Selvom de studerende udviser både selvstændighed og motivation i forhold til egen læring, ved de ikke nødvendigvis, hvordan de arbejder mest hensigtsmæssigt med fagets indhold. Som underviser for en større gruppe studerende er man ikke bare formidler. Man fungerer også som facilitator og leder de studerende ved at sætte rammerne for deres arbejde.

Klasseledelse starter paradoksalt allerede inden undervisningen. Når man planlægger mål, aktiviteter, test og feedback, kan man med fordel overveje sin egen rolle i forhold til det hold studerende, man skal undervise.

Involvering af de studerende i undervisningen

Klasseledelse indebærer eksplicit og synlig involvering af de studerende i de beslutninger, man træffer som underviser. Man kan eksempelvis løbende tale med dem om de faglige mål og tydeliggøre, hvilke læringsmål der arbejdes hen imod i den enkelte undervisningssession eller aktivitet.

Mange undervisere skifter mellem forskellige typer aktiviteter, fordi de studerende lærer på forskellige måder. Man kan reflektere over disse beslutninger, sammen med de studerende, som led i sin klasseledelse. Man kan også initiere en dialog med holdet om, hvordan aktiviteterne afspejler de færdigheder og kompetencer, de bliver bedømt på til eksamen.

Derudover er det selvfølgelig vigtigt at have en klar struktur på undervisningen, som deles med de studerende.

Rammesætning af aktiviteter

Klasseledelse foregår også helt konkret, når man igangsætter aktiviteter i undervisningen. Det kan være quizzer, afstemninger, summegrupper eller mere avancerede aktiviteter. Fælles for disse er, at underviser giver klare instrukser, når de studerende sættes i gang med en ny aktivitet. Instrukserne præsenterer ikke kun det faglige formål, men også aktivitetens form – især hvis det er et format, de ikke er vant til.

Det er vigtig at bevare balancen mellem fleksibilitet og kontrol i undervisningen. Fleksible undervisere og klasseledere er forberedte på at justere i tidsplanen, hvis eksempelvis der er noget, som viser sig at være særligt svært eller interessant for de studerende. Man kan dermed give de studerende indflydelse på undervisningen. Dog skal man samtidig sørge for at lede hele holdet gennem stoffet og aktiviteterne. I den balancerede rolle som klasseleder må man være klar på at parkere en diskussion eller spørgsmål, hvis det ikke er relevant for de fleste.

Det sociale samspil i undervisningen

Universitetsundervisere har primært fokus på det faglige. Men det sociale samspil mellem de studerende, og mellem underviser og studerende, påvirker også i høj grad læringsmiljøet og de studerendes lyst til og tryghed ved at engagere sig i undervisningen.

Derfor indebærer rollen som klasseleder også, at man lærer sine studerende lidt at kende – hvem de er, deres interesser, udfordringer og bekymringer. Det er selvfølgelig ikke alene underviserens opgave at håndtere de studerendes sociale eller mentale problemer. Men de studerende vil kigge til underviseren som mere end en formidler af det faglige stof, hvorfor rollen som leder af undervisningen også kan indebære, at man viser forståelse, er fleksibel og eventuelt henviser dem til den rette hjælp.

I praksis kan klasseledelse indebære et simpelt relationsarbejde, hvor man gør undervisningen tryg for de studerende. Eksempelvis ved at stille åbne spørgsmål og ikke fokusere for meget på, hvad der er korrekt og forkert, men i stedet opfordre til diskussion.

Endelig kan klasseledelsesarbejdet række ud over den konkrete undervisningsgang ved facilitering af rammer for et godt samarbejde blandt de studerende gennem studiegrupper. Sammen med holdet kan man i klassen lave klare retningslinjer for studiegruppearbejdet og som underviser sikre, at alle er en del af en eksisterende eller ny gruppe.

Læs mere på AU Educate

Du kan læse meget mere om og finde praksiseksempler på, hvordan du arbejder med klasseledelse og facilitering af læring på AU Educate.

Hos CED står vores konsulenter også altid klar med rådgivning og sparring om din undervisning. Kontakt os blot for en uforpligtende snak.