"The Arctic Touch": I Grønland får de studerende bogstavelig talt fingrene i Arktis
På Aarhus Universitets arktiske semester i Grønland oplever uddannelseskoordinaterne stadig større interesse fra studerende, der gerne vil blive klogere på den praksis, de har læst om i fagbøgerne. Men et semester på havisen stiller væsentligt andre krav end livet bag de gule mure på AU.
I 2014 søgte Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut i Nuuk penge til etablering af et semester i arktisk biologi i Grønland med fokus på klimaforandringer. Allerede året efter, i 2015, slog de dørene op for de første studerende, der havde lyst til at rejse den lange vej fra Danmark for at blive klogere på klimaforandringer og den arktiske natur og kultur i selskab med lokale studerende fra Grønland.
Dorte Søgaard er uddannelseskoordinator på Grønlands Naturinstitut og Arctic Research Centre (ARC) på AU. Derudover underviser hun de studerende på kurset i havisøkologi. Hun har været med helt fra start, og der er sket meget siden 2015:
“Vi startede næsten som en lille græsrodsbevægelse. Vi havde hverken laboratoriefacilieteter eller noget egentligt uddannelsessted. På første semester var de fem studerende. Så det var jo noget begrænset. Men Grønlands Naturinstitut fik bevilget en bunke penge, og i 2017 åbnede de et splinternyt 1500 kvadratmeters uddannelseshus med lækre laboratoriefaciliteter og auditorier. I år er der 63 studerende på efterårssemestret, og alle vores kurser er fyldte,” fortæller Dorte Søgaard.
Naturvidenskab med et samfundsmæssigt perspektiv
Det arktiske semester henvender sig til studerende med en naturvidenskabelig baggrund. Det er muligt enten at tage et helt semester i Grønland eller blot et eller flere enkelte kurser. Men Dorte Søgaard understreger, at der på trods af det naturvidenskabelige fokus også har været et stort ønske om at inkorporere et samfundsmæssigt perspektiv:
“Mange af de studerende kan godt have en forudindtaget opfattelse af Grønland og det grønlandske samfund. Men det får de en helt anden oplevelse af og forhold til, når de kommer derop og bor. Der er et samfund i Nuuk. Der er nogle, der er afhængige af de levende ressourcer for at få deres liv til at fungere. Grønland er jo en del af os og en del af Danmark. Det glemmer man bare nogle gange. Så jeg kan godt lide at se det som, at vi uddanner de unge mennesker i at have en anden forståelse af Grønland”
Hvis man som studerende har lyst til at prøve kræfter med livet i Grønland, men ikke har en naturvidenskabelig baggrund, udbyder Grønlands Naturinstitut også 12 dages interdisciplinære sommerkurser, hvor alle uddannelsesbaggrunde er velkomne, så længe de studerende har en ph.d. Her udbydes eksempelvis et kursus om plastikforurening i havet, der kombinerer natur- og samfundsvidenskab.
Fingrene i arktis
Dorte Søgaard oplever stor efterspørgsel fra de studerende på den praksisnære tilgang til undervisning og læring, som de benytter på kurserne i Nuuk.
“Hele idéen med at tage til Grønland som studerende er, at man skal opleve naturen og have fingrene i arktis. Mange af underviserne er fra Danmark, men tager til Grønland og underviser. Derfor var vi også pressede under corona, for det ændrede ligesom hele præmissen. Online undervisning fungerede ikke for os,” fortæller hun.
Det online format er dog absolut ikke overflødigt for undervisningen, men bruges i stedet forberedende, inden de studerende ankommer til Grønland. Her deltager de i en række online forelæsninger og skal gennemføre et online forløb om klimaforandringer, så de er klædt på til semesterstarten. Men herefter er idéen, at der skal være så få forelæsninger som muligt:
“Når de ankommer, skal de først og fremmest igennem et sikkerhedskursus og et førstehjælpskursus i arktis med fokus på kulde og nedkøling. De skal eksempelvis lære, hvordan de kan redde sig selv op af et hul i isen. Derefter er de klar til at komme ud i felten. På haviskurset sejler vi eksempelvis ud med en isbryder og laver en masse målinger i vandet, som så bearbejdes på vores laboratorier efterfølgende. Så det er meget hands-on og hele tanken er, at vi laver så få forelæsninger som muligt,” forklarer Dorte Søgaard.
Ønsker du at eksperimentere med video i din egen undervisning tilbyder CED også hjælp til at producere medieindhold. Du kan bestille medieproduktioner på vores hjemmeside, der udvikles i samarbejde med en af vores kyndige konsulenter.
De studerende bliver hængende
Selvom et semester i Grønland kun varer op til et halvt år, er der mange, der bliver der meget længere. Der er nemlig både mulighed for at skrive speciale og ph.d. i samarbejde med nogle af underviserne på kurserne, idet flere af dem også fungerer som vejledere. Og det er en mulighed, som flere af de studerende benytter.
Dorte Søgaard forklarer det med, at de studerende selvfølgelig først og fremmest er betaget af den grønlandske natur og muligheden for at foretage deres dataindsamling på arktisk grund. Men hun tror også, at det stærke bånd mellem underviser og de studerende, der opstår, spiller en rolle for, at de studerende føler sig trygge og har mod på at fortsætte deres arktiske eventyr:
“Vi skaber en anden relation til de studerende, end hvad der er forventeligt i løbet af et semester. Vi kommer tæt på dem, fordi de kommer til os undervisere med nogle andre problematikker end blot de faglige, idet de er flyttet til et helt nyt land med en anderledes kultur. Så vi har dem bare på en helt anden måde,” fortæller hun.
På AU Educate kan du også læse om, hvordan meningsfulde relationer mellem de studerende og underviser kan være med til at fastholde de studerende, særligt i forbindelse med det første studieår.
Læs mere om AU’s tilbud i Grønland
På Grønlands Naturinsituts hjemmeside kan du læse mere om de forskellige forskningsprogrammer og se, hvilke kurser der udbydes hvornår. Du kan også læse mere om ARC’s visioner og projekter på Aarhus Universitets egen hjemmeside.