“Der er mange forskellige måder at være kursusleder på. Ofte er det blot én person, der leder sit eget kursus, og den ledelse består mest af administration. Men nogle gange er der to eller flere undervisere. Vores kursus er måske lidt usædvanligt hvad det angår, fordi der er så mange forskellige undervisere og gæsteundervisere med."

Sådan fortæller Jessica Aschemann-Witzel, professor ved Aarhus BSS, der er underviser og koordinator på kurset Sustainable Production and Consumption – The Cross-Disciplinary Challenge. Ifølge hende kan kursusledelse være mange forskellige ting, alt efter hvor stort et kursus der er tale om, både hvad angår antallet af studerende og antallet af undervisere.

Kurset, som Jessica Aschemann-Witzel koordinerer, varetages af en undervisergruppe på fem, og er bygget op omkring inddragelsen af en række forskellige perspektiver fra blandt andet virksomheder. Kurset følges af cirka 100 studerende og har kørt for anden gang i efterårssemesteret 2021.

”Kurset er egentlig fire kurser i ét fordi det både er et bachelor- og et kandidatfag begge dele på både fem ECTS og 10 ECTS. Det var fordi jeg tænkte, at der er så mange studerende, der gerne vil vide noget om bæredygtighed, og vi ville tilbyde noget til dem alle,” fortæller Jessica Aschemann-Witzel om kurset.

Bæredygtighed kalder på undervisersamarbejde

Ønsket om at udbyde et nyt kursus om bæredygtighed, der også kunne gå på tværs af vidensområder, var en af drivkræfterne bag kurset. Med sådan et setup var der brug for mange forskellige faglige kompetencer i undervisergruppen.

”Tanken var at prøve at lave et meget tværvidenskabeligt kursus. Både de studerende og underviserne kommer fra forskellige discipliner, fordi idéen er, at bæredygtighedsmål kun kan nås med interdisciplinaritet,” fortæller Jessica Aschemann-Witzel.

Hun uddyber, at den første tanke var at have endnu flere forskellige fagligheder repræsenteret i kurset, end hvad der viste sig at være praktisk muligt. Dog er kurset stadig bygget op omkring en lektionsrække med flere inviterede oplægsholdere fra samfund og erhvervsliv.

Når faglige ambitioner og praktiske løsninger skal forenes

Og netop det at forene faglige og pædagogiske ambitioner med en praktisk virkelighed til nogle gode løsninger er noget af det, Jessica Aschemann-Witzel og hendes kolleger har måttet arbejde med på flere fronter.

”Helt fra starten var idéen, at der også skulle være nogle forelæsninger, som var åbne for offentligheden. For hvis man inviterer en eller anden interessant person til at fortælle om et spændende emne, ville det jo være super, hvis vi kunne åbne et stort undervisningslokale op for folk fra hele Aarhus.”

Men det fik corona sat en effektiv stopper for, da hele første gennemløb af kurset endte med at måtte foregå online. Det viste sig dog at være et udmærket format for kurset, og i det seneste semester har Jessica Aschemann-Witzel og hendes kolleger holdt fast i en kombination af både online og fysiske forelæsninger, da fleksibiliteten var til gavn for både gæsteundervisere og studerende.

Rød tråd i et komplekst kursussetup

Når Jessica Aschemann-Witzel og hendes kolleger har valgt at sammensætte indholdet i undervisningen af en række forskellige faglige indlæg, dels bestående af Jessica Aschemann-Witzel og kollegerne selv og dels bestående af eksterne gæster, er det med en bevidsthed om, at det skaber nogle udfordringer for læringsudbyttet. Ifølge Jessica Aschemann-Witzel er der erfaring, der viser, at jo flere forskellige undervisere, der underviser, jo mere mister de studerende overblikket over kurset.

”Udfordringen er jo at sørge for, at hver studerende får den information, som er relevant for dem. Derfor gør vi sådan, at de studerende, der har kurset på fem ECTS-point, ved, at det kun er mig, der vurderer deres eksamen. Så når de har spørgsmål, spørger de mig. Så der er en rød tråd for dem. Og for dem, der har kurset på 10-ECTS, er vi et team af vejledere, der har hver vores gruppe af studerende og holder møder med dem i løbet af semesteret,” fortæller Jessica Aschemann-Witzel.

Hun uddyber, at vejlederen både sørger for, at gruppen mødes og reflekterer over emnerne og indholdet i de faglige oplæg – og for at vejlede gruppernes eksamensprojekter i faget.

”Idéen er også at få de studerende til at reflektere over og se sammenhængene mellem de mange forskellige emner, som de introduceres til af undervisere fra forskellige discipliner.”

Kursusledelse kan være et puslespil

Et kursus med mange undervisere kræver en del ekstra planlægning, og helt konkret har Jessica Aschemann-Witzel og hendes kolleger haft løbende koordineringsmøder både før, under og efter semesteret, hvor detailplanlægningen har fundet sted.

”Noget var i august, hvor vi planlagde forløbet i detaljer, finjusterede litteraturen og aftalte, hvem der tog kontakt til hvilken gæsteforelæser. Vi havde også et møde før det første introduktionsmøde med de studerende, hvor vi diskuterede eksempelvis hvem der faciliterede gruppedannelse, hvem der præsenterede den overordnede oversigt over kurset og hvem der introducerede til skrivevejledning.”

Ifølge Jessica Aschemann-Witzel har en af de store udfordringer været at vurdere de studerendes eksamener på tværs af undervisergruppen på et kvalificeret grundlag – netop fordi kursets indhold er så sammensat. Derfor var det også vigtigt at mødes før den første vejledning, før eksamen skulle vurderes og ikke mindst efter eksamen for at diskutere, hvordan resultatet var, og hvad der kan gøres fremover for at sikre en endnu mere ens vurdering.

Hvordan arbejdes der både godt og effektivt med kursusledelse?

På Sustainable Production and Consumption– The Cross-Disciplinary Challenge har både potentialet og udfordringen ved at tilrettelægge undervisningen altså været, at der har været mange undervisere involveret. Ifølge Jessica Aschemann-Witzel er afvejningen mellem tid og kvalitet en vigtig faktor i planlægningen af denne type kurser.

”Jeg synes, det er meget vigtigt at mødes. Det fungerer godt. Problemet er måske – og det er noget generelt – at jo flere undervisere man er om et kursus, jo mere skal man koordinere. Og det tager jo tid. ”

Af samme grund har Jessica Aschemann-Witzel påtaget sig opgaven at lægge de overordnede linjer for kurset, som kollegerne derefter har drøftet og kvalitetssikret.

”I vores tilfælde tror jeg, det var den bedste løsning, at der var én der lagde en overordnet plan, og så måtte de andre byde ind med forslag og justeringer,” fortæller hun og uddyber, at jo flere gange kurset kører, desto mere bliver det indlejret i både hendes og kollegernes praksis, og derfor også over tid vil kræve færre ressourcer at planlægge.

Øget fokus på kompetenceudvikling inden for kursusledelse

Med Danske Universiteters Dansk ramme for meritering af universitetspædagogiske kompetencer er der netop kommet øget fokus på kompetencer inden for kollegialt samarbejde og uddannelsesledelse som et element i pædagogisk kompetenceudvikling.

”På CED er vi begyndt at overveje, hvordan vi bedst kan understøtte underviserne på AU i at udvikle deres kompetencer inden for blandt andet kursusledelse. Det sker i erkendelse af, at kursusledere har en uhyre vigtig opgave i at sikre undervisning af høj kvalitet og et godt samarbejde med og mellem eventuelle medundervisere og studenterinstruktorer samt studieadministrationen og den øvrige uddannelsesledelse,” fortæller Liza Strandgaard, funktionschef i afdeling for undervisningsudvikling ved CED.

CED har fra årsskiftet desuden sat øget fokus på forskningsmæssigt at undersøge uddannelsesledelse i et anvendelsesorienteret perspektiv. Dertil vil der blive udviklet og afprøvet et pædagogisk kompetenceudviklingstilbud til kursusledere og andre med tilsvarende uddannelsesledelsesopgaver uden et formelt ledelsesansvar.

”Vi håber, at det kan understøtte institutternes fremadrettede arbejde med at sikre undervisningsaktive ansattes kontinuerlige pædagogiske kompetenceudvikling og deres karriereambitioner”, konkluderer Liza Strandgaard.