Aarhus Universitets segl

NAT og TECH: Science Teaching

Formål

Kursets formål er at udvikle din viden om undervisning og dine undervisningskompetencer. Kurset tilbyder vejledning, inspiration, og værktøjer til udvikling af din undervisningspraksis. 

Under kurset får du mulighed for at afprøve en række undervisningsværktøjer og teknikker inden du implementerer dem i din egen undervisning. 

Kurset adresserer både traditionel undervisning og onlineundervisning, og du får muligheden for at specialisere dig i de undervisningsmetoder, der er mest relevante for netop dit fag. 

Læringsmål

  • planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter, der understøtter de studerendes læring i henhold til deres læringsmål.
  • anvende værktøjer til klasserumsledelse, der motiverer de studerende til aktiv forberedelse og deltagelse.
  • bruge effektiv feedback til at vurdere og støtte de studerendes læring.
  • identificere og evaluere løsninger på udfordringer i din egen undervisning.
  • bruge kollegial observation og feedback til at udvikle din egen undervisningspraksis.
  • anvende undervisningsteknologi (EDU IT) og vurdere teknologiens relevans i forhold til din egen undervisning.

Indhold

Kurset tager fat i undervisning på universitetsniveau og dækker alle former for undervisning, der er relevant på Natural Sciences og Technical Sciences. Dette inkluderer blandt andet holdundervisning med teoretiske øvelser (TØ), laboratorieøvelser (LØ), forelæsninger, fjernundervisningopsøgende arbejde og ekskursioner. 

Kurset fokuserer på følgende temaer:

  1. Planglægning af undervisningsaktiviteter i henhold til læringsmålene. 
  2. Udvikling og læring gennem evaluering og feedback.
  3. Klasseledelse, der skaber aktiv forberedelse og deltagelse i undervisningen.
  4. Teknikker til at understøtte dialog og interaktion. 
  5. Metoder til at udvikle egen undervisning, herunder kollegial observation og feedback. 

Forudsætninger for deltagelse

  • Deltagere skal være ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, som underviser.
  • Kurset er obligatorisk for alle nye ph.d.-studerende, som har startet deres ph.d.-uddannelse den 1. oktober 2015 eller senere, og som har undervisning som en del af deres ansættelse. 
  • Den online del af kurset, de tre kursusdage med fysisk tilstedeværelse og opgaverne er obligatoriske. Deltagere, der er fraværende fra kursusdag 1 og 2 med fysisk tilstedeværelse, vil ikke kunne deltage i kurset. Deltagere, der er fraværende fra kursusdag 3 med fysisk tilstedeværelse, vil kun kunne deltage i kurset, hvis der på forhånd er indgået en særlig aftale med underviserne.
  • Der er et udeblivelsesgebyr. Deltagere, der har tilmeldt sig kurset og ikke dukker op eller afmelder sig kurset efter tilmeldingsdeadline, pålægges et gebyr på 1.200 kr. (prisen for 1 ECTS).

Tilmelding

Efterår 2024

  • Onlineforløb (self-paced): 20. august-3. september 2024
  • 10. september 2024 kl. 9.00-16.00
  • 24. september 2024 kl. 9.00-16.00
  • 11. december 2024 kl. 9.00-16.00

Tilmeldingsfrist: 2. juni 2024

For datoer, fuld kursusbeskrivelse og tilmelding, se kursuskalenderen for Graduate School of Natural Sciences og Graduate School of Technical Sciences.

Info

  • For ph.d.-studerende ved Graduate School of Natural Sciences (GSNS):
    Kurset er obligatorisk for alle ph.d.-studerende på GSNS, der har undervisningspligt som led i enten deres ansættelse som ph.d.-stipendiat eller instruktor.
  • For ph.d.-studerende ved Graduate School of Technical Sciences (GSTS):
    Kurset er obligatorisk for alle ph.d.-studerende på GSTS.
  • ECTS: 2,5
  • Sprog: Engelsk
  • Format: Blended learning
  • Antal deltagere: maks. 100
  • Omfang: otte timers online kursus, der strækker sig over to uger, samt tre kursusdage med fysisk tilstedeværelse. Deltagerne skal også lave individuelle og gruppeopgaver før, mellem og efter kursusdage.

Faglig kontakperson

Administrativ kontaktperson

Thilde Møller Risgaard

Kursusadministrator Administrationscenter Health - Health ph.d-administration