Engagement formes i mødet mellem studerende og undervisning
Studerendes engagement opstår ikke af sig selv, men formes i mødet mellem undervisningens faglige indhold og de fællesskaber, de studerende bliver en del af.
Hvordan kan jeg motivere mine studerende til at være aktive i min undervisning? Det er et spørgsmål, der dukker op igen og igen, når lektor ved Centre for Educational Development, Berit Lassesen møder undervisere ved CED’s kurser.
Forskning viser, at et højt studenterengagement er afgørende for at forebygge frafald og styrke både trivsel og læringsudbytte. Som underviser spiller du en vigtig rolle, fordi dine didaktiske valg kan være med til enten at styrke eller svække de studerendes motivation. Der findes dog ingen universel opskrift på at skabe motiverede studerende.
”Der findes ingen enkle løsninger, fordi studerende møder op på det samme studie med vidt forskellige forudsætninger, mål og drivkræfter. Efter min opfattelse er det afgørende, at undervisere forstår, hvorfor studerende reagerer så forskelligt i undervisningen, og hvilke faktorer der kan understøtte deres engagement,” siger Berit Lassesen.
Ifølge Berit Lassesen er et af de vigtigste udgangspunkter at være oprigtigt nysgerrig på sine studerende og aktivt at søge viden om deres baggrund, motivation og læringsforudsætninger.
De studerendes forskellighed udfordrer standardforestillingen om den motiverede studerende
Studerende er en heterogen gruppe med forskellige uddannelsesbiografier, sociale baggrunde og motivationelle orienteringer. Disse forskelle præger deres deltagelse i undervisningen og deres tilknytning til studiet. Alligevel bygger undervisningstilrettelæggelse ofte på implicitte antagelser om den engagerede og selvregulerende studerende.
“Jeg spørger ofte undervisere, hvem de forestiller sig, når de planlægger deres undervisning. Er det de studerende, de faktisk møder i undervisningen, eller en idealiseret version af dem?” Når undervisningen tager afsæt i forestillingen om den ideelle studerende frem for de studerende, de erfaringsmæssigt ved, at de er, øges risikoen for, at nogle studerende får sværere ved at se sig selv som en del af det faglige fællesskab,” siger Berit Lassesen.
Data kan kvalificere forståelsen af de studerende
Mange af de oplysninger, der kan nuancere underviserens forståelse af de studerendes forudsætninger, er allerede tilgængelige inden studiestart.
“Vi har adgang til en betydelig mængde data om de studerende, når de begynder på uddannelsen. Vi kan blandt andet se, hvilken adgangsgivende eksamen de kommer med, deres karaktergennemsnit, spændet i den samlede studentergruppe og om uddannelsen var deres første, anden eller tredje prioritet. Den type information kan give et kvalificeret grundlag for at vurdere, om de studerende har de faglige forudsætninger, som undervisningen bygger på, siger Berit Lassesen.
Et sådant indblik kan give anledning til at justere undervisningens tilrettelæggelse. Det kan eksempelvis være relevant at starte på et andet fagligt niveau end oprindeligt planlagt eller at tilbyde supplerende læringsaktiviteter, der hjælper studerende med at genopfriske centrale grundbegreber og kernestof inden studiestart.
Ifølge Berit Lassesen kan undervisere samtidig med fordel supplere de eksisterende data med information, de indsamler direkte fra de studerende.
“På holdbaserede kurser kan en kort spørgeskemaundersøgelse før eller ved kursusstart give værdifuld viden om de studerendes faglige forhåndskendskab, forventninger og motivation. Den indsigt kan bruges til at tilpasse undervisningen til den konkrete studentergruppe frem for en forestilling om den,” siger hun.
Hvordan ser engagement ud?
Når studerende er engagerede, oplever de typisk undervisningen som meningsfuld, relevant og motiverende. De investerer tid, opmærksomhed og refleksion i deres læring og bidrager aktivt til faglige aktiviteter og læringsprocesser.
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at engagement ikke kommer til udtryk på én bestemt måde. For nogle studerende viser det sig gennem aktiv deltagelse i diskussioner, spørgsmål og faglige bidrag i undervisningen. For andre kommer engagement til udtryk mere indirekte gennem koncentration, refleksion, grundig forberedelse og faglig fordybelse.
Omvendt kan studerende anlægge en mere overfladisk eller strategisk tilgang til læring, hvor fokus primært er rettet mod at bestå kurset frem for at opnå en dybere forståelse af stoffet. Det kan blandt andet komme til udtryk gennem begrænset deltagelse i undervisningen, selektiv læsning af pensum eller en udpræget optagethed af eksamen og bedømmelse.
”Det er en gruppe, undervisere bør interessere sig for. Ikke fordi der nødvendigvis mangler evner eller ambitioner, men fordi adfærden kan fungere som et pejlemærke for lav motivation, usikkerhed eller manglende oplevelse af faglig relevans,” siger Berit Lassesen.
Engagement er derfor et komplekst fænomen, der ikke altid er umiddelbart synligt. Undervisere bør være varsomme med at sidestille synlig aktivitet med engagement og tavshed med manglende interesse. En nuanceret forståelse af studerendes deltagelsesformer kan bidrage til at identificere og understøtte engagement i en mangfoldig studentergruppe.
Basale psykologiske behov og tiltro til egne evner er centrale for motivation
Selvbestemmelsesteorien (Deci & Ryan, 1985; 2000) peger på, at motivation styrkes, når tre grundlæggende psykologiske behov understøttes: autonomi, kompetence og tilknytning. Autonomi handler om oplevelsen af indflydelse og handlefrihed, kompetence om oplevelsen af at kunne mestre faglige udfordringer og tilknytning om følelsen af at høre til i et fagligt og socialt fællesskab.
I en uddannelseskontekst kan disse behov understøttes på forskellige måder. Det kan eksempelvis ske ved at give studerende mulighed for at træffe valg i forbindelse med projekter og opgaver, skabe rum for udforskning og eksperimenter, tilbyde løbende formativ feedback og synliggøre undervisningens relevans gennem koblinger til faglig praksis.
Motivation hænger imidlertid ikke kun sammen med læringsmiljøet. De studerendes forventninger til egne muligheder for at lykkes spiller også en væsentlig rolle.
“De studerende, der har en oplevelse af, at 'det her kan jeg godt finde ud af', har en tendens til at holde fast og investere mere i læringsprocessen, også når de møder modstand eller udfordringer,” siger Berit Lassesen.
Undervisere kan understøtte de studerendes faglige selvtillid ved at skabe et læringsmiljø, hvor det er legitimt at øve sig, begå fejl og udvikle sig gradvist. Særligt erfaringer med at mestre konkrete opgaver og udfordringer kan styrke de studerendes tiltro til deres egne akademiske evner.
Gennemsigtighed og tydelig sammenhæng
Gennemsigtighed om læringsmål, undervisningsaktiviteter og eksamensformer er ligeledes vigtig. Når sammenhængen mellem undervisning og bedømmelse er tydelig, reduceres unødig usikkerhed, og de studerende får bedre mulighed for at orientere deres indsats mod de faglige mål.
“Vi har ingen interesse i, at studerende skal bruge energi på at gætte, hvad der kommer til eksamen. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem det, vi arbejder med i undervisningen, og det, vi vurderer ved eksamen. “Det gælder både indholdet og eksamensformen,” siger Berit Lassesen.
Hvis Berit Lassesen skal pege på en udfordring i arbejdet med at styrke de studerendes engagement, handler det om uddannelsernes evne til at skabe sammenhæng og meningsfulde overgange mellem fag, semestre og læringsaktiviteter.
»Der er et stort potentiale i at arbejde mere systematisk med progression på tværs af uddannelsen. Mange studerende oplever, at de møder de samme temaer, arbejdsformer eller faglige pointer flere gange uden nødvendigvis at kunne se udviklingen eller den faglige begrundelse. “Når sammenhængen mellem fagene bliver uklar, kan det svække oplevelsen af relevans og dermed også engagementet,” siger Berit Lassesen.
Det skal du hæfte dig ved
Engagement er ikke blot et individuelt personlighedstræk eller et spørgsmål om den enkelte studerendes motivation, men noget, der formes og påvirkes løbende af undervisningens design, relationerne mellem studerende og undervisere samt de læringsmiljøer, undervisningen foregår i.
Studerende oplever og fortolker undervisning forskelligt, også når de følger det samme kursus.
Som underviser kan du styrke de studerendes tro på, at de kan lykkes, og gøre undervisningen mere tryg og overskuelig
Indsigt i de studerendes forudsætninger, behov og perspektiver er et vigtigt afsæt for at understøtte engagement og læringsudbytte.
Mere viden
Med webinaret ’From teacher-led to student-centered teaching for change-making’ inviteres du til at reflektere over, hvem dine studerende er, og hvem de ønsker at blive, samt til at overveje, hvordan undervisningsdesign kan skabe handlende og kritisk tænkende studerende.
Du kan også booke individuel rådgivning hos CED: Book en gratis rådgiver fra CED | Aarhus Universitet
Læs mere om studerendes engagement
Fredricks, J. A., Blumenfeld, P. C. & Paris, A. H. (2004). “School Engagement: Potential of the Concept, State of the Evidence.” Review of Educational Research, 74(1), 59–109.
Zepke, N. (2018). “Student Engagement in Neoliberal Times.” Higher Education, 76, 693–703.