Aarhus Universitets segl

Design af peer feedback-aktiviteter med digitale værktøjer

Formål

Formålet med workshoppen er give undervisere mulighed for at designe en hensigtsmæssig peer feedback-aktivitet, der kan anvendes i egen undervisning med de studerende.

Workshoppen henvender sig til alle undervisere på Aarhus Universitet, der ønsker at benytte sig af peer feedback i deres undervisning – både på store og små hold.

Deltagerne erhverver sig hands-on-erfaring med tilrettelæggelse af peer feedback-aktiviteter, der gør brug af digitale værktøjer, eksempelvis det digitale værktøj FeedbackFruits.

Læringsmål

Deltagerne kan efter kurset:

  • Tilrettelægge peerfeedback aktiviteter i egen undervisning med brug af digitale værktøjer.
  • Udarbejde kriterier for feedback (rubric), som er relevante for opgaven.
  • Motivere og forberede de studerende til at engagere sig i læringsaktiviteten.
  • Forholde sig til egen rolle som underviser undervejs i peer-feedback-aktiviteter.
  • Designe peer-feedback-aktiviteter i eksempelvis det digitale værktøj FeedbackFruits. 

Indhold

I den første del af workshoppen vil der være oplæg og øvelser. Deltagerne vil prøve en peer feedback-aktivitet gennem et digitalt værktøj, og der vil være oplæg om tilrettelæggelse af peer feedback-aktiviteter med eksempler fra universitetsundervisning på blended og online peer feedback-aktiviteter, herunder hvad underviserens rolle indebærer samt hvordan god feedback kan stilladseres, og hvorledes de studerende kan motiveres og forberedes på at give og modtage feedback. 

I den anden og afsluttende del af workshoppen vil deltagerne få mulighed for individuelt at designe en peer feedback-aktivitet i et af de præsenterede digitale værktøjer med udgangspunkt i egen undervisning.

Tilmelding

Efterår 2024 

  • 21. november kl. 09.30 - 12.00 
    Aarhus Universitet, bygning 1911, lokale 320
    Tilmeldingsfrist: 14. november 2024
    Tilmeld dig her 

Info

  • Målgruppe: Studenterundervisere, ph.d.-studerende, DVIP, adjunkter, postdocs og senior VIP
  • Format: Workshop
  • Sprog: Engelsk
  • Varighed: 2½ time
  • Medbring: computer
  • Antal deltagere: Min. 5, maks. 20

Kursusleder

Kursusadministrator