Aarhus Universitets segl

Online eksamen: Her finder du hjælp til omlægningen

Mange af efterårssemesterets eksamener bliver som følge af corona-restriktionerne afviklet online i Zoom. Du kan som underviser og eksaminator tilmelde dig workshops og finde vejledninger om online eksamen, ligesom du kan opsøge gode råd og få sparring hos Centre for Educational Development (CED).

Foto: Alberte Borne Asmussen, CED.

Nye restriktioner på Aarhus Universitet betyder, at størstedelen af semestrets eksamener afvikles online. Hvis det gælder din eksamen, kan du som underviser og eksaminator tilmelde dig workshops udbudt af CED, der gennemgår forskellige elementer i en online eksamen.

Tilmeld dig en workshop ved dit fakultet her:

Flere datoer tilføjes i slutningen af denne uge. 

Find vejledninger

Du kan også finde informationer og vejledninger til den online eksamen på AU’s side om omlægning af eksamen, eller ved de fakultetsspecifikke informationer om eksamensomlægningen:

Undervisere kan også finde yderligere information og inspiration om online eksamen på AU Educate.

Dine studerende kan finde vejledninger og gode råd om online mundtlig eksamen på AU Studypedia.

Rådgivning fra din sædvanlige pædagogiske konsulent

Har du brug for individuel rådgivning, eller kan du ikke finde svar på dine spørgsmål om tilrettelæggelse af online eksamen af enten didaktisk eller teknisk karakter, er du velkommen til at kontakte medarbejderne fra CED præcis som du har gjort tidligere. Du kan også skrive til os på ced@au.dk, hvis du har spørgsmål eller behov for individuel rådgivning i forhold til din online eksamen.