Som teknologiantropolog undersøger jeg samspillet mellem mennesker og teknologi – hvordan vi bruger og påvirkes af digitale redskaber. Jeg har over ti års erfaring som underviser og uddannelsesdesigner, hvor jeg har udviklet, implementeret og koordineret hele uddannelser. I dag arbejder jeg med læringsteknologi og generativ AI i uddannelsessektoren.
Som product manager og pædagogisk konsulent ved AU CED arbejder jeg med forvaltning og udvikling af læringsplatformen Brightspace. Jeg fokuserer på at forene teknologi og pædagogik og udforsker, hvordan generativ AI kan anvendes til at styrke læring, forskning og udvikling i uddannelsessektoren.