Frederik Lundager Andreasen læser informationsvidenskab på femte semester med tilvalg i Critical Data Studies. Gennem sin studietid har han oplevet, hvor afgørende velfungerende studiegrupper kan være.

På første semester af informationsvidenskab blev Frederik Lundager Andreasens årgangs gruppesammensætninger faciliteret af uddannelsen. Her blev de studerende tre gange sat i nye grupper, så de kunne afprøve forskellige gruppekonstellationer. På andet semester fik de lov til selv at danne grupper.

Frederik Lundager Andreasens nuværende studiegruppe blev dannet lidt tilfældigt. Over juleferien havde mange af hans medstuderende allerede fundet sammen i grupper, og han og nogle få andre stod uden aftaler:

“Vi endte som en slags ’restgruppe’. Men det viste sig faktisk at fungere rigtig godt. Vi arbejdede meget ens, eksempelvis var ingen af os særligt gode til at arbejde alene hjemmefra uden at blive distraheret. Når man sidder derhjemme, føles rengøringen, man har udskudt i flere uger, pludselig meget mere spændende end opgaven, man sidder med. Så i stedet mødes vi fysisk, hvilket gør det meget nemmere for os,” fortæller Frederik Lundager Andreasen.

Senere opdagede gruppen, at alle medlemmerne uafhængigt af hinanden havde valgt det samme tilvalg, hvorfor de fortsatte deres samarbejde på femte, nuværende semester.

Struktur og klare krav skaber drivkraft i studiegrupper

Selvom samarbejdet i Frederik Lundager Andreasens gruppe fungerer godt, følger der også nogle udfordringer, når man ender i en gruppe, der er dannet lidt tilfældigt.

”Vi har ret forskellige interesser. Så når vi skal vælge emner til opgaver, kan det godt blive lidt besværligt. En anden udfordring er at få organiseret mødetider. Fordi de 40 timer, man forventes at bruge om ugen på studiet, primært går til forberedelse og ikke til fysisk fremmøde, organiserer folk deres hverdag meget forskelligt,” forklarer han.

Ud over studiet arbejder Frederik Lundager Andreasen mange aftenvagter, hvilket kan gøre det vanskeligt at koordinere møder i studiegruppen. Alligevel lykkedes det at holde en fast rytme det sidste semester, hvor gruppen samarbejdede om et projekt med ugentlige deadlines.

”Hver uge skulle vi fremlægge, hvor langt vi var nået. Det gjorde vi med et foamboard, som er en stor hvid planche, hvor vi løbende satte billeder og noter på for at vise, hvor langt vi var kommet med vores projekt. Det krævede jo ligesom, at vi havde noget konkret at vise,” fortæller han.

For Frederik Lundager Andreasen har det haft stor betydning, at der fra starten af studiet blev lagt vægt på studiegruppearbejdet. Han oplever, at når der bliver stillet krav til studiegruppernes samarbejde, kan det være med til at få arbejdet til at fungere endnu bedre og gøre, at grupperne tager arbejdet mere alvorligt:

“Det ekstra pres i forhold til de krav, der blev stillet til studiegruppearbejdet, gjorde, at folk tog det mere seriøst og undgik de klassiske tendenser fra folkeskolen eller gymnasiet, hvor man bare lavede grupper med sine venner og endte med at sidde og snakke i timevis,” fortæller han.

Frederik Lundager Andreasen lægger vægt på, at det i sidste handler mere om at være i stand til at samarbejde og gå på kompromis end at finde venner:

”Man behøver ikke at være bedste venner for at arbejde godt sammen. Så længe man kan finde ud af at gå på kompromis og ikke tage tingene alt for tungt, skal man nok nå i mål. Og hvis det går helt galt, kan man altid bede underviserne om hjælp til at finde nye metoder til samarbejde eller nye gruppesammensætninger. Jeg oplever, at underviserne faktisk håndterer det ret godt. Der er altid en løsning, selv om man nogle gange skal kæmpe lidt hårdere for at finde den,” forklarer han.

Han understreger samtidig, at det gør en stor forskel at få talt om arbejdsformer allerede fra begyndelsen af gruppearbejdet, eksempelvis med hensyn til mødefrekvens. Når forventningerne bliver afstemt tidligt, giver det et mere solidt udgangspunkt for samarbejdet.

”AU Studypedia hjalp os blandt andet til at lave en studiegruppekontrakt til at afstemme forventninger i forhold til, hvad vi prioriterer, og hvordan vi organiserer arbejdet,” fortæller Frederik Lundager Andreasen.

AU Studypedia som støtte til studiegrupper og studieliv

AU Studypedia er en ressource, der giver studerende råd og teknikker til at håndtere faglige, personlige og sociale sider af studielivet. Frederik Lundager Andreasen og hans medstuderende blev tidligt i deres uddannelsesforløb introduceret til ressourcen af deres undervisere som et støtteværktøj til deres samarbejde.

”Hver gang vi fik en ny studiegruppegruppe på første semester, blev vi introduceret til forskellige redskaber til at skabe et godt samarbejde, blandt andet AU Studypedia,” fortæller han.

Frederik Lundager Andreasen og hans holdkammerater blev også introduceret til temaet om informationssøgning, da de første gang skulle finde egne kilder til deres projekter.

”Jeg kiggede også lidt på siden, dengang jeg begyndte at arbejde ved siden af studiet, for at finde noget om balance mellem studie og fritid. Ressourcen var en af mange input, og til sidst fandt jeg et system, der fungerer nogenlunde for mig,” indskyder Frederik Lundager Andreasen.

Løsningen blev at skabe en tydeligere adskillelse mellem studie og fritid. Hjemme har han en stationær computer til spil og afslapning, mens hans bærbare er reserveret udelukkende til studiearbejde. Derudover fremhæver Frederik Lundager Andreasen værdien i at komme væk fra hjemmet, når man skal sidde med studiearbejdet.

Læring fra gruppearbejdet rækker videre i arbejdslivet

Når Frederik Lundager Andreasen ser tilbage på sine erfaringer fra studiegruppearbejdet, er han ikke i tvivl om, at det har givet ham kompetencer, der også kan bruges i fremtiden på arbejdsmarkedet.

”Fordi der var så meget fokus på samarbejde i starten af studiet, har jeg fået meget mere selvindsigt i forhold til, hvordan jeg fungerer i en gruppe og hvad mine styrker er. Jeg har en langt bedre forståelse nu, end jeg havde i gymnasiet eller folkeskolen. Jeg er blevet mere bevidst om, hvordan jeg gerne selv vil arbejde, og så gælder det om at få mine arbejdsmetoder til at fungere i praksis og spille sammen med andres,” fortæller han.

Han understreger samtidig, at han er blevet bedre til dette, netop fordi grupperne forventningsafstemte og havde undervisningstimer dedikeret til at snakke om samarbejde. Frederik Lundager Andreasen peger på, at når man er bevidst om samarbejdet og dynamikker i en gruppe, bliver det lettere at opdage og reagere på problemer og svagheder i samarbejdet.

Adspurgt til om han har nogen råd til andre studerende i forhold til studiegrupper, afslutter Frederik Lundager Andreasen:

”Hvis jeg skal komme med et godt råd til studerende, der arbejder i studiegrupper, er det: Lad være med at falde tilbage i folkeskolens og gymnasiets vaner med bare at danne grupper med dem, det er hyggeligt at snakke med. Jeg har set grupper, der er gået i stå på grund af det. De ender med at bruge fem dage på noget, som andre grupper kan klare på en eller to. Selvfølgelig skal man heller ikke sidde i gruppe med nogen, man konstant skændes med. Det handler om at vælge samarbejdspartnere ud fra styrker og strategier. Tænk over, hvordan folk arbejder, og hvad de hver især kan bidrage med.”