Aarhus Universitets segl

Hjælpemidler og strategier støtter studerende med særlige behov

Antallet af studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, stiger. I dette interview med Mette Wittorff Schmidt, centerleder ved Rådgivnings- og Støttecentret, forklarer hun blandt andet, hvordan støtten i høj grad handler om at give de studerende de rette værktøjer til at navigere i studielivet så selvstændigt som muligt.

På Rådgivnings- og støttecentret (RSC) tilbyder de rådgivning og vejledning til studerende, der på baggrund af en funktionsnedsættelse har fået tilkendt specialpædagogisk støtte. Foto: Søren Kjeldgaard, AU Foto
Mette Wittorff Schmidt er centerleder for Rådgivnings- og Støttecentret. Foto: Pernille Borum, RSC

I forårssemestret 2024 var der omkring 2.400 studerende på AU, der modtog specialpædagogisk støtte. Det er et tal, som de seneste år har været stigende. Ikke kun på AU, men en national tendens, som blandt andet er beskrevet i en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Rapporten har kortlagt organiseringen af støtten til studerende med funktionsnedsættelser på de videregående uddannelser:

”Rapporten fremhæver, hvor utroligt forskellig organiseringen af rådgivningen og støtten rundt omkring i landet er. Den understreger virkelig, hvor komplekst et område det er,” konkluderer Mette Wittorff Schmidt, der er centerleder ved Rådgivnings- og støttecentret.

Studerende med funktionsnedsættelser på AU er en heterogen gruppe. Den omfatter både dysleksi og dyskalkuli, psykiske og neurologiske lidelser, kroniske sygdomme som eksempelvis gigtlidelser, høre-, syns- og bevægelseshandicap og mange andre udfordringer, som de studerende kan behøve støtte til at håndtere. Og det er her Rådgivnings- og støttecentret kommer ind i billedet.

Hjælp til selvhjælp

Rådgivnings- og støttecentret tilbyder en bred vifte af hjælp. Studerende med psykiske og neurologiske lidelser kan få pædagogisk psykologisk uddannelsesrådgivning fra medarbejdere ved centret, der er enten uddannet psykolog eller har en pædagogisk kandidatgrad. Studerende med eksempelvis dysleksi eller dyskalkuli kan få hjælp fra en læse-/skrivevejleder:

”Det er ikke en læse-/skrivevejleders rolle at rette eller hjælpe med at skrive den studerendes opgaver eller at udføre specialundervisning,” fortæller Mette Wittorff Schmidt.

”I stedet hjælper vi de studerende med at udvikle strategier, så de kan kompensere for de vanskeligheder, de har. Det er kompenserende støtte, vi tilbyder. Hvordan de deltager aktivt i undervisningen eller indgår i gruppearbejde, kan eksempelvis være noget, de studerende har brug for hjælp til at udvikle strategier omkring. Vores mål er at hjælpe de studerende til at blive selvkørende.”

Mette Wittorff Schmidt understreger samtidig, at det er ressourcekrævende for studerende at indgå i et støtteforløb, fordi det er et udviklingsforløb de deltager i parallelt med deres uddannelse.

”Et bureaukrati af imponerende omfang”

Rådgivnings og støttecentret tilbyder hjælp til studerende, der på baggrund af en funktionsnedsættelse får bevilget støtte. Et særligt team visiterer til støtte hvert semester på baggrund af en diagnose, og centrets medarbejdere leverer herefter en stor del af støtten i form af læse-skrivevejledning eller pædagogisk psykologisk uddannelsesrådgivning. Centret har omkring 50 rådgivere og vejledere, der yder denne støtte.

Derudover kan studerende med fysiske handicaps og nogle former for kronisk sygdom få bevilget støtte, blandt andet i form af syns- eller hørekompenserende hjælpemidler, sekretærhjælp, faglig støttelærer eller ergonomiske hjælpemidler.

Systemet er organiseret således, at AU har et særligt team, som skal visitere til og søge støttemidler ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Denne ansøgning ved styrelsen skal gentages hvert eneste semester for hver eneste studerende – støtten følger således ikke automatisk den enkelte studerende hele uddannelsen igennem.

Efter den indledende visitering er det Rådgivnings- og støttecentrets medarbejdere, der udfører meget af støtten. Visse støtteområder udliciteres dog til eksterne leverandører. I EVA’s rapport kan du finde en oversigt over leverandører af støtteformer på AU på side 58.

I undersøgelsen fortæller medarbejdere, at ”det er vanskeligt for de studerende at have overblik over disse forskellige systemer af støtteordninger og -muligheder.” (EVA, s. 121). Dette rammer især omkring studiestart, hvor nogle studerende ”oplever det som belastende at skulle navigere i en ansøgningsproces samtidig med alle de andre forandringer, de oplever i perioden omkring studiestart” (EVA, s. 121). Og det bakker Mette Wittorff Schmidt op om:

”Det er et bureaukrati af imponerende omfang.”

Underviserens rolle i et inkluderende læringsmiljø

”Underviserne skal forholde sig til undervisningen. Vi forholder os til den enkelte studerendes konkrete vanskeligheder på uddannelsen og støtter dem i at håndtere udfordringerne. Men derfor kan underviserne stadig godt blive presset i forhold til de studerende, der har en anden adfærd, end de forventer,” anerkender Mette Wittorff Schmidt.

”Derfor er studerende med funktionsnedsættelser også et emne, som mange undervisere ikke kan undgå at forholde sig til. Og det kan være nyttigt at have basal viden om emnet, så man altid har en eller anden form for backup-plan, hvis pludselig man står i en svær situation i undervisningen,” konstaterer hun.

Dertil har Rådgivnings- og støttecentret i samarbejde med Båndet for Vejledning og Studieinformation (VEST) og CED udarbejdet en side på AU Educate om håndtering af situationer, hvor studerende har det svært i undervisningen.

Mette Wittorff Schmidt anerkender samtidig det enorme arbejde, som mange undervisere gør:

”For mig at se, så gør underviserne allerede en masse godt i forhold til at håndtere de udfordringer, der kan opstå omkring studerende i undervisningen. De skal ikke selv begynde at gøre en masse nyt. Det her er en opgave, der er alt for svær at løse alene. Jeg vil gerne opfordre til, at underviserne deler deres erfaringer i deres faglige- og kollegiale fællesskaber. Brug hinanden og de ressourcer, der er tilgængelige.”

Hun peger på vigtigheden af samarbejde på tværs, i lyset af den stigende gruppe studerende med særlige behov:

”Jeg vil gerne opfordre lederne til, at de sætter emnet på dagsordenen. Rådgivnings- og støttecentret vil gerne være med til at samarbejde om, at skabe gode rammer for, at alle studerende kan tage del i uddannelsen. Og jeg synes, at blandt andet Louise Bøttcher har nogle interessante perspektiver omkring inkluderende uddannelsesstrukturer, som kunne være meget relevante at inddrage i dette arbejde.” afslutter hun.

Få mere viden

Du kan læse den fulde EVA rapport Specialpædagogisk støtte på videregående uddannelser - kortlægning af rammer og organisering her.

Hvis du gerne vil blive klogere på, hvad du kan gøre for dine studerende med funktionsnedsættelser, kan du finde hjælp på AU Educate.

På siden Styrk dit studieliv kan de studerende finde links til, hvor de selv kan opsøge hjælp. Henvis dem gerne til siden, hvis de ikke selv har fundet den.

Vil du vide mere om, hvordan du arbejder med konkrete udfordringer i forhold til det inkluderende læringsmiljø i dit fagmiljø, kan du booke en rådgiver ved CED til en indledende snak.