Aarhus Universitets segl

Studieoptagelser

I CED's professionelle og fleksible studie har du mulighed for at producere forskellige typer videoformater, som du kan bruge i din undervisning.

I dialogen om det rette formatvalg er det altid de pædagogiske behov og læringsmål for de studerende, som er styrende. På den måde kan vi i fællesskab finde frem til det rette format for dine studieproducerede videoer.

Fotos fra CED's studie af Daniel Hvid. 

Interview

Interviews i studiet er produktionsmæssigt nemt at gå til. Men interviews stiller krav til deltagerens evne til at slappe af i situationen. 

Produktionen kræver, at der er en person tilknyttet til at udføre interviewet. Inden optagelserne skal man overveje, om intervieweren skal være med på optagelsernes billede og lyd, eller uden for kameraets vinkel. Er intervieweren uden for billede og lyd, skal man være opmærksom på, om der i den efterfølgende redigeringsproces er nok videomateriale af den interviewede til, at man kan sammenklippe et sammenhængende, meningsfyldt budskab.  

Talking head

En talking head-præsentation er, når du taler og præsenterer direkte til kameraet. 

Produktionsmæssigt er denne type video ikke ressourcekrævende, da en stor del af produktionen ligger i forberedelsen af din præsentation og eventuelt det materiale, der skal vises på skærmen.

Der er mulighed for både at fremvise slideshow som picture-in-picture og via en større skærm i rummet, hvilket giver mulighed for at interagere med præsentationsmaterialet ligesom ved en klassisk forelæsning eller anden formidlingssituation.

Green screen

Green screen-optagelser er den ultimative kreative legeplads inden for produktion af videoer.

Green screen-teknikken gør, at det er muligt at designe og tilpasse det formidlingsmæssige rum. Denne form for produktion kræver en del forberedelse – både fra produktionsholdet og dig.

Studiet er blandt andet blevet brugt til green screen-produktioner for danmarkshistorien.dk. Du kan se et videoeksempel og skærmbilleder her: