Aarhus Universitets segl

Generativ AI gør pædagogisk ekspertise vigtigere end nogensinde

Stærke undervisningskompetencer er afgørende i en ny virkelighed, hvor læring skal sameksistere med generativ kunstig intelligens. Som underviser må du overveje, hvordan du skaber læringsmuligheder, som motiverer de studerende til selv at engagere sig i læringsprocessen frem for at overlade opgaveløsningen til en chatbot. Ifølge Christopher Neil Prilop, lektor i anvendt læringsteknologi ved Centre for Educational Development (CED), er dette en af de mest centrale udfordringer, som universitetsuddannelser står overfor i dag.

Generativ AI ændrer den akademiske praksis. Det giver både nye udfordringer og nye muligheder i undervisningen. Foto: ChatGPT
Christopher Neil Prilop, lektor ved CED. Foto: Daniel Hvid.

Generativ AI er kommet for at blive, og det værste, vi kan gøre, er at lade de studerende stå alene med teknologien. Derfor er underviserens rolle mere relevant end nogensinde.

Sådan lyder en af de centrale konklusioner, Christopher Neil Prilop drager på baggrund af sin forskning i, hvordan generativ kunstig intelligens påvirker undervisning og læring på universiteterne.

”Ingen anden teknologi har haft så brede implikationer i det akademiske arbejde før. Tidligere kunne du som underviser tillade dig at sige; Jeg bruger ingen teknologi i undervisningen, det har ingen relevans. Men med generativ AI er situationen en anden. Selv hvis jeg ikke bruger GAI i undervisningen, er jeg stadig nødt til at forstå teknologien ud fra et pædagogisk perspektiv. For de studerende vil bruge det, uanset hvad jeg tænker om det,” uddyber han.

Christopher Neil Prilop slår fast, at debatten om, hvorvidt GAI vil kunne erstattet undervisere, ikke bekymrer ham. Tværtimod mener han, at det er vigtigere end nogensinde, at du som underviser har din pædagogiske redskabskasse i orden.

”Min holdning er, at vi faktisk har endnu mere brug for undervisere end før. Men vi har brug for undervisere med meget høj grad af pædagogisk ekspertise. Du er nødt til at tænke igennem, hvordan du kan skabe læringsmuligheder, som er engagerende og tilrettelagt, så de studerende ikke vælger at bruger GAI på en måde, som er ødelæggende for deres læring,” forklarer Christopher Neil Prilop.

Fra outsourcing til kognitivt partnerskab

Tidligere forskning peger på, at teknologi i sig selv ikke afgør de studerendes kognitive udvikling. Effekten af værktøjer som ChatGPT og andre store sprogmodeller afhænger derimod af, hvordan de integreres i undervisningen, og hvordan de studerende anvender dem.

Derfor bør opmærksomheden rettes mod de studerendes brug af generativ AI.

»De studerendes brug af generativ AI kan forstås som et kontinuum. I den ene ende overlader de hele opgaven til en chatbot. I den anden ende indgår de i en konstruktiv dialog med teknologien og etablerer et slags kognitivt partnerskab. Vælger jeg den første tilgang, hæmmer det min læring. Vælger jeg den anden, kan det føre til et bedre læringsresultat,” forklarer Christopher Neil Prilop.  

Det bør undervisningen tage højde for med udgangspunkt i den eksisterende pædagogiske viden, forklarer Christopher Neil Prilop:

”Vi skal gennemtænke, hvordan vi tilrettelægger undervisning, der tager højde for den nye virkelighed. I modsætning til tidligere teknologier, som ikke grundlæggende ændrede den akademiske praksis, skal vi nu lære de studerende at anvende teknologien på en konstruktiv og ansvarlig måde. Det er en central del af vores opgave som undervisere.«

Det handler i mindre grad om AI-kompetencer i snæver forstand og i højere grad om at lære de studerende, hvordan de opnår læring.

»De studerende skal naturligvis kende teknologiens grundlæggende muligheder og begrænsninger. Men vigtigere er det, at de lærer, hvordan den kan understøtte deres læring. Uden den forståelse vil de sandsynligvis bruge teknologien til at outsource arbejdet. For det er sådan, chatbots er designet. De er udviklet til at levere hurtige svar, men forskning viser, at det ikke fremmer de studerendes udvikling. Det er ikke det, læring handler om,« forklarer han.

Ny fremvoksende akademisk praksis

Generativ kunstig intelligens har skabt en situation, der ikke før var en mulighed. Studerende kan i dag indgå i feedbackprocesser uden at være i kontakt med medstuderende eller undervisere. På den måde tilføjer teknologien et ekstra lag med mulighed for udvidet læring.

”Vi ser en ny fremvoksende akademisk praksis. Tidligere skrev de fleste studerende deres tekst så godt som muligt og afleverede den. Nu skriver de teksten, giver den til en chatbot, reflekterer over feedbacken og reviderer den, inden de afleverer. På den måde udvider de deres læringsrum og engagerer sig dybere,” forklarer Christopher Neil Prilop.   

Selvom AI-baserede læringsmiljøer er nye, bygger forskning i feedback og læringsprocesser på mange årtiers viden. Den aktuelle udfordring er derfor at bygge videre på den forskningsbaserede indsigt.

”Vi skal være bevidste om at integrere generativ AI på måder, der styrker det, vi allerede ved virker. Den praksis, vi modellerer og understøtter i undervisningen, vil også påvirke, hvordan de studerende anvender teknologien uden for undervisningslokalet,” siger Christopher Neil Prilop.

Tilpasning af chatbottens adfærd

I et nyere studie ledet af ph.d.-studerende Ida Bang Hansen og Rasmus R. Hansen undersøgte CED de studerendes erfaringer med specialdesignede chatbots. Som led i undersøgelsen udviklede forskergruppen to chatbots med forskellig adfærd, som en gruppe studerende på Medievidenskab skulle arbejde med.

Den ene halvdel af de studerende blev bedt om at interagere med en chatbot, som var instrueret til at give konkret og handlingsorienteret feedback med forslag til forbedringer.

Den anden halvdel blev bedt om at interagere med en chatbot, som gav metakognitiv feedback. I stedet for at foreslå konkrete ændringer stillede den spørgsmål, som skulle få de studerende til selv at reflektere over, hvordan deres tekster kunne forbedres.

Efterfølgende drøftede de studerende deres erfaringer.

”I begyndelsen syntes de fleste, at den instruerende chatbot var bedre. De, der brugte den metakognitive chatbot, var lidt frustrerede. Men til sidst havde flere den holdning, at måske var den metakognitive bedre, fordi de fik mulighed for at tænke mere i dybden i stedet for at få et quickfix,” fortæller Christopher Neil Prilop.

Metoden kan overføres til undervisning i selvstyret læring og bidrage til, at de studerende får viden om og erfaring med at indgå i en ansvarlig feedback-dialog med en chatbot.

»Det kan være en meget konkret måde at introducere emnet på i undervisningen. Vis de studerende to forskellige måder at bruge chatbots på, og lad dem efterfølgende diskutere forskellene,” siger Christopher Neil Prilop.

Motivation og rammesætning er afgørende

Vælger studerende at springer over, hvor gærdet er lavest, skyldes det ofte manglende motivation. Derfor er den bedste forsikring mod uhensigtsmæssig outsourcing af opgaver til GAI ifølge Christopher Neil Prilop at arbejde med netop motivation.

”Som undervisere er vi nødt til at tilrettelægge opgaver, som først og fremmest er meningsfulde. Hvis jeg som studerende kan se mening i en opgave og er motiveret, vil jeg gerne løse den. Vi er i den privilegerede situation på universitetet, at de studerende er her, fordi de selv har valgt det. De bør komme med ret stor indre motivation,” forklarer han.

Det samme gælder for eksamenssituationer og GAI; et emne, som de seneste år har været genstand for både debat og forandring.

Grundlæggende tror jeg ikke, at studerende ønsker at snyde. Hvis de er motiverede, er det mindre afgørende, om en eksamen teknisk set kan outsources til generativ AI. I stedet bør vi overveje, hvilke eksamensformer der giver faglig mening, frem for blot at afskaffe alle skriftlige eller hjemmebaserede prøver,« mener Christopher Neil Prilop. 

Ud over manglende motivation kan mangel på tid også være en faktor, der spiller ind på, om studerende vælger den nemme løsning.

På et nyligt pædagogisk kursus ved CED ønskede en underviser at gennemføre en peer feedback-øvelse, men var bekymret for, at de studerende ville lade en chatbot skrive feedbacken. Løsningen blev at afsætte tid til at løse opgaven i undervisningstiden,” fortæller Christopher Neil Prilop. 

Erfaringen viste, at de studerende var mere tilbøjelige til at løse opgaven uden brug af chatbot, når de fik tid udpeget til opgaven. 

Kompetenceudvikling er en fælles opgave

Selv om de seneste års arbejde for at integrere generativ kunstig intelligens meningsfuldt i universitetsundervisningen har være både intensivt og forandrende, har vi langt fra skrevet sidste punktum i lærebogen.

”Der er ingen tvivl om, at det er en stor opgave for universiteter og andre uddannelsesinstitutioner at sikre, at undervisere får den nødvendige kompetenceudvikling – både nu og i de kommende år. Pædagogiske kompetencer er afgørende i den situation, vi står i,« siger Christopher Neil Prilop. 

Som underviser kan man kigge dine egne pædagogiske færdigheder efter i sømmene og søge forstærkning, dér hvor der er behov. Men ansvaret er også organisatorisk. 

”Enhver integration af AI i undervisningen bør være en pædagogisk beslutning og ikke bare en tilføjelse for teknologiens skyld. Som underviser skal man have tillid til sin pædagogiske dømmekraft. Samtidig er det vigtigt at huske, at man ikke står alene. Man har kolleger at sparre med, og en ledelse, som har ansvar for at formulere og udvikle de overordnede strategiske rammer,” siger Christopher Neil Prilop.

Mere viden

Hos AU Educate kan du læse mere om, hvordan GAI og chatbors anvendes i undervisningen: GAI og chatbots

Ønsker du grundlæggende, praktisk forståelse af GAI kan du deltage i kurset: Grundlæggende Generative AI

Du kan også booke individuel rådgivning hos CED: Book en gratis rådgiver fra CED | Aarhus Universitet