Frafald på universitetsuddannelser er en vedvarende udfordring, som har konsekvenser for både den enkelte studerende og uddannelsen. Derfor søsatte Aarhus BSS tilbage i 2022 et forskningsprojekt med fokus på at styrke dannelsen af studiegrupper, for at undersøge, om sammensætningen af studiegrupper kan påvirke fastholdelsen blandt førsteårsstuderende.

Forskningsgruppen består af postdoc Kristoffer Ibsen, professor Alexander Karl Koch, professor Julia Nafziger, og professor Michael Rosholm.

”Det, vi gerne vil have ud af forskningsprojektet, er at finde frem til, hvilke sammensætninger der har de mest gavnlige effekter. På den baggrund håber vi at kunne anbefale, at studiegrupper fremover sammensættes på en bestemt måde,” forklarer Kristoffer Ibsen, som forsker i uddannelsesøkonomi ved Institut for Økonomi og TrygFondens Børneforskningscenter.

Forskningsprojektet bygger på en gennemgang af litteraturen, hvor mere end 7.000 artikler blev screenet for at undersøge, hvilke der på troværdig vis havde evalueret interventioner rettet mod at reducere frafald. Ud af de mange tusinde endte de med 38 studier:

”Blandt dem fandt vi, at interventioner, der manipulerer gruppesammensætningen af studerende, viste sig at have det mest lovende potentiale i forhold til at reducere frafald. På den baggrund blev studiegruppeprojektet startet, og vi har siden arbejdet med studiegrupper på årgang 2022, 2023 og 2024, og vi er også startet op på årgang 2025,” fortæller Kristoffer Ibsen.

Den 1. oktober 2025 kunne forskningsgruppen således begynde at undersøge de tre første årganges førsteårsfrafald.

Studiegrupper dannes allerede i rusugen

Om man ønsker at deltage i en studiegruppe ved Aarhus BSS, er frivilligt. Det samme er det, om man ønsker at deltage i forskningsprojektet. Inden de studerende overhovedet starter på studiet, har de fået et brev i e-Boks med al den forskningsmæssige information, de skal have, inden de samtykker.

Når de studerende møder ind første dag af rusugen, starter de med at svare på et spørgeskema. På baggrund af svarene og de studerendes faglige baggrund, bliver der oprettet studiegrupper. Allerede på andendagen af rusugen bliver de studerende sat sammen i disse grupper.

”Når det gælder tilslutning, så oplever vi, at næsten alle deltager. Dem, der ikke gør, er typisk nogle, der slet ikke møder op på studiet, eller studerende, der har merit, og derfor ikke ønsker at være med. Vi har grupperne klar på dag to, men hvis der er nogen, der kommer lidt senere i rusugen eller efterfølgende, får de selvfølgelig også tilbud om at være med i en studiegruppe,” fortæller Kristoffer Ibsen.

Når det gælder spørgeskemaerne, handler det ikke bare om at matche profiler, der minder mest om hinanden. I stedet handler det om at sammensætte grupperne på baggrund af forskellige karakteristika, således man kan undersøge, hvilke sammensætninger har størst indvirkning i forhold til at mindske frafald. Lige nu arbejder de med omkring 69 forskellige typer studiegruppesammensætninger.

Hensynet til de studerende vejer tungest

Af hensyn til de studerende er der visse sammensætninger, som forskningsgruppen af etiske grunde ikke tillader. Det gælder gruppesammensætninger man forskningsmæssigt allerede ved kan være direkte skadelige:

”Der er specifikt nogle amerikanske studier, der viser, at hvis man inddeler de studerende i grupper efter deres karaktergennemsnit, og man sætter dem med laveste karakter sammen med dem med de højeste, så oplever dem med de laveste karakterer, at de andre er meget dygtigere end dem selv, og de kan få en følelse af, at de slet ikke hører til på universitetet. Og så ender de med at droppe ud, i højere grad, end de ellers ville have gjort,” konkluderer Kristoffer Ibsen.

Derfor sætter de ikke de studerende med højeste karakterer sammen med dem med de laveste, da der som minimum skal være en slags ’brobyggere’ imellem. De undgår også at sammensætte studiegrupper, hvor der kun er én person fra ét køn og flere fra et andet. Enten består grupperne af personer af samme køn, eller også er der en mere ligelig fordeling af forskellige køn:

”Forskningen peger på, at man ikke skal lade underrepræsenterede grupper stå alene. Det gælder også på holdniveau. Hvis du for eksempel har fire hold á 25 studerende, og du har 12 kvinder i alt, så nytter det ikke noget, at der på hver af holdene kun er tre kvinder. Så er det bedre at samle dem på samme hold, så de ikke bliver spredt ud og bliver en underrepræsenteret gruppe på holdet.”

Han understreger, at dette hensyn ikke kun gælder køn, men også kan gælde andre underrepræsenterede grupper, som for eksempel internationale studerende eller personer, der aldersmæssigt ligger over gennemsnittet.

Heterogene studiegrupper kan støtte studerende med lavere karakterer

Kristoffer Ibsen håber, at en mere bevidst tilgang til holdinddeling og sammensætning af studiegrupper kan gøre en forskel i forhold til fastholdelse af de studerende:

"Man skal virkelig tænke over både den måde, man sammensætter studiegrupper og laver holdinddeling på. Det er supervigtigt, fordi det første, man møder, er ens holdkammerater. Og det betyder rigtig meget for, hvordan man klarer sig igennem studiet. Det er samtidigt en af de få ting, man kan gøre allerede fra starten. Ofte har man først frafaldsindsatser, når nogen dumper et fag eller er ved at miste interessen undervejs. Og der er det bare sværere at lave en indsats, som virker i forhold til frafald, fordi det allerede kan være for sent,” konkluderer han.

Forskningsgruppen håber, at undersøgelsen kan give ny viden, der gør det lettere for universiteter at reducere frafald allerede fra første dag af studiet. De foreløbige resultater tyder på, at en mere systematisk organisering af studiegrupperne – baseret på personlighed og faglig baggrund – kan hjælpe med at fastholde flere af de studerende, der kom ind på studiet med karakterer i den lavere ende, og som normalt har størst risiko for at falde fra.

”De første tendenser peger på, at heterogene studiegrupper kan spille en særlig rolle i at støtte de studerende, der karaktermæssigt ligger lavest i udgangspunktet. Det kan på sigt bidrage til, at flere gennemfører deres uddannelse, hvilket er en klar gevinst både for de studerende selv og for universitetet,” fortæller Kristoffer Ibsen.

Hvordan gruppesammensætningerne konkret bør se ud, er forskningsgruppen fortsat i gang med at undersøge. De håber at kunne udgive deres resultater i det nye år.

”For undervisere og studieledere på AU betyder det, at vi med tiden kan tilbyde en forskningsbaseret model, der kan understøtte arbejdet med at danne studiegrupper og planlægge holdinddelinger. Målet er, at flere studerende får en god start på deres uddannelse og dermed også en bedre chance for at gennemføre,” konkluderer Kristoffer Ibsen.

Han understreger samtidig, at en god studiestart ikke alene handler om, hvordan hold og studiegrupper sammensættes, men også om at møde de studerende med engagement og inspirerende undervisning allerede fra første dag på universitetet, så de bekræftes i, at de har valgt rigtigt.

”De første uger og måneder på studiet er afgørende for, om man føler sig som en del af fællesskabet og tror på, at man hører til. Derfor er sammensætningen af studiegrupper vigtig, men det giver for eksempel også god mening at sætte de mest engagerede og inspirerende undervisere til at undervise på de første semestre, hvor alting stadig er nyt for de studerende,” afrunder Kristoffer Ibsen.