Som et led i fastholdelsesstrategien på Natural Sciences har fakultetets Fastholdelsesforum drøftet, hvordan man arbejder med studiegrupper på uddannelserne, og hvordan studiegruppearbejdet evalueres. På baggrund af det var der et ønske om at dele inspiration og læring på tværs af fakultetet. Her valgte man at kigge på Institut for Datalogis struktur for gruppearbejde, da instituttet har en lang historie med studiegruppearbejde.

Tæt på de studerendes stemmer

Ved Institut for Datalogi besluttede man i den forbindelse at igangsætte en række kvalitative undersøgelser, der skulle kigge på uddannelserne i Datalogi og IT-Produktudvikling og deres normer og gruppedynamikker udefra.

Undersøgelsernes fokus var, hvordan de studerende bruger deres grupper samt hvilket formål de studerende oplever, studiegrupperne har. Desuden ville man gerne undersøge, hvordan gruppedannelserne foregår, og hvordan studiegruppen eventuelt styrker de studerendes faglige og sociale integration.

”En kvantitativ undersøgelse ville blot give os svar på ting, vi allerede vidste i forvejen. I stedet ville vi gerne grave et spadestik dybere. Men man kan nemt være blind for en række ting, når man undersøger sig selv. Derfor besluttede vi at tage fat i CED,” fortæller Andreas Birch Olsen, der er uddannelsesrådgiver ved Institut for Datalogi.

I forbindelse med undersøgelsen blev der foretaget en række observationer af gruppedannelse og fokusgruppeinterviews. Til slut blev der gennemført workshops på baggrund af indsigterne fra observationerne og interviewene.

”Vi ville gerne lave en undersøgelse, der var så tæt på de studerendes praksis og stemmer som muligt. En eksplorativ tilgang,” fortæller pædagogisk konsulent Simon Raaby Holmgaard Poulsen fra CED, der stod i spidsen for undersøgelsen.

En nedarvet kultur for studiegrupper som arbejdsfællesskab

Institut for Datalogi har i en årrække arbejdet systematisk med studiegrupper på deres uddannelser.  Arbejdet i studiegrupperne er bygget op omkring afleveringer og indlejret i selve studiestrukturen. Samarbejdsbaseret læring har dermed altid været en fast praksis:

”Gruppearbejdet går helt tilbage til ’gamle dage’, hvor man ikke havde computere nok til alle studerende. Derfor blev de nødt til at deles og lære i grupper. Det betyder, at der er en nærmest nedarvet kultur i forhold til studiegrupper,” fortæller Andreas Birch Olsen.

Resultaterne fra undersøgelsen på Institut for Datalogi viste blandt andet, at de studerende har en klar sondring mellem private relationer og samarbejdet i studiegrupper, som de ser som et arbejdsfællesskab. Den sociale del fylder generelt ikke så meget i studiegrupperne.

Der er en stor stof- og opgavemængde på instituttets uddannelser med mange afleveringer. Ifølge de adspurgte studerende er det derfor vigtigt at få produceret sine afleveringer med studiegruppen, da de dermed kan uddelegere arbejdet imellem sig. De studerende beskriver selv dette som mere eller mindre hensigtsmæssigt, da de nogle gange føler, at de går glip af dyb læring og faglig forståelse.

I forhold til gruppedynamikken ser Simon Raaby Holmgaard Poulsen imidlertid ikke dette afleveringsfællesskab som udelukkende negativt:

”De studerendes oplevede formål med studiegrupper er at skrive afleveringer. På studiet skal man skrive to afleveringsopgaver hver uge med sin programmeringsmakker, og de har måske to-tre fag med samme struktur. Så der er fart på. De studerende har derfor en klar sondring mellem privat-sociale relationer og samarbejde i studiegrupperne som arbejdsfællesskab. Det handler ikke om, hvem der kan lide hvem,” forklarer han.

De studerende nævner i undersøgelsen, at de hurtigt lærer at implementere deres viden i praksis, fordi de er ’positivt tvunget’ til at arbejde sammen.

”Da samarbejdet har afleveringer som omdrejningspunkt, fokuseres arbejdet på faglig sparring om opgaveløsningen, hvilket de studerende finder frugtbart og lærerigt,” uddyber Simon Raaby Holmgaard Poulsen.

De studerendes dilemma

For at kunne forstå Institut for Datalogis måde at tænke studiegrupper, er det ifølge Simon Raaby Holmgaard Poulsen vigtigt at vide, hvordan instituttet arbejder med grupper:

”På Institut for Datalogi er studiegruppernes formål, opgave og størrelse defineret af det enkelte kursus. På første semester sættes de studerende i programmeringspar af tutorerne, som bruger meget tid på denne opgave. Programmeringsmakkeren anses af mange af de studerende som deres studiegruppe. Senere på studiet skal de så arbejde i grupper af to, tre eller fire, men programmeringsmakkeren fra 1. semester flytter ofte med i de nye gruppekonstellationer.”

Simon Raaby Holmgaard Poulsens interviews på Institut for Datalogi viste overordnet, at størstedelen af de studerende har et ønske om at opøve kompetencer inden for gruppearbejde. De italesætter gruppearbejde som noget, de skal være dygtige til at indgå i, når de er færdige med studiet og kommer ud på arbejdsmarkedet. Flere af de studerende giver i interviewene også udtryk for, at de gerne vil lære at arbejde i flere forskellige typer af fællesskaber med skiftende studiegrupper.

Samtidig er dilemmaet, at de studerende på instituttet som regel foretrækker udelukkende at arbejde sammen med deres faste programmeringsmakker. Alternativt sammensætter de studiegrupper, hvor de er sikre på at arbejde sammen med deres faste programmeringsmakker og andre studerende, de i forvejen kender. Desuden fortæller de studerende, at arbejdet bliver mere smidigt, når de kender hinanden godt, og det bliver derfor nemmere at klare de mange opgaver.

Det er dette dilemma, mellem skiftende studiegrupper eller én fast programmeringsmakker, de studerende og instituttet står overfor, når de skal etablere og arbejde med studiegrupper.

”De studerende på Institut for Datalogi er bevidste om dilemmaet; de kan godt se formålet med at være i forskellige grupper, men de synes også, at det kan være svært. Når de skal lykkes med studiet så godt som muligt, vælger de strategisk det, de tænker vil hjælpe dem bedst muligt. Ved at vælge kun at arbejde sammen med sin faste, velkendte programmeringsmakker, er det nemmere at lykkes og sikre bedst mulig opgaveløsning. Det er ganske naturligt. Det bliver derfor en kunst at efterkomme de studerendes ønsker, for nogle gange ønsker de noget, som samtidig kan være frustrerende for dem at få,” forklarer Simon Raaby Holmgaard Poulsen.

Fem anbefalinger

På baggrund af sin undersøgelse på Institut for Datalogi har Simon Raaby Holmgaard Poulsen udarbejdet fem anbefalinger til, hvordan instituttet kan arbejde videre med studiegrupper.

Anbefalingerne er baseret på interviewdata fra de studerende og er tematiske udviklingsforslag til det videre arbejde med studiegrupper på instituttet. De omhandler dels etablering og sammensætning af grupper (anbefaling A til C), dels den didaktiske brug af grupper og studiegrupper (D til E):

Anbefaling A

Instituttet anbefales at udvikle egne, praksisnære retningslinjer og råd om samarbejde i studiegrupper på Institut for Datalogi. Kontekstualiserede teknikker og råd kan være medvirkende til, at de studerende føler sig bedre klædt på til at indgå i arbejdet i nye grupper på studiet. Det kan desuden være fordelagtigt i en konflikt- og krisesituation i gruppen, at der er en praksisnær retningslinje at trække på.

Anbefaling B

Instituttet anbefales at bruge en anden proces for etablering af studiegrupper på 1. semester. En ny proces skal kommunikeres klart og tydeligt til de studerende, så de forstår og kan se meningen. Processen kunne for eksempel være:

• grupper etableres administrativt i starten af semestret.
• tutorer hjælper studerende med at lære hinanden at kende i grupperne.
• midtvejs i semesteret evalueres grupperne systematisk og eventuelle nye grupper etableres efter behov.

Anbefaling C

Det anbefales, at der på hver uddannelse udformes principper for sammensætning og drift af studiegrupper, så det gøres ensartet på tværs af hold og det enkelte semester.
Principperne kan blandt andet beskrive:

• hvem der er ansvarlig for sammensætning og oprettelse af grupper (underviser, mentor, tutor, de studerende selv, administration)
• hvordan sammensætningen skal foregå (vilkårligt, spørgeskema, personlighedstest)
• hvor store grupperne skal eller kan være (faste eller fleksible gruppestørrelser)
• hvad der er gruppens opdrag, formål eller opgave (lave afleveringer, skrive opgaver, drøfte tekster, hjælpe hinanden med studieteknik)
• retningslinjer for hvad der sker, når der opstår konflikter i grupper og hvordan de kan håndteres.

Anbefaling D

Instituttet anbefales at skabe flere mulige former for gruppearbejde, hvor det er tydeligt hvilken gruppe, der har hvilket formål. Der kan tænkes i både mere faste gruppestrukturer og mere skiftende og fleksible gruppestørrelser.

Anbefaling E

Instituttet anbefales at gennemføre en analyse af stoftrængsel og arbejdsbyrde i de enkelte fag for at undgå, at studiegrupper foretager uhensigtsmæssig uddelegering, der resulterer i manglende dybdelæring.

Det videre arbejde

I forbindelse med arbejdet med anbefaling A og B er der blevet frigivet mere tid til instituttets tutorer. Ved i stedet at sammensætte grupperne administrativt skal tutorerne ikke længere bruge tid på netop sammensætning. Det betyder, at man har droppet nogle studiegruppeøvelser man tidligere benyttede, som har vist sig ikke at være tilpasset praksisser på studiet.

I stedet har man igangsat forskellige mere praksisnære og relevante øvelser og instruktioner varetaget af tutorerne, der hjælper de studerende med at blive klar til deres arbejde i grupper. Tutorerne bruger dermed nu mere tid med de nye studerende på blandt andet dialog om, hvordan man arbejder sammen i par eller grupper, håndtering af fælles forventninger og eventuelle udfordringer og arbejdsplanlægning.

Om arbejdet omkring blandt andet anbefaling B fortæller Andreas Birch Olsen:

”I første omgang har vi valgt at tage fat i de lavthængende frugter. Eksempelvis har vi tidligere sammensat grupper på baggrund af et spørgeskema. Det har vi valgt at droppe, fordi de studerende tildelte spørgeskemaerne større værdi, end de egentligt havde. De tænkte, at ’det her må være den mest optimale partner, jeg er blevet sat sammen med, for andre kloge folk har kigget på mine svar og fundet ud af, hvem jeg passer bedst med.’ Derfor fejlkonkluderede de studerende, at det derfor ikke er okay at bytte makker.”

Ved semesterstart 2023 har man derfor forsøgt sig med at sammensætte programmeringspar og grupper tilfældigt af instituttet, og ikke længere af tutorer. Der vil fortsat være hensyntagen til, om par og grupper har samme niveau af programmeringserfaring, hvilket tidligere også var et kriterie, man inddelte grupper under. At processen er sådan, og hvorfor den er sådan, kommunikeres nu tydeligt til de studerende.

Derudover giver man dem senere i semestret mulighed for at vælge nye programmeringsmakkere og grupper eller fortsætte med de eksisterende. Tutorerne informerer de nye studerende om, at de skal kontakte deres instruktorer i de respektive kurser, hvis de oplever problemer i deres programmeringspar eller projektgrupper. Herefter hjælper instruktorerne de studerende med at få grupperne til at fungere bedre.

”Den nye proces har modtaget positiv feedback fra de studerende og tutorer. Flere tutorer og studerende har ytret, at det er rart at vide, at grupperne ikke er permanente. De studerende og tutorerne giver udtryk for, at det er hensigtsmæssigt, at man altid kan skifte, hvis grupperne ikke fungerer, og at der fortsat er tid til at gå i dybden med gruppesamarbejdet,” fortæller Simon Raaby Holmgaard Poulsen.

På baggrund af Simon Raaby Holmgaard Poulsens rapport er det blevet tydeligt for Institut for Datalogi, at man på mangler mere viden om, hvordan grupper bruges. Derfor igangsættes en lokal kortlægning af gruppestørrelse, sammensætning og funktion på uddannelserne og i undervisningen. Dette skal lede til en drøftelse i fakultetets Uddannelsesforum omkring brugen af studiegrupper, der adresserer anbefaling D og E.

Læs mere om studiegrupper

Simon Raaby Holmgaard Poulsens anbefalinger til Institut for Datalogi er foruden observationer og interviewdata baseret på andre erfaringer fra Aarhus Universitet. Blandt andet har chefkonsulent Bente Kristiansen undersøgt studiegruppelandskabet på Aarhus Universitet:

• Du kan læse Bente Kristiansens undersøgelse her

Skal jeres lokale praksisser have et serviceeftersyn?

CED tilbyder kompetent rådgivning og indgår i sparringsforløb med undervisning og uddannelse som omdrejningspunkt.

Er du interesseret i sparring, rådgivning eller et samarbejde, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.