Studenterinddragelse kan være en værdifuld ressource i uddannelsesudvikling, men kræver ofte en klar ramme for at fungere i praksis. CED arbejder med at understøtte blandt andet sådanne processer.

Sidste semester samarbejdede CED med fagrådet IGOR (Institut for Geoscience Organiserede Repræsentanter) om at tilrettelægge en studenterinddragende workshop, der skulle kvalificere arbejdet med en ny bachelorordning og kompetenceprofil ved Institut for Geoscience. Valdemar Oksfeldt Enevoldsen, der er i gang med en kandidatuddannelse i Geoscience, fik en central rolle i det arbejde.

Som forperson for IGOR og årgangsrepræsentant i uddannelsesudvalget kontaktede han CED, da der opstod behov for hjælp til at designe en workshop, hvor de studerendes perspektiver kunne samles og struktureres på en måde, der kunne bruges i den udviklingsproces.

”Når man sidder i et udvalg, repræsenterer man mange studerende, men man får ikke altid talt med sit bagland. Derfor ville vi i IGOR gerne holde en workshop, hvor vi kunne inddrage de andre studerende. Derfor rakte vi ud til CED for at få hjælp til at designe en workshop af de studerende og for de studerende,” fortæller han.

For IGOR handlede det især om at få formuleret et reelt studenterperspektiv, før de gik videre i den formelle proces. Det skulle give dem et solidt grundlag for senere at præsentere, hvad de studerende faktisk mente, og komme med konkrete forslag til udviklingen.

Kontakten førte til et møde mellem repræsentanter fra IGOR og to pædagogiske konsulenter, My Jakobsen og Simon Jensby, fra CED.

”Til mødet ville vi gerne hjælpe IGOR med at få en fornemmelse af, hvordan der arbejdes med uddannelsesudvikling. Når de studerende kan koble deres input til de rammer, uddannelserne arbejder inden for, bliver det nemmere for underviserne at tage deres feedback ind. Det var ikke fordi, vi fortalte dem, hvad de skulle sige. Vi hjalp dem blot med at forstå de udviklingsrammer, uddannelserne er underlagt,” fortæller Simon Jensby.

Dertil peger Valdemar Oksfeldt Enevoldsen på, at sprog, erfaring og forforståelse om processer ofte gør det overvældende for især yngre studerende at deltage i møder mellem studerende og undervisere.

”Der er en læringskurve som studerende. Indtil man er inde i sagerne, kan det føles overvældende og svært. Vores grundlag for at sige noget er mindre. Vi har ikke det samme sprog, den samme erfaring eller viden om processerne, og derfor kan det være svært at spille med på samme niveau,” siger Valdemar Oksfeldt Enevoldsen.

Samtidig peger My Jakobsen på vigtigheden af studenterinddragelse, da det netop har sin særlige styrke i det perspektiv, de studerende kan bidrage med. Siden de studerende følger uddannelsen fra første semester og hele vejen igennem, kan de give indblik i, hvordan sammenhænge og progression faktisk opleves i praksis. Hvor undervisere typisk er knyttet til enkelte fag eller semestre, kan de studerende give et samlet billede af uddannelsesforløbet som helhed.

Struktur på rammen for workshoppen

Efter mødet stod IGOR tilbage med mange idéer, som hurtigt skulle omsættes til en konkret plan. Workshoppen lå kun få dage ude i fremtiden, og ambitionerne skulle udfoldes i et format, der kunne fungere i praksis.

”My og Simon byggede det op som en slags trappe: først kompetencer, derefter fagelementer, så undervisningsformer og til sidst eksamensformer. Elementer, der bygger oven på hinanden, og hvor det ene afhænger af det andet. På den måde fik vi struktureret, hvad vi gerne ville diskutere ved workshoppen, og hvordan det hele hang sammen. Mødet med CED handlede også om, hvordan vi bedst kunne inddrage de studerende, og hvilken type dialog der passede til de forskellige emner,” fortæller Valdemar Oksfeldt Enevoldsen om processen.

Valdemar Oksfeldt Enevoldsen udarbejdede en struktur for workshoppen, hvor et centralt greb blev at arbejde med tydelige temaer, som kunne gøre et ellers bredt emne mere håndterbart for de studerende. Et af temaerne blev eksempelvis ’barrierer og blokader’, som gav deltagerne et klart udgangspunkt for at reflektere over deres erfaringer:

“’Uddannelse’ er et bredt og lidt fluffy emne, så det hjalp at give vores medstuderende noget meget specifikt at tænke ud fra. Et af rådene fra CED var, at man kunne sige: ’Sæt dig ned og tænk på første semester; hvilke barrierer og blokader mødte du der?’ Det fungerede rigtig godt,” konstaterer Valdemar Oksfeldt Enevoldsen. Simon Jensby uddyber:

”Som Valdemar også fortæller, kan uddannelsesudvikling godt opleves som lidt fluffy. Det kan rumme mange ting. Derfor handler det også om at skabe struktur og kvalitet i diskussionerne, så det ikke bare bliver løse samtaler om alt muligt, men noget, der er lettere at arbejde konkret med.”

På baggrund af mødet planlagde IGOR-repræsentanterne en workshopstruktur i to dele. Den ene del handlede om kompetenceprofilen på Geoscience og elementer som feltarbejde, IT-kundskaber og andre specifikke kompetencer, som de studerende mente var vigtige at få med.

”Når man udvikler uddannelser, er det en fordel at tage udgangspunkt i kompetenceprofilen og slutmålene, altså hvad dimittenderne skal kunne, vide og være i stand til efter endt uddannelse. Kompetenceprofilen fungerer som et styringsredskab for uddannelsens retning, så både valg af indhold, fagstruktur, undervisningsformer og eksamensformer understøtter det, man ønsker, at de studerende skal lære,” forklarer My Jakobsen.

Den anden del handlede om fagelementerne, altså om de enkelte fag og semesterstrukturen, hvilke fag der fungerede godt, hvilke der fungerede knap så godt og hvilke der måske burde ligge på et andet semester. Her blev der arbejdet i grupper, således flere kunne komme til orde og bygge videre på hinandens perspektiver.

”Workshoppen fungerede virkelig godt. Og sparringen med CED var enormt givende. Vi kender selvfølgelig alt det fagtekniske, hvordan forholdene er, og hvordan fagene fungerer, men CED ved noget om uddannelsesdesign, struktur og processer. Dét at tale det hele igennem med nogen, der ser det fra den vinkel, gav os virkelig meget at arbejde videre med,” fortæller Valdemar Oksfeldt Enevoldsen.

Et solidt grundlag for det videre arbejde

Efter workshoppen blev de studerendes pointer samlet og præsenteret for det lokale uddannelsesudvalg.

”Det viste sig at mange af de ting, vi studerende var kommet frem til, allerede var blevet diskuteret blandt de ansatte. Der var et stort overlap, og det gjorde indtryk. Det er jo virkelig positivt, når studerende og undervisere tænker i samme baner om, hvad der er vigtigt. Og hvor der var uenighed, fik vi også sat ord på det,” siger Valdemar Oksfeldt Enevoldsen.

For Valdemar Oksfeldt Enevoldsen, der er vant til at afholde generalforsamlinger og fagrådsmøder med præsentationer og livlig debat, var dette dog en speciel oplevelse.

”At facilitere sådan en workshop var ret nyt for mig og helt klart det mest omfattende, jeg har prøvet. Men jeg følte mig godt klædt på til opgaven. Jeg er stolt af, at vi fik det til at fungere, og at der kom så gode resultater ud af det,” siger han.

Når han ser tilbage på forløbet, fremhæver han mødet med CED som meget værdifuldt. Mødet handlede ikke om store armbevægelser, men om konkrete emner og måder at strukturere arbejdet på, som gjorde det lettere for de studerende at lykkes med deres workshop. Det satte et tydeligt aftryk på både forberedelsen og resultatet.

”Jeg var virkelig glad for oplevelsen med CED. Jeg tror, det giver stor læring for de studerende og værdi for de ansatte, at der kommer et blik på processerne udefra. Og det er ret bekræftende at opleve, at man kan efterspørge denne type sparring på universitetet og rent faktisk få hjælp. Det synes jeg virkelig er fedt,” fortæller han begejstret.

Få sparring om jeres udviklingsprocesser

CED tilbyder sparring og faglig støtte i en bred vifte af uddannelsesudviklingsopgaver i tæt samspil med fagmiljøerne. Mens fagmiljøerne bidrager med dyb indsigt i deres egne discipliner, supplerer CED med forskningsinformeret viden om blandt andet uddannelsesdesign, revision af studieordninger, kvalitetssikring og akkreditering.

”Vi ved ikke, hvad indholdet i de enkelte uddannelser skal være, eller hvilke elementer der konkret skal indgå i et uddannelsesprogram. Men vi kan bidrage med perspektiver, der hjælper med at stille de rigtige spørgsmål og se sammenhænge på tværs af uddannelsesforløbet. Derefter er det fagmiljøerne, der træffer beslutningerne. Vores rolle er blot at understøtte og kvalificere diskussionerne,” afslutter My Jakobsen.

Kontakt os via vores bookingsystem for at blive matchet med de rette konsulenter, der kan hjælpe dig og dit fagmiljø. Eller du kan tage direkte kontakt til My Jakobsen (lmyj@au.dk | +45 30 58 81 33) og Simon Jensby (sje@au.dk | +45 29 84 61 90).