Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vejledning og gode forskningsmiljøer kan forbedre ph.d.-studerendes trivsel

Ny undersøgelse af trivslen hos ph.d.-studerende på AU viser, der en stigning i studerende, der føler sig stressede og usikre på, om det de laver, er godt nok. Lektor Gitte Wichmann-Hansen mener ikke at coronanedlukningen kan forklare alt. Så hvad kan man gøre ved de negative tal? Gitte Wichmann-Hansen peger på nogle løsningsforslag.

Arkivfoto fra PhD Day på Health. Foto: Lars Kruse, AU Foto

I 2013 satte AU og blandt andre Gitte Wichmann-Hansen, lektor ved Centre for Educational Development, gang i en undersøgelse af trivslen blandt ph.d.-studerende på AU. Undersøgelsen, der siden da har fundet sted hvert fjerde år, har denne gang haft mere end 1.500 ph.d.-studerende fra AU som respondenter. De har svaret på en række udsagn om trivsel, vejledning, integration i forskningsmiljøet, undervisning, udlandsophold og selvfølgelig også coronasituationen. 

Den seneste undersøgelse, som Gitte Wichmann-Hansen er projektleder for, er blevet samlet og udgivet i en rapport. Der er en række positive elementer i resultaterne, som peger på, at hovedparten af de studerende er tilfredse med kvaliteten af deres uddannelse. Men resultaterne peger også på områder, hvor der er plads til forbedring.  

Forslag til forbedringer 

Selvom nedlukningen af universitetet i forbindelse med coronapandemien kan spille en rolle i nogle af de negative resultater, kan nedlukning og hjemsendelser ikke forklare alt, fortæller Gitte Wichmann-Hansen. Hun forklarer, at det kan ses på svarene fra de ph.d.-studerende, at der er to faktorer, der spiller ind. 

”Der er især to store knapper, man kan skrue på for at forbedre nogle elementer: den ene er vejledningen og den anden er forskningsmiljøerne,” fortæller Gitte Wichmann-Hansen.  

Hun peger på, at det i forhold til forskningsmiljøerne handler om at sikre, at de studerende har nem adgang til kollegaer og faglig sparring, hvor de også kan have det godt sammen, forske sammen og opleve, at der ikke er et for stort hierarki mellem de nye og de erfarne forskere. 

I forhold til vejledning handler det især om at opbygge en respektfuld og tillidsfuld relation mellem den studerende og vejleder, og at man hyppigt kan få vejledning. Ifølge Gitte Wichmann-Hansen er vejledningen et område, hvor AU allerede er langt fremme. 

Kurser og hjælpemidler til vejledere er vejen frem 

Undersøgelsen viser også, at der er plads til forbedring i forhold til vejledning, selvom der er masser af kompetente vejledere på ph.d.-programmerne. En mulighed er at få vejlederne ud på flere af de kursustilbud, som universitetet udbyder. De tilbud mener Gitte Wichmann-Hansen også er velfungerende.  

”Alle fem fakulteter har solide vejledningstilbud til de lektorer og professorer, der skal vejlede ph.d.-studerende, hvilket gør en stor forskel hos vejlederne. Og de tilbud ser ud til at gøre en forskel. Vi kan blandt andet se, at på de fakulteter, hvor man har satset på obligatoriske vejledningskurser, har de også lidt mere tilfredse studerende.” 

Med øje på de dele af rapporten, som viser mistrivsel, er Gitte Wichmann-Hansen ikke i tvivl om, at universitetet gør sit for at få tallene ned. Hun fortæller, at AU er et af de få universiteter, der undersøger trivslen blandt ph.d.-studerende, og derudover også et af de eneste, der kræver, at nye vejledere skal gennemføre et kursus, før de kan vejlede ph.d.-studerende. 

”Så kan man altid spørge ’kan vi gøre mere?’, og jeg tror, at hvis vi spørger de ph.d.-studerende, så vil de nok sige ’ja, det kan man godt’,” fortæller Gitte Wichmann-Hansen. Hun forklarer, at resultaterne fra denne undersøgelse viser et behov for at gøre noget ved mistrivslen, men universitetet er også godt i gang med at finde løsninger. 

Læs mere og få vejledning 

Undersøgelsen 'Quality in the PhD process 2021', der udkom i juli, kan du læse mere om her

Du kan finde kurser relateret til ph.d.-vejledning på CED’s hjemmeside. Du er altid velkommen til at kontakte CED for rådgivning og sparring.