”Studiegrupper er noget, vi altid har arbejdet med. Men i nyere tid har vi gjort det mere bevidst, da vi som undervisere er meget opmærksomme på vigtigheden af, at studiegrupper eksisterer og fungerer,” fortæller Tove Hedegaard Jørgensen, der er lektor og viceinstitutleder for uddannelse ved Institut for Biologi og som koordinerer indsatsen omkring studiegrupper på instituttet.

Studiegruppernes rammer på Institut for Biologi gennem de senere år

De seneste fem år har instituttet haft en model, hvor både tutorer, undervisere og instruktorer er involverede i et samarbejde omkring studiegrupperne. Allerede på første dag af studiet introducerer tutorerne de nye studerende til studiegrupper, betydningen af disse og hvad man kan bruge dem til. De forrige semestre var modellen, at de studerende arbejdede i disse studiegrupper hele deres første semester. Derefter kunne de, hvis de ønskede det, danne nye grupper selv.

”Desuden har vi på første semester et undervisningsforløb om studiestrategier, der er koblet op på nogle undervisningsaktiviteter i et kursus. Mange af disse aktiviteter er out-of-class, hvor de studerende arbejder med forberedende materiale i deres studiegrupper og derefter afprøver forskellige teknikker i undervisningen. Derudover har vi også haft enkelte aktiviteter i den faglige undervisning, som var koblet op på studiegrupperne,” forklarer Tove Hedegaard Jørgensen.

I selve holdundervisningen var der desuden stort fokus på at skabe forskellige gruppesammensætninger, fra to til fire personer og på kryds og tværs, så de studerende hele tiden prøvede at arbejde sammen i forskellige grupper med forskellige mennesker. Modsat dette var studiegrupperne tænkt som en fast konstellation, som de studerende kunne bruge til eksempelvis forberedelse til undervisningen og eksamenslæsningen.

”På andet semester, i den tidlige del af foråret, har vi en mentorordning. Her tager mentorerne fat i studiegrupperne og taler med de studerende om deres erfaringer: ’Hvordan fungerer grupperne nu?’, ’Bruger de stadig de gamle grupper, eller har de fundet nye?’ På den måde bliver erfaringerne fra første semester samlet op og drøftet,” forklarer hun.

Erfaringer fra Institut for Datalogi inspirerer til nye evalueringsmetoder

Institut for Biologi laver løbende anonyme spørgeskemaundersøgelser for at evaluere de studerendes udbytte af studiegruppesamarbejdet. Generelt set har tilfredsheden ligget højt på omkring 80 % alle år.

”På et tidspunkt spurgte vi også de studerende på fjerde semester, om de havde en studiegruppe til eksempelvis eksamenslæsning. Her svarede omkring 65–70 %, at de arbejdede i en studiegruppe på den ene eller anden måde. Vi blev faktisk overraskede over at se, at flere af dem stadig havde en eller flere medlemmer fra deres oprindelige, tilfældigt dannede studiegruppe fra første semester. Det gav os indtrykket af, at modellen fungerede ganske godt,” uddyber Tove Hedegaard Jørgensen.

Som et led i fastholdelsesstrategien på Natural Sciences har fakultetets Fastholdelsesforum de sidste par år drøftet, hvordan man udvikler arbejdet med studiegrupper på uddannelserne. Det udmøntede sig blandt andet i en undersøgelse lavet af CED om studiegruppedynamikker på Institut for Datalogi. I rapporten fra denne undersøgelse lavet i 2023, fremlagde CED fem anbefalinger til, hvordan man kunne styrke arbejdet med studiegruppe yderligere. I den forbindelse blev Institut for Biologi inspireret til at følge trop:

”Vi blev inspirerede af, at Institut for Datalogi havde fået CED til at gennemføre fokusgruppeinterviews om, hvordan deres studerende bruger studiegrupper, og hvad de tænker om dem. Rapporten dengang viste, hvor meget ekstra viden man kan få gennem kvalitative undersøgelser. Vores nøgne tal viste ganske vist, at vores model fungerede pænt, og vi kunne være tilfredse. Men vi vidste jo ikke præcist, hvordan de studerende faktisk brugte deres grupper, og hvad de mente om dem. Vi stod ikke med en kritisk situation, men vi ønskede at forstå studiegrupperne ordentligt,” forklarer Tove Hedegaard Jørgensen.

Kvalitativ undersøgelse afslører nye indsigter

Undersøgelsen lavet af CED bygger på seks fokusgruppeinterviews med i alt 51 studerende, der både er i og uden studiegrupper, fra 2. og 4. semester. Adspurgt om undersøgelsens største overraskelser, fortæller Tove Hedegaard Jørgensen:

”Noget, der overraskede os, var, at de studerende primært så studiegrupperne som noget, de kunne bruge i forbindelse med eksamenslæsningen. Det er jo ikke meningen, at de kun skal bruges til det. Vi håber meget, at de også i løbet af semestret anvender dem fagligt. At grupperne er et sted, hvor man kan få sparring, støtte og opbakning i det faglige arbejde.”

Hun påpeger, at det afgørende mål er, at de studerende oplever mestring af det, de arbejder med. Noget der især er vigtigt i forhold til fastholdelse på første studieår.

”De skal gerne have en oplevelse af, at ’ja, det her kan jeg godt. Jeg hører til her. Det er okay, at jeg er her.’ Her kan studiegruppen spille en vigtig rolle i at opbygge eller styrke den følelse. En del af det at have en studiegruppe er at høre andre studerende give udtryk for samme tvivl, problemer og udfordringer, som man selv står med,” understreger Tove Hedegaard Jørgensen.

CED’s undersøgelse viste, at de aktiviteter, som Institut for Biologi ellers havde udviklet til undervisningen på 1. semester og koblet til studiegrupperne, oplevede de studerende ikke som noget, der konsoliderede grupperne. Det havde ikke den samme betydning for de studerende, som underviserne troede.

Et andet aspekt som Tove Hedegaard Jørgensen hæftede sig ved i undersøgelsen var, at de studerende ønskede at afprøve flere gruppekonstellationer på første semester. Flere studerende foreslog derfor en mulighed for rotation eller evaluering af grupperne i løbet af første semester.

Ændringer på baggrund af undersøgelsens anbefalinger

På baggrund af undersøgelsen foretaget af CED, har undervisergruppen og undervisningsudvalget ved Institut for Biologi valgt at ændre modellen for studiegruppearbejdet. For blandt andet at imødekomme ønsket om rotation i studiegrupperne, har de studerende dette semester arbejdet i tilfældigt sammensatte studiegrupper de første fire uger, derefter i nye tilfældigt sammensatte studiegrupper i tre uger.

Inden uge 42, hvor instituttet holdt undervisningspause, fik de studerende lov til at ønske op til fire medstuderende fra samme hold, som de gerne vil være i en fast studiegruppe med. Fordelingen af de nye grupper sørgede de centralt for på uddannelsen. De nye studiegrupper løber resten af semestret. Næste år kan de studerende selv bestemme, om de vil blive i deres nuværende gruppe eller ej.

For at tilskynde at studiegrupperne ikke blot bruges til eksamenslæsning, har undervisergruppen arbejdet på at få endnu flere elementer ind i undervisningen, som studiegrupperne kan arbejde med out-of-class:

”Vi havde allerede nogle af disse elementer, men de var ikke tydelige nok. Nu prøver vi at være meget eksplicitte, så vi i alle kurser foreslår konkrete aktiviteter: ’Når I mødes i studiegruppen, kunne I for eksempel skabe et overblik over det her emne’ eller ’arbejde med de her opgaver, fordi det forbereder jer til undervisningen.’ Vi siger ikke, at de skal gøre det, men giver meget konkrete forslag til, hvad de kan mødes om,” fortæller Tove Hedegaard Jørgensen.

Der er også planlagt nogle nedslag i løbet af semesteret, hvor de adresserer studiegruppearbejdet i undervisningen. For eksempel her efter efterårsferien, hvor de lige er startet i deres sidste faste studiegruppe, tager de studerende på holdene en fællessnak om arbejdet i studiegrupperne, for blandt andet at understrege vigtigheden af studiegrupper.

På et mere overordnet plan har Institut for Biologi også valgt at formulere formelle principper for studiegrupper på instituttet. Uddannelsen har udarbejdet et dokument, der skal sikre, at man både kan give de studerende en fælles ramme og samtidig have noget, underviserne kan støtte sig til, så alle arbejder ud fra de samme principper.

CED bidrager med metodisk og pædagogisk styrke

”Anbefalingerne vi fik fra CED var konkrete og lige til at arbejde videre med. De gjorde det meget klart, hvad vi kunne tage fat på, og hvordan vi kunne gøre det. Det sparede os for en masse arbejde og for at famle i blinde med løsninger, når vi ikke er eksperter,” fortæller Tove Hedegaard Jørgensen om samarbejdet med CED.

Hun forklarer, at kompetencerne og ressourcerne til denne type undersøgelse ikke er der lokalt, hvorfor det er værdifuldt at have CED ind over. Således fremhæver hun de generelle metodiske og pædagogiske kompetencer, CED har bidraget med:

”Det giver en helt anden kvalitet, end hvis vi selv havde gjort det. Det er en stor værdi at få nogen ind, som kender studiemiljøet godt, men som ikke selv er en del af det. Det er en mulighed, jeg synes, at alle burde benytte sig af.”

Hvis du også ønsker, at jeres lokale praksisser for brug af studiegrupper får et serviceeftersyn, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.