”For mig er holdundervisning den form for undervisning, hvor jeg bliver mest aktiveret. Ikke nødvendigvis holdundervisning, hvor vi selv skal bringe en masse på banen og lave præsentationer. Men mere dér, hvor jeg får mulighed for at have en dialog med en ekspert – altså underviseren. Det fungerer bedst for mig,” fortæller Marc Lamot Møller.

Han læser en kandidatuddannelse i Data Science ved Syddansk Universitet. Derudover er han en af de studentermedarbejdere, man ringer til, hvis man kontakter CED for Brightspacesupport.

”Jeg har blandt andet haft nogle undervisere, der var gode til at præsentere forskellige spidsformuleringer, hvilket virkelig åbnede op for diskussion. Det må godt provokere og udfordre. I forelæsningssammenhænge er det til gengæld svært at komme til orde, og det er kun de mest udadvendte studerende, der siger noget,” konkluderer han.

”Jeg lærer også mest ved holdundervisning, hvor der er tid og plads til den enkelte studerende,” fortæller Anne Rosenvang Mathiesen, der studerer medicin ved AU og er i gang med sin kandidatuddannelse:

”For mig fungerer det rigtigt godt, når underviseren kører på runde og udspørger folk. Jeg ved, at det for mange godt kan virke super intimiderende. Men for mig fungerer det, fordi jeg bliver tvunget til at skulle tage stilling til undervisningen. Nogle gange kan jeg godt føle, at jeg ikke lige er helt klar til at svare, men så er underviseren meget fair, og vi kan sagtens bare få lov til at springe over. Men det er egentligt sjældent, at det sker. Når man ved, at man bliver spurgt på et tidspunkt i undervisningen, er man også klar på, at man skal forberede sig til det.”

Frygten for at fejle foran andre

”Jeg havde engang et fag, hvor man skulle stå foran tavlen og løse opgaver foran alle andre. Det synes jeg var helt vildt nervepirrende, for jeg havde svært ved at forstå konceptet. Jeg ville helst undgå at skulle udstille min uvidenhed. Især fordi det virkede som om, at alle andre studerende end jeg havde forstået det. Så jeg gruede hver gang for at blive udpeget,” fortæller Marc Lamot Møller.

Den følelse kan Anne Rosenvang Mathiesen godt genkende fra sit eget studie:

”Jeg føler heller ikke rigtigt, at der er en kultur for at være åben om de ting, man er i tvivl om. Jeg kunne godt tænke mig at være bedre til at bede om hjælp til holdundervisningen. Men jeg er bange for at spilde de andres tid på mine egne spørgsmål. Måske er det bare mig, der ikke har sat sig ordentligt ind i tingene, tænker jeg. Men der kunne selvfølgelig godt være andre, der også kunne bruge den samme hjælp.”

Sådan kan man skabe rum til dialog og engagere de studerende

For at skabe rum til dialog og engagere de studerende foreslår Karen Louise Møller, specialkonsulent ved CED og underviser på workshoppen Engagerende og involverende undervisning, at man faciliterer gruppearbejde for at skabe et mere trygt rum for de studerendes dialog med hinanden:

”En klassisk løsning kan eksempelvis være at tilrettelægge aktiviteter, hvor de studerende behandler et emne i mindre grupper. Dermed bliver afsenderen for svar hele gruppen og ikke den enkelte studerende. Og de studerende får mulighed for at trykprøve deres tanker og eventuelle usikkerheder i gruppen, fremfor foran hele holdet.”

Hun fremhæver derudover, at hvis man gerne vil arbejde på at engagere sine studerende mere, kan man fokusere på disse tre områder:

1. Studentercentreret læring
2. Stilladsering
3. Skabe mulighed for autonomi

”For at gøre undervisningen mere studentercentreret, kan man tilrettelægge den således, at de studerende indtager en aktiv rolle i læreprocessen. Det kan eksempelvis ske ved at de studerende selv gør sig erfaringer og anvender det faglige stof, fremfor at få det overleveret. De studerende kan således arbejde på at finde løsninger på problemer eller udarbejde produkter indenfor en passende faglig ramme, som nødvendiggør anvendelse af pensum. De studerendes arbejde og deres dialoger er således i fokus i undervisningen,” uddyber hun.

Et eksempel på hvordan man kan arbejde på den måde, kan være siden om studenterproducerede videoer på AU Educate.

”Stilladsering handler om at støtte de studerende i at kunne løse de pågældende opgaver og problemer på forskellig vis. Det kan eksempelvis handle om, at man i starten af uddannelsen udarbejder ret eksplicit beskrevne opgavebeskrivelser og processer, samt giver adgang til supplerende baggrundsmaterialer og relevante ressourcer,” forklarer Karen Louise Møller.

Herefter kan man løbende variere og gradvist reducere sin stilladsering, så de studerende bliver i stand til selvstændigt at løse opgaver af den kompleksitet, som forventes ved kurset afslutning. Du kan blandt andet læse mere om faglig stilladsering på AU Educate-siden om Den faciliterende underviser.

Mulighed for autonomi kan man fremme ved at skabe en bredere vej for de studerende, som de kan bevæge sig indenfor:

”Det kan eksempelvis dreje sig om valgfrihed i forhold til organiseringen. I stedet for at sige, at de skal løse en opgave alene, i par eller i grupper, kan man lade dem selv vælge, hvad de har lyst til. Hvis man skal arbejde med cases, kan man lade de studerende selv vælge, hvilke cases de ønsker at arbejde med. Det kan også handle om, at de selv beslutter, hvilke produkttyper de ønsker at aflevere undervejs,” uddyber Karen Louise Møller.

Workshops om engagerende undervisning

Hvordan man skaber engagerende og involverende undervisning, er allerede et naturligt element i mange af CED’s grundkurser for instruktorer, ph.d.-studerende, postdocs og adjunkter.

Men hvis man som senior VIP ønsker at nytænke sin undervisning, har CED nogle tilbud, der tager særligt højde for den mængde undervisningserfaring, som netop den målgruppe har:

• Engagerende forelæsninger
• Engagerende og involverende undervisning

Workshoppene spiller desuden ind i den danske ramme for meritering af universitetspædagogiske kompetencer.