Aarhus Universitet skifter fra Padlet til TaskCards
Fra årsskiftet vil AU overgå fra at anvende Padlet til TaskCards som digital platform til kollaborative læringsaktiviteter. For at sikre en smidig overgang tilbyder CED et introduktionswebinar til TaskCards.
Skiftet sker som følge af en betydelig prisstigning på Padlet, hvilket har gjort det nødvendigt at finde et mere økonomisk bæredygtigt alternativ. For at understøtte en succesfuld implementering af TaskCards afholdes et webinar, der fokuserer på de grundlæggende funktioner og pædagogiske overvejelser, som kan bidrage til at skabe meningsfulde læringsaktiviteter med det nye værktøj.
Læringsmål og formål med webinaret
Til webinaret vil vi fortælle, hvordan man sætter en aktivitet op og planlægger kollaborative aktiviteter, der kan afholdes både i undervisningstimerne og som forberedende eller som opfølgende aktiviteter før og efter undervisningen.
Deltagerne vil blive introduceret til TaskCards’ grundlæggende funktioner og brugergrænseflade, herunder oprettelse og deling af såkaldte cards, som er designet til at understøtte samarbejde.
Derudover vil vi præsentere, hvordan man bedst tilpasser læringsaktiviteter til specifikke læringsmål og øger de studerendes engagement – både i og uden for undervisningssituationer.
Under webinaret vil man også få mulighed for at designe sine egne læringsaktiviteter, så man kan forlade webinaret med konkrete idéer og praktiske løsninger, som kan implementeres direkte undervisningen.
Underviser
I spidsen for webinaret står specialkonsulent Tobias Alsted Nielsen. Han arbejder som pædagogisk konsulent ved CED med fokus på at udvikle og understøtte kursusdesigns, der anvender online læringsaktiviteter.
Tilmelding
Webinaret bliver afholdt både på dansk og engelsk.
Tilmeld dig her:
Vejledninger, brug og support
CED står til rådighed, hvis du har brug for hjælp og vejledning til at komme godt i gang med Taskcards. Det gør du ved at henvende dig til CED’s supportens kontaktformular.