Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Streaming

Hos CED kan du få hjælp og support til livestreaming. Livestreaming er et videoformat med løbende, online overførsel og afspilning af video uden forudgående lagring, hvilket muliggør forskellige typer af fjernundervisning.

Hvorfor livestreame?

Ved at livestreame sin præsentationer og undervisning, kan publikum følge med i realtid uden fysisk at være til stede i samme lokale. Den eneste forudsætning for at deltage er en computer, tablet eller en smartphone med forbindelse til internettet.

Undervejs kan man give publikum mulighed for løbende at deltage aktivt ved at stille spørgsmål via en chat, sms, Twitter og lignende, eller via afstemningssystemer som Mentimeter.

Mange er allerede bekendt med formatet, og vil let kunne tilgå livestreamet.

Forberedelse

CED sørger for alt det tekniske. Vi sikrer ordentligt lyd samt live-redigerer streamet ved at klippe mellem forskellige kameravinkler, så der opnås en professionel og dynamisk videostream.

Ønskes det, kan vi også tilføje en intro og en outro. Når streamet er slut, kan vi lagre videofilen. Den kan man få med sig på et USB-stik, eller vi kan gøre den tilgængelig online.

David Kiel

AC-fuldmægtig