mere systematisk med generativ AI, tilbyder CED en række ressourcer og workshops.

• På AU Educate-siden om GAI og chatbots, kan du læse mere om, hvordan GAI og chatbots anvendes i undervisningen.
• Ønsker du grundlæggende forståelse af generativ AI, kan du deltaget i kurset Generativ AI i undervisningen – kom godt i gang.
• Har du allerede grundlæggende viden om generativ AI, kan du i stedet deltage i Generativ AI i universitetsundervisning.
• Du er også altid velkommen til at booke en AI-specialiseret CED-medarbejder til personlig rådgivning.