Få hjælp til gode adjunktvejledningsprocesser
Adjunktvejledning har et stort udviklingspotentiale, ikke alene for adjunkten, men også for det lokale praksismiljø. Derfor kan det være nyttigt, at man går til rollen som adjunktvejleder på struktureret vis, så adjunkten bliver en værdifuld, aktiv spiller i den fælles lokale indsats for god undervisning og godt kollegialt samarbejde.
Ved AU bliver en adjunkt tildelt en adjunktvejleder, enten i starten af sin adjunktansættelse eller i forbindelse med adjunktens deltagelse i universitetspædagogikum. Adjunktvejlederens rolle er at støtte adjunktens akademiske og professionelle udvikling.
”Adjunktvejledning som indsatsområde har et stort udviklingspotentiale, ikke alene for adjunkten, men også for det lokale praksismiljø. Det skyldes, at et adjunktforløb ofte giver anledning til at eksperimentere, gentænke og udvikle eksisterende praksis, hvilket også kan inspirere andre til et fornyet blik på undervisning og vejledning,” fortæller specialkonsulent ved CED Dorina Gnaur.
Dorina Gnaur kommer fra en lektorstilling på Aalborg Universitet, hvor hun blandt andet har forsket i pædagogisk kompetenceudvikling for undervisere på videregående uddannelser og arbejdet med pædagogisk supervision. Derudover underviser hun også på AU’s universitetspædagogikum, der udbydes af CED.
I forbindelse med rammeværket for meritering af universitetspædagogiske kompetencer, der i stort omfang lægger vægt på undervisning og uddannelse som et kollegialt praksisfællesskab, har hun lavet en praksisafdækning af adjunktvejlederrollen på AU. Her har hun interviewet adjunkter og adjunktvejledere fra forskellige fagmiljøer:
”De interviews, jeg har foretaget, viser, at adjunktvejlederne ikke altid bliver informeret om, hvad der forventes af dem i rollen som adjunktvejleder. Derfor er det vigtigt, at miljøerne både definerer rollen og anerkender den som en vigtig funktion. Rollen er vigtig, fordi den forbereder kollegaer til at blive aktive spillere i den fælles indsats for at løfte opgaverne med undervisning og et godt kollegialt samarbejde om undervisning og uddannelse,” understreger Dorina Gnaur.
Adjunktvejlederens mangefacetterede rolle
”Adjunktvejlederens rolle adskiller sig fra andre typer vejledning, eksempelvis vejledning af ph.d.-studerende, idet det primært drejer sig om en kollegial relation. Adjunktvejlederen er en mere erfaren kollega, der sammen med det øvrige kollegafællesskab, er opmærksom på indføring af adjunktkollegaen i lokale arbejdspraksisser,” fortæller Dorina Gnaur.
Der kan være udfordringer i rollen som adjunktvejleder, hvis rollen ikke er tilstrækkelig tydeliggjort og beskrevet lokalt. Men også hvis adjunktvejlederen ikke føler sig klædt på i forhold til jobbet, eksempelvis hvis vejleder savner kompetencer til at varetage pædagogisk kollegial supervision eller agere mentor og sparringspartner for adjunkten:
”Adjunkten skal balancere mellem både forskning, undervisning og dannelse af netværk. De kan altså stå i situationer, som kan opleves udfordrende på flere fronter. Især hvis man er ny i miljøet eller i forhold til at undervise. Der kan være en anden undervisningskultur eller omgangsform på arbejdspladsen, end man er vant til. Og forholdet til kolleger og ledelse er noget, som man skal vænne sig til. Og så er der den relative psykologiske usikkerhed i forhold til karrieremuligheder, idet man sjældent er garanteret videreansættelse,” uddyber Dorina Gnaur.
Ud over håndteringen af disse forhold sidder adjunktvejlederen derudover med en fuld palet af opgaver, som denne selv skal balancere med. Hvis der mangler klare lokale procedurer, kan det gøre adjunktvejlederopgaven ekstra svær.
Vigtigt at gå til opgaven på struktureret vis
På baggrund af disse udfordringer er det vigtigt at gå til opgaven på struktureret vis. Derfor bør man allerede fra start, eller i forbindelse med adjunktens universitetspædagogikum, tage initiativ til at indlede vejledningsforløbet.
Her er det vigtigt, at man får forventningsafstemt i forhold til emner for vejledningen og behov. Herunder også det praktiske i forhold til, hvornår man mødes, planlægning og afholdelse af undervisning, opgaver i forbindelse med adjunktens universitetspædagogikum og eksempelvis muligheder for, at adjunkten kan observere adjunktvejlederens eller en anden kollegas undervisning.
”Forventningsafstemning vedrører også individuelle forhold og behov, eksempelvis hvordan man får skabt kontakt til kollegamiljøet og mulig deltagelse i aktiviteter på arbejdspladsen. Vejlederrollen kan spænde mellem pædagogisk sparringspartner, akademisk mentor, forskningspartner og kollega. Det er derfor vigtigt at adressere, hvilken rolle der giver mest mening, og dette kan måske også ændre sig i løbet af adjunktvejledningsperioden,” understreger Dorina Gnaur.
Muligheder for hjælp og sparring
Adjunktvejlederrollen bør defineres i forhold til lokale praksisser ved at udmønte lokale procedurer og beskrivelser. Her tilbyder CED dialog og sparring forankret i fagmiljøerne. Det kan ske ved, at CED deltager i lokale møder eller medarbejderseminarer, ved afvikling af workshops eller rådgivning.
”Vi hjælper gerne hele vejen igennem processen. Både i forhold til en formel etablering af rollen og arbejdet, der ligger deri, og hvordan man understøtter det i praksis – eksempelvis hvordan man foretager observation af undervisning på en måde, der føles tryg for de involverede, hvordan man giver feedback på en professionel udviklende måde, eller hvordan man afholder supervisionsmøder og stimulerer pædagogisk opmærksomhed,” afslutter Dorina Gnaur.
Vil du vide mere? Så kontakt Dorina Gnaur (dg@au.dk | +45 20 47 71 27) for at høre mere om mulighederne for hjælp.
CED har udarbejdet en guide til adjunktvejledning. Guiden vedrører supervision af adjunktens opgaver inden for forskning og undervisning med særligt fokus på udvikling af undervisningskompetencer, inklusive vejledning og eksamen.