Aarhus Universitets segl

Akademisk vejledning - Onlinekursus

Effektiv akademisk vejledning er vigtig for de studerendes succes på både bachelor- og kandidatniveau. Dette onlinekursus introducerer dig til grundlæggende principper og metoder i vejledning af akademiske opgaver, så du kan styrke din praksis.

Kurset er målrettet universitetsundervisere, forskere og akademisk personale, der vejleder bachelor- og kandidatstuderende. Uanset om du kun har lidt erfaring med vejledning eller ønsker at videreudvikle din tilgang, får du her værdifuld indsigt og praktiske redskaber.

Læringsmål

Ved kursets afslutning vil du være i stand til at:

  • Effektivt forventningsafstemme med dine studerende
  • Tilpasse vejledningsmetoder til forskellige studerendes behov
  • Give kvalificeret feedback, der understøtter akademisk udvikling
  • Navigere i vejledningsprocessen inden for de institutionelle rammer.

Indhold

Under kurset vil du:

  • Få indsigt i god praksis inden for akademisk vejledning
  • Blive bedre til at give struktureret feedback
  • Lære at forventningsafstemme med de studerende
  • Styrke din kommunikation og dine evner til at lytte aktivt
  • Blive bedre til at balancere proces- og produktorienteret vejledning
  • Udvikle to vejledningsrelaterede materialer: et vejlederbrev og en vejledningsplan

Kurset er opbygget omkring tre centrale kompetencer inden for akademisk vejledning:

  • Produktorienterede kompetencer
    At give effektiv feedback på de studerendes arbejde og hjælpe dem med at optimere deres akademiske output.
  • Procesorienterede kompetencer
    At etablere klare forventninger og guide de studerende gennem undersøgelses- og skriveprocessen.
  • Kommunikationskompetencer
    At fremme konstruktiv dialog gennem aktiv lytning og effektive spørgeteknikker.

Du kan selv bestemme tempo og rækkefølge af kursusmodulerne.

Indskrivning

Kurset gennemføres i Brightspace i dit eget tempo. 

Gå til  menupunktet 'Content' for at tilgå kursusindholdet.

Info

  • Målgruppe: DVIP, postdocs, adjunkter og senior VIP
  • Varighed: 3-4 timer
  • Format: Online i eget tempo
  • Sprog: Engelsk
  • Kursusbevis: Ved gennemførelse af kurset, herunder gennemgang af alle emner og indsendelse af to produkter (et vejlederbrev og en vejledningsplan), udstedes et kursusbevis.

Kursusleder

Dorina Gnaur

Specialkonsulent