At reflektere over sin undervisning og udvikle den i dén retning, man ønsker, er en proces, der ofte kræver engagement og ikke mindst tid. Men hvordan kommer man i gang med at se på sin egen undervisning og finde udviklingspotentialet?

På Aarhus Universitet bliver undervisere klædt på til opgaven via forskellige kompetenceudviklende forløb. I løbet af deres undervisningskarriere stifter de alle eksempelvis bekendtskab med AU’s universitetspædagogikum.

“God undervisning handler i vores optik ikke om blot om pædagogiske teknikker, men snarere om at skabe forståelsen af, hvornår og hvordan de skal bruges,” fortæller kursusleder og lektor Berit Lassesen om pædagogikummet, der bliver udbudt af Centre for Educational Development (CED). Hun fortsætter:

“Vi tilstræber at skabe et læringsrum hvor undervisere, individuelt og sammen med andre, får mulighed for at tænke over og diskutere måden, de opfatter undervisning og læring på, og hvordan dette kommer til udtryk i deres praksis.”

Forskellige undervisningsværdier på tværs af fakulteter

På pædagogikummet kommer underviserne ofte med mange erfaringer og ideer fra praksis, og det er CED’s rolle at stimulere underviserens overvejelser om undervisning:

“Vi introducerer underviserne til aktiviteter, der støtter dem i at udvikle deres egen tilgang til undervisningen, der ikke blot tager hensyn til de tænkemåder og specifikke læringssyn, der knytter sig til den enkelte underviser og fagområdet, men også væsentlige forhold der angår de studerende,” påpeger Berit Lassesen.   

Lektor Klaus Koren er en af de mange undervisere, der har stiftet bekendtskab med universitetspædagogikummet. Han underviser blandt andet på kurset Bio-Entrepreneurship på Institut for Biologi, som han selv har været med til at udvikle.

”En vigtig ting for mig er, at jeg kommer ind i undervisningen med stor energi. Det tror jeg, at de studerende er glade for. De reagerer positivt og bliver ofte motiverede til at bidrage til undervisningen. Jeg forsøger at løfte deres forskellige interesser i de forskellige emner inden for vores fag,” fortæller han.

Klaus Koren peger på både sin coaching-uddannelse og universitetets pædagogikum, når det handler om, hvad der har formet hans måde at undervise på. Det er vigtigt for ham at skabe et miljø, hvor det er nemt at spørge og diskutere.

”Vi giver generelt meget feedback i de kurser, jeg underviser i. På forskellige niveauer naturligvis. Både i forbindelse med skrevne opgaver og præsentationer,” fortæller han.

Er du nysgerrig på, hvordan andre undervisere, har arbejdet med feedback i deres undervisning, så kan du se nogle eksempler her:

• Gruppevis feedback på individuelle opgaver
• Looped feedback på studieopgaver
• Online feedbackøvelser til tilegnelse af grundbegreber
• Feedback på tekster

Før, under og efter undervisningen

Det er vigtigt, at tænke undervisningen som et forløb over hele ugen, og de teknologier, AU stiller til rådighed, kan skabe nye muligheder. Det understreger adjunkt Minna Pakanen, der er underviser i afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab på Arts.

”I mit kursus giver det god mening at give de studerende noget, som de kan tænke over før de kommer ind i undervisningslokalet. Til universitetspædagogikummet var det brugbart for mig, at underviserne fik os til at reflektere over aktiviteterne før og efter den konkrete undervisning. Det fik mig til at tænke over min undervisning på en ny måde, og det fungerer ret godt,” fortæller hun og fortsætter:

”En af de ting, jeg har ændret i min undervisning, er at give de studerende små introducerende videoer for hver designteori, vi arbejder med. Jeg laver videoer på 2-7 minutter, der giver dem en ide om, hvad der skal ske i undervisningen. Det kan de godt lide. Jeg oplever, at det gør det nemmere at forstå elementer fra min undervisning og huske det efterfølgende."

Barrierer for udviklingen af undervisning

Udvikling af undervisning kan være en krævende proces for underviseren, der skal være forberedt på at investere tid og samtidig væbne sig med tålmodighed i forhold til at opleve resultaterne, fortæller Klaus Koren:

”Det kan tage tid at udvikle sin undervisning, men det kan være meget sjovt. Vi har investeret meget tid i det nye kursus, som jeg underviser i.”

Han har selv været med til at udvikle kurset Bio-Entrepreneurship fra bunden, hvor studiegrupper laver deres egne projekter, som de selv vælger og styrer, med temaer om alt fra fiskefoder til medicinske produkter. For ham er det vigtigt, at man har frihed til at udvikle i sin undervisning:

”Jeg føler, jeg har frihed til at udvikle. Men udfordringerne er de tidskrævende processer, hvis man vil lave ændringer. Man skal væbne sig med tålmodighed, og det kan være demotiverende for nye undervisere, der gerne vil i gang med nye tiltag og udvikling. Det har taget meget tid at skabe et nyt forløb, diskutere med de andre undervisere og etablere. Men jeg mener også, at der kommer noget godt ud af det,” fortæller han.

Praksisnær udvikling er alfa og omega

Pædagogikummet for undervisere på tværs af fakulteterne på AU baserer sig i høj grad på den undervisningspraksis, som mange kursusdeltagere ofte allerede er stærkt involverede i. Det betyder ifølge kursusleder Berit Lassesen, at arbejde med udgangspunkt i praksis er i fokus. Men også at udvekslingen med andre kolleger om netop denne praksis er essentiel.  

“Underviserne tager udgangspunkt i deres eget kursus og selvvalgte problemstillinger eller udviklingsprojekter. De observerer kollegaer, evaluerer og giver og modtager feedback for at fremme deres indsigt i forskellige undervisningsformer.”

Kursisterne tager vidt forskellige elementer med fra pædagogikummet afhængigt af den undervisning, de arbejder med derhjemme.

“En af grundtankerne bag kurset her er, at undervisning handler om kvaliteten af de studerendes læring. Derfor fokuserer vi også på forhold, der relaterer sig til de studerendes studieadfærd. Hvad motiverer dem og hvorfor reagerer de som de gør? Deltagerne bliver blandt andet bedt om at interviewe deres studerende og herefter diskutere med deres kollegaer, hvilke forhold der påvirker deres undervisning og fremtidige valg af undervisningsaktiviteter,” fortæller Berit Lassesen.

Det er også vigtigt for adjunkt Minna Pakanen, at de studerende er involverede i udviklingen af hendes undervisning:

“Jeg har arvet et kursus, som jeg løbende har lavet om i. Jeg dedikerede den første undervisningsgang til at introducere kurset og ikke mindst forventningsafstemme med de studerende. Her var det vigtigt for mig at fortælle, hvilke dele af kurset jeg havde udviklet, og hvad jeg ønskede at videreudvikle. Det var de studerende meget glade for. Jeg forklarede dem, at jeg gjorde mit bedste, og at jeg forsøgte at finde de bedste måder at undervise på,” fortæller hun og afslutter:

”Gennem den formative feedback tror jeg, at de også følte sig involverede i udviklingen af kurset. De kunne se, jeg ønskede at udvikle mig som underviser, og at jeg satte pris på dem som deltagere i det.”