Aarhus Universitets segl

Mødet mellem metoder giver nye indsigter i menneskets udvikling

I forskningsprojektet COEVOLVE forener biolog Mikkel Heide Schierup og arkæolog Felix Riede deres fagligheder for at udvikle fælles analysemetoder til at undersøge menneskets udviklingshistorie. Det giver mulighed for banebrydende forskning. Men hvad kan man også lære af dette samarbejde, som kan omsættes til undervisnings- og uddannelsesudvikling?

Et tværfagligt samarbejde mellem genetik og arkæologi udvikler nye analysemetoder og skaber dybere indsigt i menneskets historie. Samtidig peger værdien ved skabelsen af et fælles sprog og tværfaglighed i undervisningen. Foto: Alessandro Grandini, Colourbox.com

Mikkel Heide Schierup er professor i bioinformatik ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Han arbejder med at analysere genomer blandt andet for at forstå evolutionære processer og kortlægge menneskets udvikling. Gennem analyser af arvemasse kan han afdække, hvordan gener er blevet udvekslet gennem de sidste 100.000 år og derigennem få indblik i menneskets historie:

”Vi kan bruge arvemassen til at udlede befolkningshistorier, fordi der er mange spor af, hvordan mennesker har udvekslet gener gennem tiden. Det giver os mulighed for at spore udviklingen bagud.  Som genetikere kan vi tolke på DNA-data, men vi har ikke forstand på arkæologi,” fortæller Mikkel Heide Schierup.

Genetik og arkæologi forenes i jagten på menneskets udviklingshistorie

Derfor er det tværfaglige samarbejde med Felix Riede en unik mulighed for at belyse menneskets udvikling i et bredere perspektiv. Felix Riede er professor i arkæologi og arbejder med at forstå kulturelle udviklingsdynamikker og populationsmønstre gennem arkæologiske fund.

I det tværfaglige forskningsprojekt COEVOLVE, ønsker de to professorer at kombinere deres fagligheder for at udvikle metoder, der gør det muligt at analysere genetiske og kulturelle data parallelt. Målet er at undersøge, om større klimaforandringer har påvirket menneskets genetiske og kulturelle sammensætning i den tidlige del af stenalderen.

”Der er jo ikke en en-til-en sammenhæng mellem gener og kultur. Jeg er oprindeligt fra Tyskland, men har dansk statsborgerskab og taler dansk. Mine gener har ikke ændret sig af den grund. Det samme gælder på et befolkningsniveau, hvor kulturelle og genetiske dynamikker kan udvikle sig uafhængigt af hinanden, men også smelte sammen afhængigt af, hvordan et samfund er organiseret og hvordan folk flytter rundt,” forklarer Felix Riede.

Han peger på, at hans felt over de seneste 20 år har udviklet sig i takt med fremkomsten af forskningsfelter som eksempelvis paleogenomik, der gør brug af mere naturvidenskabelige analysemetoder. Metoder, der gør det muligt at sige noget om menneskers migrationer og genetiske udvikling, hvilket giver indsigt i den kulturelle udvikling:

”Vi er blevet væsentligt bedre – men ikke gode nok endnu – til at udvikle formelle analytiske metoder til at bringe de her forskellige datasæt sammen. Det er det, vi skal gøre i forskningsprojektet COEVOLVE,” konkluderer han.

Respekt for hinanden og fælles sprog

Når forskningsfelter mødes, opstår der ikke kun nye muligheder for at kombinere metoder og data, men også en større forståelse af, hvordan forskellige fagligheder arbejder. Genetik og arkæologi er to discipliner, der traditionelt har arbejdet hver for sig, og nærmet sig svar om eksempelvis menneskets udvikling fra hver sin vinkel. Men ifølge Mikkel Heide Schierup er der nye strømninger på vej:

”Genetik er de sidste 10 år gået mere og mere ind i det arkæologiske felt og prøver at besvare nogle af de samme spørgsmål, som arkæologer har beskæftiget sig med i hundred år,” konstaterer han.

Felix Riede forklarer, at når to fagligheder mødes, er det en stor opgave at skabe et fælles sprog og lære at navigere i faglige og professionelle miljøer med mange forskellige perspektiver. Man bliver opmærksom på forskelle i terminologi og lærer at lytte efter, hvad der er vigtig og hvad der egentlig bliver sagt:

”Det fantastiske ved tværfaglige samarbejde, når de fungerer godt, er, at man lærer at respektere hinandens faglighed på et dybere niveau. Man opbygger et fælles sprog, der gør det lettere at forstå og arbejde på tværs af discipliner,” fortæller han og fremhæver blandt andet computational thinking-metoder som et slags fællessprog, der grundlæggende er uafhængig af, hvilket domæne du anvender det i.

”Vi uddanner mange studerende inden for bioinformatik, og de kommer ud i vidt forskellige sammenhænge, hvor de skal analysere data – ofte inden for områder, der ikke nødvendigvis har direkte forbindelse til det, de har arbejdet med på universitetet. Jeg tror bestemt, at de ville have gavn af også at få et bredere perspektiv. I de virksomheder, de ender i, skal de jo ofte kunne kommunikere bredt og samarbejde på tværs af fagligheder. Den evne styrkes i netop denne type projekter," forklarer Mikkel Heide Schierup.

Men mens et fælles sprog er et vigtigt fundament i samarbejdet, er der stadig forskelle i, hvordan fagene forstår og anvender data. Felix Riede peger på, at selvom han og Mikkel Heide Schierup eksempelvis læser mange af de samme artikler, har deres fagligheder stadig særkompetencer, der skal bringes i spil:

”Jeg kan ikke udføre de metoder, som Mikkel Heide Schierup og forskere i hans felt anvender. Men jeg læser i høj grad de samme artikler. Hvis man ser på disciplinerne som et slags Venn-diagram, er der trods alt et relativt stort overlap, som man faktisk også kan påvise bibliometrisk. Det er vores fælles fodfæste. Men samtidig har vi hver vores særkompetencer, der også spiller ind.”

Er universitetets uddannelser klar til tværfaglighed?

Selvom tværfaglige forskningsprojekter som COEVOLVE åbner nye døre, er det langt fra en enkel proces at forene fagligheder på tværs af discipliner i uddannelserne.

Felix Riede fortæller, at undervisningstaksterne varierer mellem fakulteterne, hvilket gør det mindre attraktivt for naturvidenskab at indgå i samarbejde med humaniora. Derfor opstår egentligt tværfaglighed som regel først postgraduat, når forskere selv aktivt opsøger nye metoder og perspektiver.

”Der er uden tvivl meget, der skal gentænkes i løbet af de næste 10 år. Og det kan betyde, at vi bliver nødt til at gøre tingene på en anden måde. Indtil videre har det fungeret fint at organisere bacheloruddannelserne i forskellige institutter, mens andre tværfaglige tiltag kan komme senere. Om fremtiden vil gøre det mere oplagt eller nødvendigt at ændre på det, er svært at forudsige,” konkluderer Mikkel Heide Schierup.

I den allernærmeste fremtid gælder det dog foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, hvor de to professorer i efteråret 2025 sammen har sagt ja til at præsentere deres viden fra COEVOLVE.

Vil du gerne implementere tværfagligt samarbejde i din undervisning?

CED har arbejdet med tværfaglighed i uddannelses- og undervisningskontekster af forskellig art. Hvis du ønsker at styrke samarbejdet mellem forskellige fagligheder i din egen undervisning, er du velkommen til at kontakte os.

På vores hjemmeside kan du booke en rådgiver. Send os en henvendelse, og så sørger vi for, at du bliver matchet med den rette konsulent eller team.