Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

AARHUS BSS: Workshop om online eksamen

Formål

Workshoppens formål er at klæde dig på til at afholde mundtlig eksamen online.

Mange af forårssemesterets mundtlige eksamener bliver som følge af corona-restriktionerne afviklet online i Zoom. Du kan tilmelde dig workshop for undervisere og eksaminatorer på BSS, der gennemgår elementerne i en mundtligt eksamen online.

Indhold

På workshoppen vil du høre mere om:

  • Processen før, under og efter eksamen - hvad skal du være opmærksom på?
  • At skabe tryghed i en online eksamenssituation for alle deltagere
  • Brug af Waiting Room og andre Zoom-funktioner i forbindelse med eksamen
  • Håndtering af særlige eksamenstype, eksempelvis forberedelsen, eksaminer med brug af tavle eller lodtrækning.

Supplerende info

Du kan også finde informationer og vejledninger til den online eksamen på AU’s side om omlægning af eksamen og ved at klikke dig videre til de fakultetsspecifikke informationer om eksamensomlægningen.

Rådgivning fra din sædvanlige pædagogiske konsulent

Har du brug for individuel rådgivning, eller kan du ikke finde svar på dine spørgsmål om tilrettelæggelse af online eksamen af enten didaktisk eller teknisk karakter, er du velkommen til at kontakte medarbejderne fra Centre for Educational Development præcis som du plejer eller via ced@au.dk.

Tilmelding

På nuværende tidspunkt udbyder vi ikke flere skemalagte workshops om online eksamen.

Kontakt os endelig via denne mail, hvis du har behov for assistance til afholdese af online eksamen.

Info

  • Fakultet: BSS
  • Sprog: Dansk - medmindre der er deltagere, der ønsker workshoppen afholdt på engelsk
  • Varighed: 1 time
  • Antal deltagere: Min. 3, maks. 20
  • Workshoppene afholdes online via Zoom
  • Deltagerne modtager et Zoom-link til workshoppen i tilmeldingsbekræftelsen