Aarhus Universitets segl

Workshops om online eksamen åben for tilmelding

Eksamensperioden nærmer sig og for de fleste foregår eksaminerne online. Har du brug for viden om, hvordan du bedst afvikler online eksamener, kan du nu tilmelde dig fakultetsspecifikke workshops ved Centre for Educational Development (CED). Her kan du også få personlige råd og vejledning.

Foto: Alberte Borne Asmussen, CED

Den fortsatte, delvise nedlukning på Aarhus Universitet betyder, at størstedelen af semestrets eksamener også i dette forår afvikles online. De fleste undervisere har allerede gjort sig erfaringer med online eksamener gennem det seneste år, men måske har du brug for en opdatering af din viden eller ny inspiration til tilrettelæggelse af en god online eksamen.

Derfor tilbyder AU’s fælles universitetspædagogiske center, CED, en række fakultetsspecifikke workshops om de forskellige elementer af en eksamen online, eksempelvis:

  • Processen før, under og efter eksamen – hvad skal du være opmærksom på?
  • Brug af Waiting Room og andre Zoom-funktioner i forbindelse med eksamen
  • Håndtering af forberedelsen, brug af tavle eller lodtrækning

Du kan tilmelde sig her:

Få råd og vejledning hos CED

Du kan også finde materiale om online mundtlig og skriftlig eksamen på AU Educate, blandt andet råd og anbefalinger til, hvilke overvejelser du bør gøre dig om afholdelse af en online eksamen, samt hvordan du kan klæde dine studerende på til denne eksamensform.

Alle hverdage mellem kl. 14:00 og 15:00 har CED desuden drop-in support i Zoom, hvor du kan få teknisk hjælp til brugen af Zoom i din undervisning og eksamen.

Har du behov for individuel rådgivning, eller kan du ikke finde svar på dine spørgsmål om tilrettelæggelse af online eksamen, er du velkommen til at kontakte medarbejderne fra CED eller sende en mail til ced@au.dk.