Fem uddannelser, der tæller uddannelse til tandlæge, tandplejer, klinisk tandtekniker, tandklinikassistent og tandtekniker, blev i 2016 fusioneret til Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS).

“I forbindelse med fusionen var et af målene, at vi fik noget synergi på tværs af uddannelserne. Men også at de dimittender, som vi uddanner, bliver uddannet til team-tandplejen, som er den måde, man er organiseret på ude i verden. De vidste faktisk ikke særligt meget om hinandens fagligheder, og det var desuden vigtigt at få ind under huden, at pædagogik og didaktik også er en faglighed,” fortæller Caroline Bindslev Hørsted, der er viceinstitutleder for uddannelse ved IOOS.

Det lyder som en oplagt ide at samtænke alle de forskellige uddannelser og deres undervisning, på det tandlægefaglige område, men at tænke undervisning på tværs af uddannelser kræver både en række praktiske tiltag, et fælles sprog blandt underviserne og ikke mindst en tålmodig ledelse af processerne.

“Der er mange facetter af det, når vi har alle uddannelsesformer under et tag. Der er en masse synergier og gode ideer som for eksempel tværfaglig undervisning i røntgen, som giver god mening pædagogisk, men er avanceret rent praktisk med det antal maskiner, vi har, og så videre. Så det hele skal tænkes igennem,” påpeger Irene Dige, lektor og studieleder ved IOOS.

Samtænkningen af uddannelser og undervisning på de tandfaglige uddannelser er et stort og ambitiøst projekt, der kræver at alle uddannelser, deres undervisere og i sidste ende de studerende finder hinanden fagligt og finder frem til de synergier, der både kan skabe luft i undervisningen og øge sammenhængskraften.

En spejling mellem pædagogiske visioner og studieordninger

Et større visionsarbejde gik i gang i 2017, hvor undervisere og uddannelsesledere som Irene Dige og Caroline Bindslev Hørsted blev involveret i at tegne en ny uddannelse med udsigt til de andre tandfaglige uddannelser i huset. Udover visioner og strategi for hver uddannelse på IOOS, var også de forskellige kompetenceprofiler for dimittenderne et givende redskab til at se synergier.

De ambitiøse tanker i dette arbejde skulle efterfølgende sammenlignes med og tilpasses den nuværende form som uddannelserne havde:

“Man tog de nuværende studieordninger på uddannelserne og spejlede dem op mod visionerne, som vi har arbejdet med. Da vi lavede den spejling, og så på, hvordan de to ting matchede, var konklusionen, at vi skulle lave en studieordningsrevision, fordi vores nuværende studieordninger ikke passede med de visioner, vi har for uddannelserne,” fortæller Caroline Bindslev Hørsted.

Det er Irene Dige enig i, når hun kigger på sin egen, tidligere studieordning på Odontologi, der oprindeligt var lavet før opdelingen af kandidat og bachelorfag:

“Vores gamle studieordning havde nogle åbenlyse problemer. Dem har vi forsøgt at løse. Den har været ret ulige fordelt i forhold til antallet af timer og typer af undervisning, og vi har haft meget stressede studerende på vores uddannelse. De har haft rigtig meget undervisning og meget lidt tid til fordybelse,” fortæller hun.

Rammesætning af samtalen om undervisning er vigtig

“Der bliver talt og tænkt meget mere uddannelse, end jeg før har oplevet,” fortæller Caroline Bindslev Hørsted. Det konkrete arbejde med at ændre undervisningen og revidere studieordninger tager udgangspunkt i faglige samtaler, hvor man også får skabt et pædagogisk sprog inden for fagligheden.

Rammesætningen af samtalen mellem de forskellige uddannelser, undervisere og på tværs af fagene har derfor været et vigtigt ledelsesgreb. Det har krævet en organisering i projektgruppen med de rette fagligheder repræsenterede, men også en struktur på selve samtalen om undervisningen.

“Vi har bygget et fælles sprog op over tid. Eksempelvis startede vi et sted, hvor vi ikke var enige om, hvad formatet af et kursus egentlig betød i forhold til længde, udprøvning og så videre, ligesom curriculum var et nyt ord for underviserne. IT-folkene ved heller ikke, hvad jeg taler om, når jeg taler om carieslæsioner og anaerobe bakterier, så det med at have et fælles fagligt sprog betyder altså enormt meget,” fortæller Caroline Bindslev Hørsted.

Projektgrupperne har blandt andet anvendt 'studieaktivitetsmodellen' som et samtaleværktøj omkring deres uddannelser og sammensætningen af de forskellige undervisningsformer.

“Det var tydeligt på tandlægeuddannelsen, at der udelukkende var fokus på de rene konfrontationstimer, og det var det eneste, der talte tidligere. Desuden var forskellige elementer blevet proppet ind i det eksisterende uden at tage ret meget ud. Vores uddannelse har været overlæsset, og det skulle vi rydde gevaldigt meget op i,” fortæller hun.

Fra udvikling til implementering

IOOS har lavet en ny studieordning. Den er velbeskrevet, men den er ikke implementeret endnu. Så fra at lave studieordningen til at føre den ud i livet er der også et stykke vej, som Irene Dige peger på:

“Lige nu er fokus på dem, der skal i gang med første semester. De har naturligvis lavet et godt forarbejde i forhold til hvad kurset skal gå ud på, men nu skal de sidde med skemaplanlægning, hvem gør hvad og alle de andre praktiske og faglige aspekter. Det er jo indtil videre en skrivebordsmodel, som vi nu skal have ud og leve. Så selvom en studieordning er blevet godkendt, er arbejdet jo slet ikke færdigt.”

Uddannelseslederens værktøjskasse

I sin position som studieleder kan Irene Dige se flere vigtige elementer, der har været essentielle for, at de er kommet i mål med bachelor-studieordningen.

“Det har været godt for os at have en vision og en strategi, så vi har den del formuleret. Derudover er det godt at have en tydelig tidsplan, som man får kommunikeret til dem, der skal være med i processen. Vi har fået god understøttelse både i forhold til pædagogisk og didaktisk rådgivning, men også dem, der skal håndtere det administrativt bagefter,” fortæller Irene Dige, og påpeger en anden vigtig faktor i arbejdet med at udvikle uddannelsen på Odontologi:

“Det har været rigtigt godt for mig at have projektgruppen med kolleger, der går op i projektet, er dybt fagligt funderede og også repræsenterer de forskellige dele af uddannelsen. Det betyder, at jeg som studieleder ikke skal vide alt om alt, og at der hele tiden kommer kritiske øjne på fra de forskellige fagområder,” fortæller hun.

Uddannelsesledelse kræver vedholdenhed

Selvom det har trukket tænder ud at foretage en så gennemgribende revision af Odontologis studieordning, ser Irene Dige ikke arbejdet som færdigt:

“Jeg forestiller mig, at der ikke går så mange år igen, inden vi skal kigge på vores studieordning. Selve grundstrukturen skulle jeg mene er fremtidssikret, og en del af det er, at vi i fremtiden kan lave mindre ændringer, uden det hele skal laves om. Vi har lavet mange flere tværfaglige kurser, og vi har fået klinikundervisningen markant tidligere i forløbet,” fortæller hun.

I tråd med Irene Dige fortæller Caroline Bindslev Hørsted, at vedholdenhed og tålmodighed er nogle af de ord, de ofte vender tilbage til. Men hvis man ønsker ændringer og kvalitet i sin uddannelse skal der er en længere udviklingsproces til:

“Det er en enorm iterativ proces at skabe sådan en form for udvikling. Det tror jeg, man bliver nødt til at acceptere,” afslutter hun.

Læs mere om The Aarhus Model of Dental Education

Her kan du læse mere om The Aarhus Model of Dental Education, der har skabt international opmærksomhed.