Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mød forskerne ved CED

Mette Krogh Christensen

Mette Krogh Christensens mangeårige passion og ekspertise er at udforske og støtte professionelle, f.eks. universitetsundervisere, sundhedspersonale, elitesportstrænere og talentudviklere, i deres kompetenceudvikling og præstationer i specialiserede og kontekstspecifikke praksisser.

Mette har en akademisk baggrund inden for pædagogisk og samfundsvidenskabelig idrætsforskning og voksenpædagogik. Hendes forskning drejer sig om sociokulturelle aspekter af undervisning og læring, og samspillet mellem individuel udvikling og faglige miljøer som f.eks. universitetsuddannelse, lægelige uddannelse og forskeruddannelse. Hun er især engageret i at udforske udviklingsprocesser, herunder kompetenceudviklingsprocesser, relateret til faglige og professionel identiteter blandt akademikere inden for videregående uddannelser.

Som en yderst erfaren ph.d.-vejleder inden for såvel sundhedsvidenskabelig uddannelsesforskning som idrætsforskning er hun optaget af ph.d.-studerendes faglige, personlige såvel som karrieremæssige udvikling.

I sit arbejde som en erfaren underviser og uddannelsesudvikler er Mette rodfæstet i John Deweys pragmatiske teori om erfaringsbaseret læring (kaldet experiential learning) og Pierre Bourdieus refleksive sociologi.

Mette Krogh Christensen er næstformand i Dansk Universitetspædagogisk Netværk (2014-nu), formand for komitéen for Uddannelses- og Forskningsministeriets Undervisningspris for universiteter (2020-nu) og medlem af det svenske forskningsråd Centrum för idrottsforskning (2019-nu).

Laura Cordes Felby

Laura Cordes Felby arbejder med og forsker inden for uddannelses- og undervisningsudvikling med særligt fokus på overgange i uddannelsessystemet. Hendes forskningsmæssige interesser ligger inden for læreplansudvikling og -analyse, didaktik, pædagogik, social retfærdighed, karrierelæring (employability) og overgange.

Laura Cordes Felby forsker lige nu i, hvordan karrierelæring kommer til udtryk på tværs af det politiske, programmatiske og praktiske læreplansniveau. Det vil sige, hvordan de forskellige aktører i og omkring gymnasieskolen navigerer i og fortolker det paradoks, det er, at skulle 'lære karriere' i et foranderligt samfund. Hendes forskning kredser sig om, hvordan karrierelæring ’gøres’ med ovenstående in mente ude i gymnasieskolen – det vil sige, hvordan karrierelæring får didaktisk udtryk i forskellige fag.

Laura Cordes Felbys forskning danner basis for en udvidet forståelse af, hvordan karrierelæring får sit didaktiske udtryk i gymnasiet, hvilke potentialer og udfordringer, der ligger i at have karrierelæring som læringsmål i et foranderligt samfund, og hvordan dette abstrakte (ud)dannelsesideal kan transformeres til reel undervisning.  Hendes fokus på dette vil kunne styrke både læreres og elevers oplevelser og refleksioner over undervisning i karrierelæring.

Maria Louise Gamborg

Maria Louise Gamborg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og har arbejdet med geriatriske patienter på psykiatriske hospitaler og plejemiljøer under opsyn af sygeplejersker, fysioterapeuter og plejehjemspersonale.

Denne oplevelse udløste ideen til hendes ph.d., der udforsker, hvordan læger træffer beslutninger om ældre voksne i nødsituationer. Hun er især interesseret i udvikling af ekspertise og den rolle, som distribueret kognition spiller i hold, når man træner adaptiv ekspertise.

Maria Louise Gamborgs forskning er baseret på kvalitative og kvantitative forskningsmetoder, der udforsker beslutningstagning som et kognitivt fænomen gennem etnografiske og statistiske metoder. Hendes arbejde søger at forstå, hvordan (1) beslutningstagning i medicin teoretisk set konceptualiseres, (2) ligheder og uoverensstemmelser mellem nybegyndere og ekspertlægers kliniske beslutningskompetence inden for geriatrisk akutmedicin og (3) forståelse af behovet for uddannelse af geriatriske akutmedicinske uddannelser blandt unge læger.

Louise Binow Kjær

Omdrejningspunktet for Louise Binow Kjærs arbejde og forskning er praksisbaseret læring. Hendes interesser ligger især inden for det sundhedsprofessionelle område, hvor hun beskæftiger sig med emner som det kliniske læringsmiljø, autonomi-understøttende vejledning, transitioner og professionel udvikling.

Louise Binow Kjær forsker lige nu i samspillet mellem studerende, vejledere og patienter. Hun anvender kvalitative metoder til at udforske tre niveauer i det kliniske læringsmiljø: læringsaktivitetniveauet undersøges gennem patienters oplevelse af studenterkonsultationer, læringsmiljøniveauet undersøges gennem vejledningspraksis med udgangspunkt i self-determination theory og det strukturelle niveau undersøges ved brug af teorien om praksis arkitekturer, der kan belyse hvordan sayings, doings og relatings i læringsmiljøet muliggør og begrænser studenterdeltagelse.

Louise Binow Kjær har en baggrund som cand.scient.pol. og har arbejdet med uddannelsesudvikling siden 2011. Hun var i perioden 2011-2019 drivkraften i udvikling og implementering af et 30 ECTS-kursus i professionalisme på kandidatuddannelsen i medicin. Hun har desuden været involveret i højt profilerede udviklingsprojekter ved AU, såsom planlægning og implementering af et internationalt semester på kandidatuddannelsen i medicin.

Louise Binow Kjær er en erfaren underviser i læge-patient-kommunikation og kollegial supervision. Hun er desuden medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse (2018-nu).

Berit Lassesen

Berit Lassesen er cand. scient. pol. fra Institut for Statskundskab og ph.d. fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Berit Lassesen har igennem sin karriere som undervisningsudvikler haft særligt fokus på samspillet mellem universitetsstuderendes læreprocesser og læringsudbytte, herunder forudsætninger og interesse for studiet og eksempelvis, hvilken effekt brugen af studenteraktiverende undervisning har på udvikling af de studerendes motivation, motiver og tilegnelse af viden. Inspirationen til Berit Lassesens forskningsaktiviteter opstår ofte i forbindelse med samværet mellem undervisere og studerende.

Blandt de metoder Berit Lassesen har arbejdet indgående med, er udvikling og validering af spørgeskemaer, som udgør et væsentligt element i forsknings- og evalueringsprojekter omkring undervisning og læring, hvilket eksempelvis kommer til udtryk gennem det systematiske arbejde omkring etableringen af fællessystematisk undervisningsevaluering på Aarhus Universitet. Et tiltag, der åbner for helt nye muligheder for tilvejebringelse af viden, og som kan bidrage til den videre udvikling af kvaliteten i undervisning og læring på Aarhus Universitet.

I øjeblikket forsker Berit Lassesen blandt andet i 1) student agency, der italesættes som et af OECD’s 2030 uddannelsesmål, der kan udstyre de studerede med den viden og de færdigheder, de har brug for efter endt uddannelse, og 2) undersøgelse af kvalitetsudviklingsprocesser i sig selv, herunder tilrettelæggelsen af disse og deres virkninger.

Peter Musaeus

Peter Musaeus forsker i hvordan curriculum-udvikling på de videregående uddannelser former de studerendes læring. Desforuden forsker han specifikt i sundhedsprofessionelles læring og beslutningstagen. Han er optaget af at give ph.d.-studerende og VIP på AU redskaber til at forbedre deres undervisning. Peter Musaeus forsker og ph.d.-vejleder især indenfor prægraduat og postgraduat sundhedsprofessionel læring – dvs. medicinsk uddannelse og sygeplejefaglig praksis.

Peter Musaeus har samarbejdet med læger, ingeniører og psykologer i bestræbelsen på at bygge bro mellem epistemologi og empiriske forskningsmetoder. Han har været gæsteprofessor ved University of Central Florida, UC Berkeley, University of Sussex, Virginia Tech og Ludwig-Maximilians-Universität München.

Peter Musaeus har en baggrund som kliniker og psykolog, og har desuden været bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse (DSMU) og projektleder i EU-projektet COST.

Kamilla Pedersen

Kamilla Pedersens interesse er udvikling og brug af patient-cases (virtual patients) til indlæring af medicinsk grundviden relateret til patientcentrering – både i kliniske kontekster generelt og særligt i psykiatrien.

Kamilla Pedersens forskning er drevet af fascinationen af, hvordan kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle og patienter har betydning for den kliniske vurdering af patientens tilstand og dennes behandlingsforløb. Et tilbagevendende tema i forskningen er, hvordan video-patientcases i forberedende undervisning påvirker de studerendes overgang til det kliniske arbejde med det mellemmenneskelige patientmøde.

Kamilla Pedersen er stifter af ​​det simulationsbaserede undervisningskoncept PsychSim, der bruger video-patientcases til at skildre kliniske møder mellem simulerede patienter og sundhedspersonale.

Kamilla Pedersen har erfaring som undervisningsudvikler, klinisk vejleder og psykiatriunderviser, samt erfaring med større udviklingsprojekter inden for didaktisk design og online-medieret brug af video-patientcases.

En tværfaglig uddannelsesbaggrund med en ph.d. i medicinsk uddannelse, uddannelsesantropologi og forskningssygeplejerske kvalificerer hendes forskning og bidrager til ​​innovative vinkler og interdisciplinære perspektiver inden for feltet.

Udvalgte publikationer

Emilie Leth Rasmussen

Emilie Leth Rasmussen er tandlæge og ph.d.-studerende. Hun er uddannet tandlæge fra Aarhus Universitet i 2015. Sideløbende med sin ph.d. arbejder hun en dag om ugen i praksis.

Hendes hovedinteresser er forskning inden for de tandfaglige uddannelser herunder udvikling af de tandfaglige uddannelser og klinisk læring.

Emilie Leth Rasmussen er særligt interesseret i læring af klinisk beslutningstagen og betydningen af refleksion. Formålet med hendes ph.d.-projekt er at bidrage med ny viden om, hvordan læring af klinisk beslutningstagen kan stimuleres af refleksion og selvevaluering hos tandlægestuderende. Herunder virkningen og anvendelse af refleksion i klinisk praksis.

Emilie Leth Rasmussen er ligeledes optaget af curriculum- og uddannelsesudvikling med fokus på det kliniske felt. Hvor også ideen til hendes ph.d.-projekt udspringer fra.

Sarah Robinson

Sarah Robinson er lektor og pædagogisk antropolog med interesse i det grundlæggende formål med videregående uddannelse og universiteternes fremtid. Hendes etnografiske forskning spænder over curriculumudvikling, uddannelsespolitik i praksis, etnografiske metoder, undervisernes selvbestemmelse (agency) og entreprenørskab som værdiskabelse.

Sarah Robinson har en stærk international profil og har publiceret bredt inden for uddannelsesforskning. De seneste år har hendes forskning inden for entreprenørskabsuddannelse ført til en yderligere udforskning af universitetets rolle og formål. Dette har resulteret i udgivelser i blandt andet The Thinking University: A Philosophical Examination of Thought and Higher Education (Bengtsen, S. & Barnett, R.; 2018) og The Idea of ​​the University: Volume 2 – Contemporary Perspectives (Peters, M. A., & Barnett, R.; 2018). Endvidere er hun medforfatter af Teacher Agency; An ecological approach (Priestley, Biesta & Robinson; 2015).

Sarah Robinson er bestyrelsesmedlem i Philosophy and Theory of Higher Education Society (PaTHES) og har været med til at initiere den årlig konference, webinarer og andre arrangementer, der samler internationale, tværfaglige forskere med interesse i at forbedre de videregående uddannelser.

I øjeblikket arbejder hun med forandringspædagogik der kombinerer et fokus på dannelse og akademisk identitet med processer fra entreprenørskabs undervisning.

Udvalgte publikationer

Sigurd Beier Sloth

Sigurd Beier Sloth er læge og ph.d.-studerende. Han gennemførte sin kandidat i medicin ved Aarhus Universitet i 2014, og begyndte sin speciallægeuddannelse i obstetrik og gynækologi i 2017.

Hans hovedinteresser og forskningsområder er lægelig videreuddannelse, simulationsbaseret træning, gynækologi og kirurgi.

Sigurd er særligt interesseret i brugen af simulation til træning af kirurgiske færdigheder. Formålet med hans ph.d.-projekt, er at bidrage med ny viden om simulationsbaseret træning af kirurgiske færdigheder. I den sammenhæng udvikler han nye metoder og koncepter for kirurgisk færdighedstræning. Han undersøger deltagernes udvikling og fastholdelse af færdigheder, deres erfaringer og engagement i træningen, samt barrierer og facilitatorer for træning og overførsel af færdigheder.

Gitte Wichmann-Hansen

Gitte Wichmann-Hansen har mere end 20 års erfaring med undervisningsudvikling i videregående uddannelser. Hendes store interesse er vejledning. Oprindeligt var hendes forskningsfelt vejledning i forbindelse med praktiklæring og arbejdspladsoplæring med særlig fokus på klinisk vejledning. I dag er hendes forskning rettet mod vejledning af studerendes specialer og ph.d.-projekter.

I sin forskning er Gitte Wichmann-Hansen særlig optaget af at undersøge den svære balance i vejledning mellem på den ene side at skulle fremme de studerendes selvstændighed og ejerskab, og på den anden side at skulle agere faglig garant for at de studerendes produkter har høj kvalitet og afsluttes til tiden.

Med afsæt i forskningen har hun udviklet en lang række konkrete strategier og råd til vejledere om hvordan de kan drive en god faglig dialog i vejledning, sikre fremdrift i de studerendes projekter og opbygge konstruktive relationer med de studerende. Strategierne kan anvendes af vejledere på alle niveauer fra gymnasier til professionshøjskoler og længere videregående uddannelser på universitetet.

Udover at forske i vejledning, vejleder hun ph.d.-studerende inden for sit felt. Hun underviser også i vejledning og er ansvarlig for koordinering af kursusudbuddet for ph.d.-vejledere på Aarhus Universitet.

Gitte Wichmann-Hansen er aktuelt involveret i flere store udviklingsprojekter med fokus på at styrke vejledningskompetencer på både Danske og Nordiske Universiteter, ligesom hun rådgiver ph.d.-skoleledere i Danmark og på Europæiske universiteter om kvalitetsudvikling af ph.d.-uddannelser.

Udvalgte publikationer