Sådan kan studieaktivitetsmodellen bruges til at styrke studiegrupper
Studieaktivitetsmodellen synliggør, at læring sker mange steder og ikke kun i undervisningslokalet. I denne artikel fortæller vi, hvordan man kan bruge modellen til at styrke de studerendes studiegruppearbejde, både som visualiseringsredskab og som støtte til planlægning af undervisning, der favner alle hjørner af læring.
Studieaktivitetsmodellen giver et overblik over de forskellige studieaktiviteter, som studerendes forventes at tage del i på uddannelsen. Modellen kan være en hjælp i kursusplanlægning, i forhold til at fordele de studerendes arbejdsbelastning realistisk, men samtidig kan den bruges til at eksemplificere over for de studerende, hvor vigtigt en del af deres samlede arbejdsindsats, studiegruppearbejdet er.
”Studieaktivitetsmodellen er især udviklet med henblik på at synliggøre over for de studerende, hvordan forskellige typer aktiviteter alle spiller med i deres samlede indsats på studiet, med fokus på ansvar for egen læring. På den måde bliver de bevidste om, at læring ikke kun sker i undervisningslokalet, men også når de forbereder sig eller arbejder i studegrupper,” fortæller Helle Meibom Færgemann, specialkonsulent ved CED.
Hun har i over 20 år arbejdet bredt med undervisning og uddannelse, især i forhold til at integrere innovation, entreprenørskab og projektarbejde i uddannelserne på AU.
Fire kategorier viser, hvor læring finder sted
Studieaktivitetsmodellen er inddelt i fire kategorier og skelner mellem, hvilken type rolle underviser og de studerende har i de fire forskellige typer af studieaktiviteter.
- I kategori 1 er underviseren den, der rammesætter aktiviteten og de er samtidig til stede, når de studerende udfører aktiviteten. Den omfatter blandt andet klassisk holdundervisning, forelæsninger, laboratorieundervisning og klinikundervisning.
- Kategori 2 ligger ofte i forlængelse af kategori 1-aktiviteter og omfatter studieaktiviteter, der er rammesat af underviseren, men hvor underviseren ikke nødvendigvis behøves at være til stede mens aktiviteten udføres. Det kan eksempelvis være det, de studerende er blevet bedt om at forberede (eksempelvis en studenterpræsentation), projekt- og gruppearbejde eller online læringsaktiviteter.
- Kategori 3 omfatter de studieaktiviteter, hvor de studerende selv er hovedansvarlige for aktiviteten, og hvor underviser ikke deltager i udførelsen af aktiviteten. Underviseren kan dog have medansvar for eksempelvis forudgående stilladsering og eventuel opfølgning. Det er eksempelvis forskellige typer selvstudier, som den studerende selv tager initiativ til, samarbejde med andre studerende og eksamensforberedelse. Aktiviteten drives af de studerendes eget læringsbehov.
- Kategori 4 i Studieaktivitetsmodellen er initieret og rammesat af de studerende selv, men hvor underviseren også deltager. Det kan eksempelvis være peer feedback eller vejledning, der sker på den studerendes foranledning, eller et studenterinitieret seminar, workshop, debat eller læsegruppe.
”De studerende har traditionelt set ofte betragtet konfrontationstimerne som det sted, hvor læring sker. Studieaktivitetsmodellen kan bruges til at synliggøre for de studerende, at de faktisk lærer mindst lige så meget – måske endda mere – når de selv er aktive og tager medansvar for deres læring,” fortæller Helle Meibom Færgemann.
Hun peger på, at det handler om at øge de studerendes bevidsthed om, at læring ikke kun finder sted i kategori 1, men også i kategori 2, 3 og 4, hvor underviseren rammesætter aktiviteter, og de studerende i stigende grad selv tager ansvar.
Sådan kan studiegrupper aktiveres i alle fire kategorier
Traditionelt set er det især i kategori 3, at studiegrupperne har haft deres plads, men faktisk kan de aktiveres i alle 4 kategorier.
”Meget af den klassiske brug af studiegrupper ligger især i kategori 3. Det vil sige, at de studerende selv skal finde ud af, hvad de egentligt gerne vil bruge studiegrupperne til, hvilke ting i pensum de gerne vil diskutere i fællesskab og så videre,” forklarer Helle Meibom Færgemann.
Hun fremhæver, at de studerende kan få et endnu større læringsudbytte, hvis man også faciliterer deres samarbejde i de andre kategorier, eksempelvis kategori 2 ved at give dem mere tydelige opgaver, projekter eller oplæg de skal samarbejde om.
Samtidig kan det styrke sammenhængen i gruppen, hvis de allerede fra starten af et semester aktiveres i konfrontationstimerne, det vil sige kategori 1, så der bliver en naturlig forbindelse mellem aktiviteterne i konfrontationstimerne og det, de studerende selv organiserer uden for. På den måde øges sandsynligheden for, at der rent faktisk sker noget meningsfuldt i kategori 3, hvor de studerende selvstændigt tager ansvar.
”Det kan eksempelvis være en fordel at bruge tid i selve undervisningen på, at studiegrupperne får aftalt nogle spilleregler for deres samarbejde: Hvornår mødes vi? Skriver vi referat? Hvor gemmer vi vores materialer? Hvad gør vi, hvis nogen melder afbud?” fortæller Helle Meibom Færgemann.
På nogle studier bruger man studiegruppekontrakter. Man kan også henvise sine studerende til AU Studypedia, hvor de kan finde inspiration til fælles forventningsafstemning i form af fem punkter, der kan bruges til en gruppeaftale. Her kommer man ind på forventningsafstemning, klare rammer i forhold til manglende forberedelse, deltagelse eller overholdelse af aftaler, mødefrekvens, logbog og evaluering af samarbejdet:
”Det kan være nyttigt for de studerende, at underviser planlægger nogle faste tidspunkter for, hvornår grupperne evaluerer sig selv. Fungerer samarbejdet stadig? Er der nogen, der ønsker at skifte? Eller kunne det bare være lærerigt at prøve at arbejde med nogle andre? Det behøver ikke være konfliktfyldt. Det kan tværtimod være en måde at udvikle sig på som studerende,” fortæller Helle Meibom Færgemann og fortsætter:
”Hvor meget energi man bruger på facilitering af studiegruppesamarbejde, afhænger selvfølgelig af, hvor længe grupperne skal eksistere, og hvor stor en rolle de skal have. Men det sender et godt signal, hvis man som underviser viser, at studiegrupperne tages alvorligt.”
En måde man kan aktivere de studerende i kategori 4, er eksempelvis gennem peer feedback-sessioner med underviser som observatør. Ved at give feedback til andre forbedrer de studerende deres evne til at forstå og anvende kriterier til at vurdere andres og deres egen præstation. På AU Studypedia kan de studerende lære, hvordan de giver feedback i deres samarbejde og på AU Educate kan man som underviser få inspiration til, hvordan man faciliterer peer feedback.
Studiegrupper skal tænkes ind i hele uddannelsesforløbet
Helle Meibom Færgemann ser en tydelig tendens til, at underviserne bevæger sig i en mere studiegruppefaciliterende retning. Men samtidig understreger hun vigtigheden af stilladsering i et omfang, der passer til de studerendes erfaring.
”På første semester er der ofte et stort fokus på, at underviserne danner studiegrupper og giver konkrete opgaver til dem. Men på de senere semestre er der måske ikke så meget fokus på det. Flere steder har vi hørt, at det kan betyde, at studiegrupperne glider lidt ud,” forklarer hun.
Hendes håb er derfor, at man med inspiration fra Studieaktivitetsmodellen kan skabe en mere bevidst og strategisk brug af studiegrupperne og få grupperne tænkt mere ind i undervisningen.
”Der er også en anden ting, man skal være opmærksom på: Flere studerende holder pause efter bacheloren, inden de begynder på kandidaten, eller de skifter til en ny kandidat. De studerende kan godt være erfarne, men de kan både have glemt, hvordan man bruger en studiegruppe. Samtidig kan de også have brug for hjælp til at få dannet nye grupper. Derfor kan det være nødvendigt at genstarte arbejdet med studiegrupperne på første semester af kandidaten.”
Hun peger på, at her kunne aktivering af de studerende i kategori 4 netop give særlig mening, da de studerende er mere modne, har mere erfaring og er begyndt at orientere sig mod forskellige karriereveje. Her kan man hjælpe dem med at samle sig i selvorganiserede studiegrupper, der peger i den retning, de gerne vil bevæge sig efter studiet.
Derudover opfordrer Helle Meibom Færgemann, at man koordinerer faciliteringen af de studerendes gruppearbejde med sine kollegaer:
”Det er vigtigt, at man koordinerer studiegruppearbejdet med sine kolleger, så man ved, hvordan de studerende arbejder med grupperne på tværs af årgangen. Hvis man bruger studiegrupper på samme måde, er det fint. Hvis man bruger dem forskelligt, er det også fint. Men så skal de studerende bare vide, at her bruges grupperne på én måde, mens de i et andet kursus bruges på en anden måde,” understreger hun.
Hun uddyber, at man ikke behøver at micromanage brugen på tværs, men at der kan være en pointe i at have en fælles tilgang til det på de første semestre. På første og andet semester kan det være en fordel at arbejde meget eksplicit med, hvordan studiegrupperne skal bruges, og at sikre en tydelig facilitering, eventuelt med afsat tid i undervisningen.
Samtidig er det vigtigt, at grupperne ikke pludselig slippes helt frit på tredje semester. I stedet bør der tænkes i en gradvis aftrapning, så de studerende langsomt får mere ansvar og selvstændighed i deres samarbejde:
”Vi hører nogle gange, at studiegrupper på tredje semester kan være svært for de studerende. Pludselig forventes det, at de selv finder ud af det hele. Nogle føler sig måske forpligtede til at mødes, men ved ikke helt, hvad de skal mødes om. Og derudover er der nogen, der springer helt fra studiegruppearbejdet,” konkluderer hun.
Videre læsning
Du kan læse mere om Studieaktivitetsmodellen på AU Educate. De studerende kan også selv komme modellen rundt på AU Studypedia.
Du kan også læse om studiegrupper som et generelt pædagogisk tema på AU Educate.
Hvis du ønsker inspiration fra andre undervisere, kan du dykke ned i denne omfattende rapport fra 2023, der undersøger studiegruppelandskabet på AU.