Aarhus Universitets segl

Sådan styrker undervisergruppen de studerendes første år på studiet

Overgangen til universitetet kan være udfordrende for de studerende. Derfor har det stor betydning for deres faglige og sociale trivsel, at de får en god start på studiet. At sikre en god start ved målrettet fokus på førsteårsdidaktik er noget man med fordel kan arbejde med på tværs af afdelinger og i undervisergrupper.

Det gode første år for de studerende er et generelt opmærksomhedspunkt på tværs af Aarhus Universitet. Indenfor førsteårsdidaktikken taler man om fem dimensioner af betydning for de studerendes vellykkede overgang til universitetet: Struktur, mestring, aktivitet, relation og transformation (forkortet SMART).

Ved at arbejde sammen med kolleger om disse dimensioner på tværs af fag kan man skabe bedre muligheder for, at de studerende oplever et overskueligt og sammenhængende første studieår.

SMART

Kendetegn

Struktur

  • Rammerne og organiseringen af undervisningen og læringen. 
  • Betydningen af klare forventninger og forudsigelighed. 
  • Sammenhæng mellem struktur, forventninger og ansvar.

Mestring

  • Sammenhæng mellem de studiemæssige udfordringer og de studerendes tilgængelige ressourcer.
  • Det de studerende gør, og det underviserne gør.

Aktivitet

  • Undervisnings- og læringsformer, der kan fremme dialog mellem underviser og studerende og studerende imellem samt fremme deltagelse.
  • Den studerende som aktiv medspiller.
  • Vægt på vigtigheden af skrivning og feedback.

Relation

  • Relationen mellem underviser og studerende samt studerende imellem.
  • Underviser som fagligt og socialt engageret.
  • Relationen mellem underviser og studerende skal være kendetegnet af både krav, forventninger og støtte. 

Transformation

  • Transformation er forandring, udvikling og dannelse.
  • Tranformation peger tilbage til de andre dimensioner, da både struktur, mestringserfaring, aktiviteter og relationer fremmer transformationen.

SMART-dimensionerne. Gengivet fra Felby & Kristiansen (2020), Førsteårsdidaktik - Hvad og hvordan?

At arbejde med førsteårsdidaktik i praksis

Men hvordan griber man som undervisergruppe arbejdet med førsteårsdidaktik an? De fem dimensioner er en analytisk opdeling, som i praksis vil være overlappende og kan komme til udtryk på mange forskellige måder.

Derfor lister vi her et par konkrete fokuspunkter, som undervisere med fordel kan drøfte og samarbejde omkring, hvis de ønsker at styrke de studerendes gode første år på tværs af hele uddannelsen:

Medieøkologi

Selvom de studerende er erfarne brugere af forskellige typer medier og teknologi, møder de et nyt medielandskab, når de starter på universitetet. Både fordi der anvendes teknologier i undervisningen, som vil være helt nye for de studerende, og ikke mindst fordi teknologierne bruges forskelligt i forskellige fag og af forskellige undervisere.

Som samlet undervisergruppe kan det derfor være et sted at sætte ind at gøre medieøkologi til et tema i den fælles førsteårsindsats. På den måde kan man både arbejde med at skabe en sammenhængende og gennemskuelig struktur for de studerende, og samtidig styrke deres oplevelse af mestring.

Hensigten bør altså være at skabe et digitalt læringslandskab, som er præget af genkendelighed på tværs af fag, så de studerende relativt hurtigt lærer at navigere let i de teknologier og digitale aktiviteter, som understøtter deres læreproces.

Du kan finde et overblik over tilgængelige teknologier på Aarhus Universitet og bliv inspireret til, hvordan teknologierne kan anvendes her.

Studiekompetencer

De studieformer, som de studerende møder på universitetet, adskiller sig på mange måder fra det de fleste studerende kender fra tidligere uddannelse. Der er større tekstmængder, nye former for og krav til skriftlig og mundtlig fremstilling og mere selvstændigt studiearbejde. De studerende skal med andre ord lære at lære på nye måder.

Arbejdet med at understøtte udviklingen af hensigtsmæssige studiekompetencer taler dels ind i en aktivering af de studerende og dels ind i deres følelse af mestring af faget. I sidste ende er det evnen til at begå sig i fagets koder og identificere sig som studerende i netop deres fag, der danner grundlag for transformation, som er T’et i SMART-modellen.

Også her er der potentialer i at arbejde kollektivt i undervisergruppen. For det første kan nogle fag være mere egnede end andre til at understøtte bestemte studiekompetencer, eksempelvis at arbejde med læsestrategier i et læsetungt fag og med skriftlig fremstilling i et fag med en skriftlig afsluttende eksamen. For det andet bidrager en koordineret indsats til klarhed og mulighed for fordybelse, fremfor at alle fag forsøger at komme omkring alle studiekompetencerne.

Studerende kan finde inspirationsmateriale om studiekompetencer på AU Studypedia

En vej til universitetspædagogisk kompetenceudvikling

En helhedsorienteret og koordineret førsteårsindsats er ikke alene til glæde og gavn for de studerende. En sådan indsats bidrager også til relevant og problemdrevet kompetenceudvikling for underviserne som enkeltpersoner og som gruppe.

Fagnært og kollegialt samarbejde med førsteårsindsatser er en god indgang til at lære nyt, fordi det eksplicitte arbejde med konkrete pædagogiske problemstillinger gør anvendeligheden høj og sikrer, at der umiddelbart skabes brugbare erfaringer. Samtidig udvikler undervisergruppen et fælles pædagogisk grundlag og en fælles praksis, hvilket er et vigtigt fundament for løbende udvikling af undervisning og uddannelse.

Har I brug for pædagogisk sparring i undervisergruppen, er I velkomne til at kontakte CED. Find mere information om sparringsforløb og samarbejdsprojekter her.

Læs mere