Forskning fra blandt andet Danmarks Evalueringsinstitut viser, at studiegrupper har stor positiv betydning for de studerendes faglige læringsudbytte og sociale tilhørsforhold på deres uddannelse. Det er derfor indsatsen værd at bruge tid på at få skabt velfungerende studiegrupper.

Men der findes ikke én overordnet opskrift på, hvordan man skaber den mest hensigtsmæssige studiegruppe:

”Der findes ikke en one size fits all-løsning. Der er mange måder at etablere og bruge studiegrupper på. Man kan ikke pege på én ting, der skal til for, at en studiegruppe fungerer godt. Men man kan pege på nogle faktorer, der har betydning for, hvordan studiegrupperne fungerer. Det er også nogle overvejelser, der er vigtige at gøre sig for at træffe beslutninger om, hvad der passer i forhold til uddannelsen og de studerende,” fortæller chefkonsulent ved CED Bente Kristiansen.

Sammen med nogle kollegaer har hun foretaget en række interviews om studiegrupper på AU’s fakulteter for at afdække erfaringer med at understøtte studiegrupper.

Studiegruppelandskabet på AU

Bente Kristiansens interviews viste, at der på AU findes mange forskellige former for studiegrupper. Eksempelvis er målet med studiegrupper på nogle uddannelser at skabe et socialt tilhørsforhold for de studerende, mens andre uddannelser lægger mere vægt på det faglige læringsudbytte.

”På nogle uddannelser skifter de studerende gruppe hver tredje uge på første del af første semester ud fra den betragtning, at de studerende skal lære så mange at kende som muligt. Det er ikke hensigten, at man skal finde et arbejdsfællesskab fra begyndelsen af studiet, men derimod at man skal føle, at man kender hele årgangen. Efter uge 42 laver man så endelige grupper,” fortæller Bente Kristiansen.

En anden måde at håndtere etablering og facilitering af studiegrupper er at kigge på de studerendes samarbejde. Det kan man eksempelvis gøre ved brug af spørgeskema. På flere af AU’s uddannelser benyttes spørgsmål vedrørende hvilke roller man er mest tilbøjelig til at påtage sig i gruppearbejde. Det giver de studerende mulighed for at snakke om hvilke roller, der måske er underrepræsenteret i gruppen og evaluere, hvorfor de for eksempel kan have svært ved at samarbejde eller afslutte et projekt.

Med hensyn til rammer er det på nogle uddannelser de studerende selv, der danner studiegrupperne, mens der andre steder er styring både i forhold til etablering af grupperne, arbejdsform og indhold.

”Forskningen tegner et meget kalejdoskopisk billede af, hvordan man skaber de bedste vilkår for studiegrupper. Den forholder sig ofte til forskellige, enkelte aspekter ved studiegrupper. Derfor kan man heller ikke sige, at der på AU er en rigtig og en forkert måde at danne studiegrupper på. Men der er en række forhold, der er relevante at overveje, når man skal etablere studiegrupper,” uddyber Bente Kristiansen.

Den didaktiske relationsmodel

Bente Kristiansen peger på den didaktiske relationsmodel som et nyttigt redskab. Modellen fremhæver seks faktorer, som har betydning i læringssituationer, og de er også relevante at tage stilling til i forbindelse med studiegrupper:

1. Mål: Hvad er det primære mål for studiegruppearbejdet?
   Eksempelvis om målet med studiegruppearbejde skal være at skabe et socialt tilhørsforhold eller udvikle samarbejdskompetencer.
    
2. Rammer: Hvilke rammer sættes for studiegruppernes arbejde?
   Eksempelvis om de studerende selv skal sætte rammerne for arbejdet eller om sammensætningen, samarbejdsformer og arbejdsopgaver skal fastlægges af underviseren eller en instruktor.
    
3. Indhold: Hvordan defineres indholdet i studiegruppernes arbejde?
   Eksempelvis om studiegruppen skal være en projektgruppe, hvor medlemmerne er forpligtede i forhold til hinanden, eller om de udelukkende skal fungere som læsegrupper.
    
4. Vurdering/evaluering: Hvad bliver genstand for evaluering?
   Eksempelvis om de studerende skal evalueres på deres samarbejde med gruppen og gruppens faglige udbytte eller om der blot skal evalueres på læringsudbyttet til eksamen, og dermed ikke i relation til gruppens samarbejde.
    
5. Læreprocesser: Hvilke læreprocesser foregår i studiegrupperne?
   Eksempelvis, hvilke læreprocesser man ønsker for studiegrupperne og hvordan selve læringen skal foregå. Hvis man vil have styr på, hvilke læringsprocesser, der finder sted, må man også overveje, hvordan man faciliterer arbejdet.
    
6. Læringsforudsætninger: Hvilke forudsætninger har de studerende for at indgå i studiegruppearbejdet?
   Eksempelvis kan man overveje, hvilke antagelser de studerende kommer med, og hvilke forestillinger de har om, hvad det vil sige at studere på en given uddannelse, og dermed hvordan disse kan påvirke studiegruppearbejdet.

”Disse seks forhold har betydning for studiegruppernes liv og hvordan de fungerer. Det er op til underviseren, i hvilket omfang man ønsker at tage højde for de forskellige forhold. Fire af faktorerne er konkrete, mens faktorerne ’læreprocesser’ og ’læringsforudsætninger’ kan være sværere at få greb om. Men man kan overveje, hvilke læringsprocesser man tilstræber, og man kan gøre noget for at italesætte de studerendes antagelser og forventninger,” konkluderer Bente Kristiansen.

Vil du lære mere?

Vil du blive klogere på, hvordan du mest hensigtsmæssigt kan etablere og arbejde med studiegrupper på din uddannelse? CED udbyder workshoppen ’Studiegrupper – hvilke overvejelser er vigtige?’. På workshoppen får du mulighed for at udvikle eller revidere din studiegruppepraksis.

• Du kan læse mere om og tilmelde dig workshoppen her.
• Du kan også læse Bente Kristiansens rapport online eller finde en printervenlig version her: Studiegrupper – Hvordan gør vi?